• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Advokatens klumme: Retshjælpsforsikring

Advokatens klumme: Når bobestyreren træder til

Tommy Olesen har over 20 års erfaring som advokat i Aalborg og er godt rustet til at dele sin viden om juridiske emner med Hasserisavis.dk’s læsere.

RedaktionenAf Redaktionen
21. juni 2026

Af Tommy Olesen, advokat og partner
Haugaard | Braad Advokatpartnerselskab


Selv små konflikter kan få store økonomiske konsekvenser, hvis de ender i retten, og her kan retshjælpsforsikringen være afgørende for udfaldet.

Forestil dig, at en helt almindelig uenighed pludselig begynder at vokse. Det kan være naboen, der mener, at et træ på din grund er til gene. Det kan være i den lokale forening, hvor du sidder i bestyrelsen, og hvor en leverandør ikke leverer det aftalte arbejde, og foreningen derfor ikke ønsker at betale. Eller det kan være i virksomheden, hvor en kunde klager over, at den vare, du har leveret, er mangelfuld og kræver pengene tilbage. I starten virker det hele håndterbart. En snak over hækken, et møde med leverandøren eller en mail til kunden burde kunne løse uenigheden. De fleste konflikter starter netop dér – som noget, der i udgangspunktet burde kunne klares med dialog og lidt gensidig forståelse.

Men nogle gange udvikler det sig. Tonen bliver skarpere. Parterne graver sig ned i hver deres position. Og pludselig en dag ligger der et brev fra en advokat i postkassen eller i indbakken. Naboen, leverandøren eller kunden vil tage sagen videre i retten. Det, der begyndte som en mindre uenighed, er nu blevet til en egentlig juridisk konflikt. På det tidspunkt melder det næste spørgsmål sig hurtigt: Kan det overhovedet betale sig at fortsætte sagen? For selvom du er overbevist om, at du har retten på din side, er en retssag en dyr affære. Advokatomkostninger, retsafgifter og risikoen for at skulle betale modpartens omkostninger kan hurtigt løbe op. Selv en vundet sag kan ende med at blive en økonomisk belastning. Det er her, retshjælpsforsikringen kommer ind i billedet.

Retshjælpsforsikringen kort fortalt
En retshjælpsforsikring er en forsikring, der dækker de omkostninger, der er forbundet med at føre en retssag. Den omfatter som udgangspunkt den sikredes egne udgifter, herunder advokatsalær, og kan i visse tilfælde også dække omkostninger til modparten, hvis sagen har været behandlet ved domstolene. For mange er det netop retshjælpsforsikringen, der gør forskellen på, om en sag overhovedet kan føres. Uden dækning kan selv relativt overskuelige konflikter være forbundet med en økonomisk risiko, som afholder folk fra at få deres sag prøvet. Med en retshjælpsforsikring bliver det i højere grad muligt at få afklaret, hvem der har retten på sin side – uden at sætte privatøkonomien over styr. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at forsikringen ikke er uden begrænsninger.

Typer af retshjælpsforsikringer
Hvornår og hvordan du er dækket, afhænger blandt andet af, hvilken type retshjælpsforsikring der er tale om. For privatpersoner er retshjælpsforsikringen ofte allerede en del af de forsikringer, mange har i forvejen. Det gælder for eksempel indbo-, hus- og bilforsikringer samt forsikringer for trailer, campingvogn og lystfartøj. Retshjælpsdækningen knytter sig til den enkelte forsikring. Det betyder, at det også er typen af konflikt, der afgør, hvilken forsikring der eventuelt dækker. Handler sagen om mangler ved et hus, vil det typisk være husforsikringen, der indeholder retshjælpsdækningen. Handler sagen om en bil, vil det være bilforsikringen. For erhvervsdrivende ser billedet anderledes ud. Her er retshjælpsforsikring som udgangspunkt ikke en automatisk del af forsikringspakken. I stedet skal den som regel tegnes som et særskilt tilvalg. Det betyder også, at mange mindre virksomheder ikke nødvendigvis er dækket, hvis en konflikt udvikler sig til en retssag. Der findes derudover særlige ordninger. Inden for idrætten har Danmarks Idrætsforbund og DGI blandt andre etableret kollektive retshjælpsordninger, som kan dække medlemsforeninger i visse typer sager.

Faldgruberne
Selvom du har en retshjælpsforsikring, er det langt fra alle situationer, hvor den kan bruges. Forsikringen er ikke en blankocheck, og der er flere centrale begrænsninger, som er vigtige at kende til. For det første er det ikke alle sagstyper, der er dækket. Retshjælpsforsikringen omfatter som udgangspunkt kun retssager ved domstolene. Almindelig juridisk rådgivning og behandling i klagenævn er typisk ikke inkluderet. Derudover er en række sagstyper helt undtaget. Det gælder blandt andet skatte- og afgiftssager, inkassosager, straffesager og arvesager. Også familieretlige sager som separation, skilsmisse og forældremyndighed falder som udgangspunkt uden for dækningen. For det andet er der et loft over, hvor meget forsikringen dækker. Dette dækningsmaksimum fremgår af forsikringspolicen. Hvis omkostningerne overstiger dette beløb, er det dig selv, der må betale resten. For det tredje er der en selvrisiko. Den ligger typisk på omkring 10 procent af de samlede omkostninger og vil ofte være kombineret med et fast minimumsbeløb. Endelig er det en betingelse, at sagen føres med rimelig grund. Det betyder blandt andet, at unødvendige omkostninger ikke dækkes, og at sagen skal have en vis sandsynlighed for at føre til et resultat.

Opfordring
Retshjælpsforsikringen er et vigtigt redskab for både privatpersoner, foreninger og virksomheder, der ønsker at føre en sag ved domstolene uden at løbe en uoverskuelig økonomisk risiko. Men det er afgørende at kende både mulighederne og begrænsningerne. De fleste forsikringsselskaber stiller desuden krav om, at en advokat har påtaget sig sagen, før der kan opnås dækning. Derfor er det en god idé at søge juridisk rådgivning tidligt i forløbet, hvis en konflikt begynder at eskalere. Samtidig bør du allerede nu undersøge, om du overhovedet er dækket af en retshjælpsforsikring – og i givet fald hvordan. For når først sagen er startet, er det som udgangspunkt for sent at tegne en forsikring, der kan hjælpe dig.

Læs resten af juni-avisen her

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 
 

Relaterede Artikler

Nordvestvej 23: Funkisvilla med arkitektonisk karakter
By & Bolig

Nordvestvej 23: Funkisvilla med arkitektonisk karakter

20. juni 2026
Psykologens klumme: Er AI ved at forandre vores arbejdsliv?
Erhverv & Samfund

Psykologens klumme: Er AI ved at forandre vores arbejdsliv?

19. juni 2026
Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Jeg som aldrig har kendt mænd” af Jacqueline Harpman
Kultur & Aktiviteter

Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Jeg som aldrig har kendt mænd” af Jacqueline Harpman

18. juni 2026
Mariendals Mølle: Uvis fremtid skaber uro
Kultur & Aktiviteter

Mariendals Mølle åbner dørene for besøgende

17. juni 2026
Nordkraft Big Band modtog Klaverstemmerens Musikpris
Kultur & Aktiviteter

Nordkraft Big Band modtog Klaverstemmerens Musikpris

16. juni 2026
Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.