Borgernes indflydelse på lokalplaner reduceres

Selvom det kan lyde lidt ‘tørt’ med lokalplaner og ændringer af kommuneplanen, så har de stor indflydelse på vores bys udvikling. Derfor vil mange med interesse for byudvikling nok løfte øjenbrynene over, at Aalborgs borgere nu forholdes oplysninger om nye planer.

Hidtil har det været fast praksis, at alle nye lokalplaner blev behandlet i både By- og Landskabsudvalget og i Byrådet. Derved sikres der størst mulig åbenhed omkring byudviklingen. Men nu har Byrådet besluttet at ændre i denne praksis. Fremover vil By- og Landskabsudvalget og direktøren for By- og Land kunne godkende visse planer.

Behandlingsprocedurer
Det fremgår af sagsbeskrivelsen, at som hovedregelskal Byrådet have forelagt lokalplansforslag, inden de bliver sendt i høring. “Men indimellem udarbejdes lokalplaner og kommuneplantillæg med uvæsentlig betydning for kommunens udvikling eller af mere teknisk karakter. Det kan f.eks. være planer, som dækker et meget lille areal, eller med meget få bestemmelser.” Hvis en plan således ‘kun’ dækker en enkelt grund, kan det være årsag til, at forslaget ikke behandles i Byrådet, men at det alene er By- og Landskabsudvalget, der skal godkende forslaget og sende det i høring.

Direktørens rolle
Den endelige godkendelse af en lokalplan (2. behandling) besluttes ud fra, hvor mange og hvilke indsigelser, der er indkommet i høringsfasen. Hvis der ingen indsigelser er, sendes forslaget til direktøren for By- og Land, som så godkender forslaget. Er der ‘principielle’ forhold i planen, f.eks. hvis kommunen selv er bygherre, eller der er tale om butiksområder eller centrale pladser, samt hvis der er indkommet mange og/eller væsentlige indsigelser, eventuelt fra staten, skal Byrådet godkende planen.

Elastik i metermål
Det fremgik af debatten i Byrådet, at flere partier var i tvivl om effekten og omfanget af den nye praksis. Enhedslistens Lasse P.N. Olsen kaldte det ‘elastik i metermål’ med henvisning til, at det overlades til det politiske flertal at foretage vurderingerne, hvorfor de kan anlægge en praksis, hvor rigtig mange planer næsten ikke ser dagens lys. Det blev dog besluttet, at der skal gennemføres en evaluering efter et år.

Hasseris-planer i fare
Set i ‘Hasseris-perspektiv’ er netop den passus om at ‘et meget lille areal’ er tilstrækkeligt til at undlade at sende et forslag i Byrådet meget interessant, idet en række eksempler på lokalplaner i Hasseris netop omfatter en enkelt eller måske to matrikler. Det er oftest ved sager, hvor en ejer ønsker at bebygge en grund i strid med den gældende, bevarende lokalplan. Her har politikerne været meget åbne overfor at udtage grunden og lave en ny lokalplan samt et tilhørende tillæg til kommuneplanen, som giver ejeren mulighed for at realisere sin plan. Eksempler er der mange af. Tænk blot på HK-grunden, Skrænthusene i Gl. Hasseris Landsby, den nye bebyggelse på Sorthøj, Fuglehaven på Sannasvej osv.

Alle disse planer ville have kunnet ‘flyve under radaren’ med henvisning til, at der kun er tale om en enkelt grund, hvorfor Byrådet ikke behøver at blive involveret. Og da møderne i By- og Landskabsudvalget er lukkede, og referaterne alene er beslutningsreferater, er det vanskeligt for borgerne at gennemskue, hvad der foregår bag de lukkede døre.

Flere lejlighedsbyggerier
En konsekvens af tendensen med at udtage ‘mindre arealer’ af de bevarende lokalplaner i Hasseris er, at man derved åbner op for, at andre grundejere i Hasseris vil stille krav om tilladelse til at bebygge deres grund i strid med den bevarende lokalplan. Det ligger i det såkaldte ‘legalitetsprincip’, der sikrer samme ret til andre i samme situation. Et eksempel herpå har vi set med planen om Fuglehaven på Sannasvej, som ligger som nabo til HK-grunden på Hasserisvej. Her har ejeren af grunden på Sannasvej henvist til lejlighedsbyggeriet på HK-grunden og krævet samme ret til at bygge lejligheder på Sannasvej. Med en nemmere vej for lokalplaner for enkeltgrunde vil tendensen formentlig blive forstærket, og vi vil se flere lejlighedsbyggerier i villakvartererne.

Hasseris Grundejerforening
Vi har også spurgt Hasseris Grundejerforening, hvordan den forholder sig til de nye regler. Formanden for bestyrelsen, Thorkil Neergaard, har svaret i en mail:

“Vi har drøftet den nye model. I og med kommunen jo har haft/har væsentlige problemer med sagsbehandlingstiderne, hælder vi til, at den nye model – med de indbyggede ‘stopklodser’ nok samlet set er en god løsning, hvis det reelt medfører, at forvaltningen smidiggør sagsbehandlingen og øger hastigheden.
Som det er i dag, er det jo heller ikke let. Så må tiden vise, om politikerne og alle andre interessenter også føler, at ordningen lever op til sit formål. Det må ikke udvikle sig i retning af, at en forvaltningsdirektørs beslutningskompetence også i væsentlige sager over tid gradvist gnaver sig ind på og delvist overtager politikernes ansvar/kompetence. Det vil vi prøve at holde øje med.”

Læs resten af februarudgaven i vores arkiv.