• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Kultur & Aktiviteter

Gymnasieelever samler ind i den gode sags tjeneste

Gymnasieelever samler ind i den gode sags tjeneste

Røde Kors gruppen Ida, Malou og Amanda.

RedaktionenAf Redaktionen
6. oktober 2024

Elever fra Hasseris Gymnasium tager aktivt del i søndagens Røde Kors’ landsindsamling den 6. oktober for at støtte ofre for krig og katastrofer verden over.

Intet mindre end to gange i dette efterår har eleverne på Hasseris Gymnasium mulighed for at samle ind til ofre for krig og andre katastrofer i forskellige dele af verden.

Når Røde Kors Landsindsamling 2024 afvikles i dag d. 6. oktober vil adskillige af skolens elever gå en tur med raslebøssen for at samle ind.

IB-elever i frontlinjen

På gymnasiet er indsamlingen organiseret af en gruppe elever fra skolens IB-afdeling, som i samme ombæring bruger aktiviteten som et led i deres CAS-portfolio.

CAS står for creativity, action, service og er et obligatorisk element i uddannelsen, som eleverne skal udføre i løbet af deres to IB-år.

Vi har mødt Amanda, Ida og Malou, der er de bærende kræfter i organisationsgruppen og spurgt dem, hvorfor de mener, det giver mening at engagere sig og bruge tid på Røde Kors’ indsamling.

”Det er fedt at vide, at man virkelig kan gøre en forskel i andre menneskers liv, og netop for nogle mennesker, som langt fra er privilegerede, som vi selv er,” fortæller Malou, og Ida supplerer med, ”at det giver en helt anden forståelse for, hvor meget så kort tid som de tre timer, indsamlingen varer, kan ændre vilkårene for andre mennesker”.

Alle tre piger ser det desuden som en fordel, at de skal rekruttere indsamlere blandt deres klassekammerater og venner på skolen.

”Først og fremmest giver det mening, at vi er jævnaldrende med de mange indsamlere. Det gør det meget lettere med kommunikationen og betyder helt sikkert også, at flere ønsker at deltage. Mange danskere er ellers meget tilbageholdende med at deltage i indsamlinger,” forklarer Malou, der sammen med veninderne har et håb om, at de alle steder bliver taget pænt og venligt imod, når dørklokkerne stemmes d. 6. oktober, for selvfølgelig respekterer de også et nej tak til at bidrage.

Stx-elever bidrager

Indsamlingen er ikke kun relevant for IB-eleverne, for mange af skolens stx-elever bruger også søndag formiddag på at stemme dørklokker i deres lokalområde.

Forud for Røde Kors-indsamlingen har gymnasiet nemlig haft besøg af Røde Kors’ generaldirektør, Anders Ladekarl, der har holdt oplæg for 2g og 3g om situationen i nogle af verdens mest kritiske brændpunkter.

Overraskende for mange af skolens elever var det, at Røde Kors også opererer i Danmark og organiserer masser af aktiviteter for eksempelvis udsatte børn og enlige ældre.

Operation Dagsværk

Senere på året følger den landsdækkende gymnasieindsamling, Operation Dagsværk, som gymnasiets elever har deltaget i hvert år i en lang årrække.

Adjunkt Anne Grove Poulsen, der sammen med et antal elever står for organiseringen af Hasseris Gymnasiums indsamling, mærker også, at dét at gøre en forskel betyder rigtig meget for de unge.

”Sidste år var et fremragende eksempel på dette ønske,” fortæller hun.

”Her var indsamlingen til fordel for ambulanceførere i Libanon, og i år prøver man at hjælpe unge i Zimbabwe, der har mentale udfordringer og meget ringe mulighed for hjælp. Jeg tror, rigtigt mange unge genkender denne problematik og finder den relevant, fordi de har oplevet kammerater i mere eller mindre samme situation. Derfor vil man gerne give sin arbejdskraft en enkelt dag for at prøve at hjælpe andre.”

Sidste år deltog over 200 af skolens elever i indsamlingen, og målet i år er at se, om man kan nå endnu længere.

”Det kan dog være en praktisk udfordring at finde så mange jobs en enkelt dag,” forklarer Anne Grove Poulsen, så skulle man efter at have læst denne artikel have lyst til at rekruttere en eller flere unge til forefaldende arbejde onsdag d. 20. november, er man meget velkommen til at kontakte gymnasiet.

Prisen pr. ansat er minimum 400 kr. for 5 timers arbejde.

Læs resten af oktoberudgaven i vores arkiv!

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Kultur & Aktiviteter

Loppemarked samler ind til udsatte kvinder

3. marts 2026
Rigtige Mænd cykler for Ventilen
Kultur & Aktiviteter

Rigtige Mænd cykler for Ventilen

2. marts 2026
Største musikprogram til dato klar til Aalborg Karneval
Kultur & Aktiviteter

Største musikprogram til dato klar til Aalborg Karneval

26. februar 2026
Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Velkommen til boghandlen i Hyunam-dong” af Hwang Bo-reum
Kultur & Aktiviteter

Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Velkommen til boghandlen i Hyunam-dong” af Hwang Bo-reum

23. februar 2026
Picassos sene værker samlet i Aalborg
Kultur & Aktiviteter

Picassos sene værker samlet i Aalborg

17. februar 2026
Næste
Havetips fra planteskolen: Efteråret er plantetid

Havetips fra planteskolen: Efteråret er plantetid

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.