Af Tommy Olesen, advokat og partner
Haugaard | Braad Advokatpartnerselskab
Man siger, at penge ikke kan købe lykke. Men de kan til gengæld forsvinde med foruroligende hast, og det skaber i sig selv en vis form for dramatik og uvished.
I takt med varierende renter, urolige aktiemarkeder, inflation og et tiltagende antal af tilbud på afbetaling befinder flere og flere danskere sig i en økonomisk orkan, hvor overblikket kan forsvinde som en tikrone i Netto. Hvordan navigerer man i en så økonomisk kompleks virkelighed, og hvilke regulativer er relevante at have kendskab til? I Advokatens klumme får du en kort guide til, hvordan du kan holde hovedet oven vande økonomisk, herunder hvad du bør vide om gældssanering, lønindeholdelse og ægtefællehæftelse.
Gældssanering: En slags økonomisk støvsugning
Gældssanering er lidt som en økonomisk nulstilling – dog uden den magiske knap. Det er en mulighed for privatpersoner at få eftergivet hele eller dele af deres gæld, hvis de opfylder nogle bestemte betingelser. Det er skifteretten, som er kompetent på dette område, og som tager stilling til den økonomiske situation og fremtidsudsigterne i den forbindelse. Det er altså ikke en præmie for dårlig økonomistyring, men et sikkerhedsnet for dem, der reelt ikke kan betale deres gæld.
Betingelserne for at opnå gældssanering er grundlæggende:
- At du ikke kan betale din gæld på nuværende tidspunkt eller inden for fem år.
- At en gældssanering vil medføre en varig forbedring af dine økonomiske forhold.
Det vil sige, at du skal være håbløst forgældet. Samtidig kræves det normalt, at du har fast fuldtidsarbejde, og derudover er gældssanering ikke en mulighed i de tilfælde, hvor du for eksempel har handlet økonomisk uforsvarligt, eller hvis gælden er stiftet ved strafbare forhold.
Budget og afdragsperiode
Opnår man gældssanering, indebærer det ikke blot en eftergivelse af gælden, men også en forpligtelse til at yde sit rimelige bidrag i en afgrænset periode. Der fastsættes et budget, hvor skifteretten – på baggrund af faste satser – vurderer, hvad der skal anses som et passende rådighedsbeløb.
Dette rådighedsbeløb skal dække almindelige leveomkostninger, såsom husleje, mad, transport og beskedne fornøjelser, men levner sjældent plads til hverken dyre rejser eller større materielle anskaffelser.
Afdragsperioden er som hovedregel tre år, og i denne periode skal al indkomst, der overstiger det fastlagte rådighedsbeløb, anvendes til at nedbringe gælden. Det betyder, at overskydende skat, bonusser og anden ekstraindtægt som udgangspunkt også vil indgå i tilbagebetalingen. Der er således tale om en stram økonomisk kurs, hvor hensynet til kreditorerne vejes op imod skyldnerens mulighed for at genvinde økonomisk fodfæste.
Lønindeholdelse
Hvis du ikke selv tager hånd om din gæld, kan det offentlige gribe ind på dine vegne. Det sker i form af lønindeholdelse – en proces, hvor en del af din løn automatisk bliver tilbageholdt og sendt direkte til kreditorerne, før pengene overhovedet når din konto.
Lønindeholdelse kan kun anvendes ved gæld til det offentlige, for eksempel ubetalt skat, studielån, daginstitutionsbetalinger, børnebidrag og lignende. Det er Gældsstyrelsen, der står for proceduren, og den kræver ikke dit samtykke. Du får dog altid forudgående besked og mulighed for at reagere.
Det er med andre ord en metode, der sikrer, at det offentlige får tilbagebetalt skyldige krav, også selvom du skulle have forlagt dine rudekuverter eller sat din økonomiske virkelighed på pause. Passivitet er ikke en anbefalelsesværdig vej at gå, idet Gældsstyrelsen efter sigende har en usædvanlig god hukommelse.
Økonomisk stormvejr i ægteskaber
Hvis din ægtefælle eller du selv er fanget i gældsorkanens øje, er det vigtigt at bide mærke i, at gæld i Danmark som udgangspunkt ikke er smitsom. Dette er en tilsyneladende udbredt myte, som vi hellere må komme til livs en gang for alle: Du hæfter ikke uden videre for din ægtefælles gæld, medmindre du har påtaget dig at kautionere for gælden. I forlængelse heraf skal selvfølgelig nævnes det hyppigt forekommende juridiske ”men”. Der findes nemlig den undtagelse, at ægtefæller hæfter subsidiært for hinandens personskatter, hvorefter Gældsstyrelsen under nærmere betingelser kan inddrive skattegæld hos den anden ægtefælle.
Afsluttende bemærkninger: Når gælden banker på døren
Gæld er ikke en sjældenhed og ej heller en personlig falliterklæring. Det er en virkelighed, der for flere danskere kan blive aktuel, og som det er muligt at komme igennem, hvis man tør se den i øjnene.
Gældssanering og lønindeholdelse står næppe sjældent øverst på ønskesedlen, men det er til gengæld reelle værktøjer, når kontoen er tom og mulighederne ligeså. De er ikke for de dovne, men for dem, der er havnet i en økonomisk blindgyde og gerne vil finde en vej ud igen.
