Hasseris Kirkes nye organist, Anita Hyldgaard Samsing, er musiker ind til benet. Hun begejstres over stor kunst og kultur, og, ikke mindst, at give glæden ved toner og instrumenter videre til børn og unge.
Anitas nye kontor ligner måske mange andres med bunker af papir og fyldte ringbind, men den 49-årige organists vigtigste redskab kræver års fysisk og mental træning at kunne mestre. “Instrumenternes dronning”, som det meterhøje orgel kaldes i musikerkredse, findes blot et par skridt væk fra skrivebordet bag en smal trædør.
“Jeg sad lige med mine kolleger til morgenkaffe inden du kom. Vi fik hygget os med at vende verdenssituationen, og snakket om både regentjubilæet og den nye konge i England. Det er en virkelig dejlig arbejdsplads med rigtig god stemning og et godt kollegaskab,” fortæller hun med et smil.
Hun startede som organist i kirken i starten af september, og er allerede vild med det daglige arbejde i et aktivt og engageret kirkesogn, hvor ikke to dage er ens.
“Stillingen er lidt som en tornado at komme ind i,” lyder fra Anita med et grin. “Det er en stor arbejdsplads, hvor der sker meget på kryds og tværs. Her i starten minder jeg mig selv om, at det er som at køre i bil i København. Man skal holde sin egen bane, og ikke bekymre sig om, hvad de laver ude i de andre spor”, fortæller hun om de mange tiltag og samarbejder, som Hasseris Kirke rummer.
Fra entusiastisk korsanger til uddannet organist
Anitas arbejdsopgaver spænder bredt, og omfavner hendes uddannelse som både pianist og organist. De kernekirkelige ydelser, såsom at spille til gudstjenester, dåb, bryllupper og bisættelser, deler hun med kirkens anden organist, Peter Lindhardt Toft, men herudover er de begge engagerede i levere musik til kirkens mange tilbud til store og små.
“Peter står mest for den rytmiske kirkemusik, hvor jeg primært er klassisk musiker. Det er dét, jeg brænder mest for,” fortæller Anita, der bl.a. har ansvaret for 2 af kirkens kor for børn og unge, og musikken til flere af sognets foredragsintiativer og klubber.
Tanken om, at en stor del af Anitas liv skulle vies til nodeark lå aldrig langt væk. Moderen var selv organist i Himmerland, nær Anitas fødeegn ved Aars, og Anita var selv ivrig korsanger fra barnsben.
“Jeg gik op i koret med liv og sjæl. Det var højdepunktet på ugen at skulle synge, og jeg var nok en af de mest entusiastiske korsangere,” fortæller Anita leende.
Klaveret trak i Anita, og da hun var 14-15 år var der ikke længere nogen tvivl. Hun skulle være musiker. “Jeg tænkte ikke, at jeg skulle være organist som teenager, men måske pianist,” husker Anita.
Moderen opfordrede hende til at søge en deltidsstilling som organist ved Giver Kirke, og det blev en øjenåbner.