Denne måned anbefaler Hasseris Bibliotek Blomsterdalen fra 2020, som er en hudløs roman om Grønland, tabuer og tabte sjæle.
Grønland fylder i medierne for tiden, men landet er bestemt også at finde i litteraturen. Her vil jeg fremhæve den grønlandske forfatter, Niviaq Korneliussens Blomsterdalen fra 2020, som er et kraftfuldt, litterært opråb, og som blandt andet vandt Nordisk Råds litteraturpris i 2021.
I romanen rejser vi til både Grønland og Danmark og udforsker de mørke sider, der kan være så svære at tale om, at det er lettest bare at tie. Det er et møde med et Danmark, som ikke er så fordomsfrit, som vi gerne vil være, og et Grønland, der er smukt og brutalt med sine isfjelde, isolation og midnatssol. Her er der tale om et ødelagt system, som taber de grønlandske unge igen og igen, og en hjerteskærende nedtælling kommer tættere og tættere på.
Fra Grønland til Danmark og tilbage igen
Fortælleren er en ung, navnløs kvinde med livet foran sig, som efterlader sin elskede kæreste, Maliina, i Grønland for at studere antropologi i Aarhus. Her bliver rodløsheden kun stærkere grundet hjemveen, og gennem hele romanen kæmper fortælleren med at finde sin plads, i tilværelsen, i sin egen krop, i Grønland, i Danmark og i en statistik, hvor tragedier bliver præsenteret som tal. Alt for høje tal. I det danske studiemiljø vokser ensomheden sig større, når kulturelle forskelle blusser op. Jokes falder til jorden, tonen i samtalen misforstås, og fordomme fylder de danske medstuderendes kommentarer om hendes sprog, humor, hjemland og alkoholvaner. Et selvmord i Maliinas familie bringer fortælleren tilbage til Grønland og udgør romanens omdrejningspunkt.
Farverige plastikblomster i sneen
Selvmord fylder – både i romanen, i Grønland og i fortællerens unge liv. Mellem hvert kapitel præsenteres kort et selvmord, hvor beskrivelserne går fra at være nærmest brutalt distancerede, ”Kvinde. 25 år. Hængning i kærestens lejlighed” til at blive hjerteskærende nærværende.
”Uanset hvor god en dag det er, så bliver dine venner angste, når der kører en ambulance forbi. De bliver stille og bliver bange for opkald og beskeder og Facebook, for hvad hvis det er endnu en, de kender, deres mor, deres fætter, deres ven. De stod uden for skolen og kiggede på ambulancen, der kørte forbi med dig, men de vidste ikke, at det var dig.”
Det er et emne, der gør ondt, og Blomsterdalen insisterer på, at vi skal læse om det, tale om det og reagere på det. Bogens titel kommer fra den østgrønlandske by, Tasiilaq, hvis smukke dal er fyldt med arktiske blomster om sommeren. Samtidig findes en anden blomsterdal i Tasiilaqs kirkegård, hvor navnløse grave dekoreres med farverige plastikblomster, da det er for koldt til andet end plastik i sneen.
Blomsterdalen er en hård bog, men det er en vigtig bog, og midt i al mørket er der hjertevarme og kærlighed. Det er en fortælling om en sjæl, hvis råb om at blive hørt bliver mere og mere desperat, og hvis historie er med- og oprivende.
“Blomsterdalen” af Niviaq Korneliussen
Sider 318
Udgivet august 2020
Genre Skønlitteratur
Forlag Gyldendal
