• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
Hjem By & Bolig

Borgerbevægelsen kærer afgørelse om 3. Limfjordsforbindelse til Højesteret

Borgerbevægelsen kærer afgørelse om 3. Limfjordsforbindelse til Højesteret

Retssagen handler blandt andet om gyldigheden af Folketingets anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse via Egholm. Arkivfoto

Matias Kirstein PetersenAf Matias Kirstein Petersen
18. oktober 2026

Vestre Landsret har besluttet, at retssagen om den 3. Limfjordsforbindelse skal behandles ved Retten i Aalborg som første instans. Den afgørelse har Borgerbevægelsen Aalborg nu kæret til Højesteret.

Retssagen om den 3. Limfjordsforbindelse via Egholm skal tilbage til Retten i Aalborg. Det står klart efter en kendelse fra Vestre Landsret, der har ophævet byrettens tidligere beslutning om at sende sagen videre til behandling ved landsretten som første instans. Borgerbevægelsen Aalborg er imidlertid uenig i afgørelsen og fastholder, at sagen rejser principielle juridiske spørgsmål.

Landsretten sender sagen tilbage
I juni 2025 anlagde Borgerbevægelsen sagen mod By-, Land- og Transportministeriet ved Retten i Aalborg. Foreningen har blandt andet nedlagt påstand om, at Folketingets anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse er ugyldig. I februar besluttede Retten i Aalborg efter anmodning fra Borgerbevægelsen, at sagen skulle henvises til Vestre Landsret som første instans. Det er den beslutning, landsretten nu har ophævet.

I kendelsen vurderer Vestre Landsret, at Borgerbevægelsens spørgsmål om det mangeårige forberedende arbejde og betydningen af de politiske aftaler om linjeføringen ikke i sig selv er af en sådan principiel karakter, at sagen skal begynde ved landsretten. Samtidig vurderer retten, at spørgsmålet om en fravigelse efter habitatdirektivet i væsentlig grad vil bero på en konkret bevismæssig vurdering. Afgørelsen betyder ikke, at landsretten har taget stilling til Borgerbevægelsens påstand om, at anlægsloven er ugyldig. Kendelsen handler alene om, hvilken retsinstans der skal behandle sagen først.

Fastholder principiel betydning
Borgerbevægelsen er ikke enig i landsrettens vurdering og fastholder, at retssagen rejser principielle spørgsmål, der rækker ud over den konkrete motorvejsforbindelse.

”Det her er ikke kun en lokal sag om en motorvej vest om Aalborg. Det er en sag om, hvordan staten træffer beslutninger om store anlægsprojekter, og om miljø- og habitatreglerne bliver respekteret, før Folketinget vedtager en anlægslov,” lyder det fra Else Marie Tolbøll, forperson for Borgerbevægelsen Aalborg.

Et centralt spørgsmål er ifølge foreningen betydningen af den politiske aftale om linjeføringen fra 2014. Efter foreningens opfattelse bør det prøves, hvilken betydning aftalen i praksis har haft for fravalget af alternative løsninger og de efterfølgende miljøvurderinger.

Retssagen fortsætter
På den baggrund har Borgerbevægelsen kæret Vestre Landsrets kendelse til Højesteret. Ifølge foreningen er kæren udarbejdet af advokat Louise Faber i samarbejde med advokat Tage Kragbak. Uanset udfaldet af kæren oplyser foreningen, at den vil fortsætte selve retssagen om den 3. Limfjordsforbindelse.

Læs resten af oktober-avisen her

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

Relaterede Artikler

Klyngehusene på Hasserisvej
By & Bolig

Klyngehusene på Hasserisvej

17. oktober 2026
Egholm-færger er udtjente: Kommunen ser på afløser
By & Bolig

Egholm-færger er udtjente: Kommunen ser på afløser

16. oktober 2026
Ny cykelsti på vej langs Under Lien
By & Bolig

Ny cykelsti på vej langs Under Lien

15. oktober 2026
Erhverv Norddanmark ansætter erhvervspolitisk chef
Erhverv & Samfund

Erhverv Norddanmark ansætter erhvervspolitisk chef

14. oktober 2026
Drømmehaven kan begynde om vinteren
By & Bolig

Drømmehaven kan begynde om vinteren

13. oktober 2026

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Nr. 7 2026

Nr. 8 2026

Nr. 9 2026

Nr. 10 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.