• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Kultur & Aktiviteter

Campingmesse viste optimistiske tegn i inflationstider

Campingmesse viste optimistiske tegn i inflationstider
PressemeddelelseAf Pressemeddelelse
17. januar 2023

Weekenden har stået i campingens tegn i Aalborg, hvor Danmarks store special-messe, Camping Aalborg, blev afholdt for 12. gang af Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). På messens sidste dag var der optimisme at spore hos udstillerne, der kunne melde om stor interesse indenfor camping på trods af de usikre økonomiske tider lige nu.

Gigantiums mange haller har fra fredag og frem til i dag, søndag 15. januar, været fyldt med campingvogne, autocampere, telte, udstyrsforhandlere og campingpladser fra ind- og udland. Hele 13.000 kvadratmeter har været i spil, og det er en yderst tilfreds arrangør, der kan se tilbage på tre vellykkede messedage med ca. 12.000 besøgende og tilfredse udstillere, der har kunnet fornemme en stor interesse blandt de mange kernekunder, der har lagt vejen forbi hele weekenden.

En trykprøve på campingåret 2023
2021 og 2022 var gode camping-år. Covid-19 var med til føre en lang række nye campister til, men med inflation og økonomisk udfordrende tider lige nu, var det med spænding hos mange af udstillerne, da dørene til Camping Aalborg åbnede i fredags.

  • Vi har brugt messen her i Aalborg som en form for trykprøve, som måske kan indikere, hvordan det kommende år kommer til at gå inden for campingbranchen. Her må vi sige, vi kan mærke, at folk rigtig gerne vil camping. Det kan vi også se på det store antal af besøgende, der har været på messen, forklarer Claus Ilkjær Husballe fra Isabella A/S.

Han bliver bakket op af Peter Outzen fra Camping Agenten, der også har været spændt, fordi campingudstyr er noget af det, man kan undvære, når der skal prioriteres økonomisk i de danske hjem.

  • Der har været mindst lige så mange mennesker, som vi har håbet på. Derudover har forhandlerne emner med hjem, og der er også lavet handler på messen. Så det viser, at interessen er der. Det er jo en form for en måling på, hvordan det står til i branchen, og jeg er måske lidt mere optimistisk her efter messen, end jeg havde forestillet mig, siger Peter Outzen med et nordjysk glimt i øjet.

Prioriterer ferie og fritid
På trods af de økonomisk usikre tider har der vist sig en stor interesse for camping, ferie og fritidslivet hos de mange besøgende på Camping Aalborg, og udstillerne har kunnet mærke en tendens til, at danskerne prioriterer deres ferier og fritid – på trods af inflationen. En stor andel af de campingvogne, der blev købt i forbindelse med Covid-19 er således heller ikke kommet i salg igen. Så de står og venter på at køre ud i det blå.

  • De mange campingvogne, særligt børnefamilierne investerede i dengang, er ofte både købt og betalt. Så man kan måske forestille sig, at der er en del i disse usikre tider, som vil prioritere at holde campingferie i år, fordi det trods alt er en billigere løsning, end at rejse udenlands, siger Peter Outzen.

Aalborg Kongres & Kultur Center ser allerede nu frem til næste campingmesse, som bliver i 2025.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Længere åbningstider giver flere timer i Aalborgtårnet
Kultur & Aktiviteter

Længere åbningstider giver flere timer i Aalborgtårnet

10. juli 2026
Kultur & Aktiviteter

Nibe Festival sender millioner tilbage til fællesskabet efter veloverstået festival

6. juli 2026
Kultur & Aktiviteter

Rekordår og 40-års jubilæum: Nibe Festival er skudt i gang

2. juli 2026
Ny koordinator skal styrke fællesskab på LOA
Kultur & Aktiviteter

LOA søger flere gaster til sejlads mod Stavanger

2. juli 2026
Festivaltasken: Her er otte ting, der er gode at have med
Kultur & Aktiviteter

Festivaltasken: Her er otte ting, der er gode at have med

29. juni 2026
Næste
Hasseris Grundejerforening inviterer til Musical & Tapas på Hasseris Gymnasium

Hasseris Grundejerforening inviterer til Musical & Tapas på Hasseris Gymnasium

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Nr. 7 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.