• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem By & Bolig

Konsekvenser af Egholmforbindelsen er ikke analyseret

Konsekvenser af Egholmforbindelsen er ikke analyseret
Jens SkovgaardAf Jens Skovgaard
19. marts 2025

Efter borgermødet den 23. januar på Hasseris Gymnasium om konsekvenserne af anlægget af Egholmforbindelsen har en af tilhørerne, Søren Højbjerg, uddybet sine kritikpunkter i et brev stilet til By- og Landskabsudvalget medlemmer.

Søren Højbjerg bor på Nørholmsvej, som vil blive kraftigt påvirket af den øgede trafik til og fra Egholmforbindelsen. I brevet til politikerne, som er skrevet på vegne af lodsejere og borgere i Hasseris, Gl. Hasseris og Mølholm, anmoder han om, at Aalborg Kommune iværksætter de formøde og tilstrækkelige undersøgelser og analyser af de konsekvenser, som etableringen af Egholmforbindelsen vil medføre for området.

Manglende konsekvensanalyse
Anmodningen kommer, efter Søren Højbjerg, sammen med de øvrige cirka 300 tilhørere, kunne konstatere, at der hverken fra Aalborg Kommunes eller Vejdirektoratet er iværksat en egentlig konsekvensanalyse af de trafikmæssige, støjmæssige og forureningsmæssige virkninger, som etableringen af en Egholmforbindelse vil have for området.

I brevet skriver han, at “Efter det offentlige møde afholdt af Hasseris Grundejerforening torsdag aften den 23. januar 2025 på Hasseris Gymnasium stod det klart, at hverken Vejdirektoratet eller Aalborg Kommune har gennemført de nødvendige undersøgelser og vurderinger af de trafikale, miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser for borgere og lodsejere i Hasseris-området. Derimod var det tilsyneladende både Vejdirektoratets og Aalborg Kommunes opfattelse, at ingen af parterne har ansvaret for at undersøge og belyse disse konsekvenser. Eftersom begge parter er eneste anlægs- og vejmyndighed, må ansvaret nødvendigvis ligge enten hos den ene eller den anden – eller begge parter.”

Tusinder af køretøjer ‘forsvinder op i den blå luft’
Såvel formanden for Hasseris Grundejerforening, Torkil Neergaard, som Søren Højbjerg selv påpegede som eksempel, at Vejdirektoratet i den tilrettede VVM-undersøgelse fra 2021 oplyser, at Egholmforbindelsen vil medføre en forøgelse af trafikken med omkring 7.200 køretøjer fra den omlagte frakørsel ved Nørholmsvej og Under Lien. Men tilsyneladende bliver denne forøgelse til nul køretøjer og forsvinder op i den blå luft efter rundkørslen ved Under Lien.

På mødet svarede projektchef Per Seidelin fra Vejdirektoratet (VD), at årsagen er, at VD ikke undersøger de trafikale konsekvenser på de kommunale veje.

I følge Søren Højbjerg holder denne påstand dog ikke, idet VD rent faktisk har undersøgt effekten af en Egholmforbindelse på flere kommunale veje. For eksempel henviser han til, at det i samme rapport er beskrevet, at ”der særligt ved Mølholmsvej/Annebergvej vil være en kraftig stigningen i trafikken”.

Trafiktælling svarer ikke til Vejdirektoratets tal
Søren Højbjerg påpeger desuden, at Vejdirektoratets udgangspunkt for beregningen af den forøgede trafik ikke stemmer overens med de faktiske trafiktællinger, som Aalborg Kommune løbende foretager. Således viser en trafiktælling ved rundkørslen på Under Lien, at der kører 5.247 biler i døgnet. VD’s udgangspunkt for deres fremskrivning til 2030-niveau er 3.500, hvilket altså er lavere end det faktiske målte tal. Der skal altså her lægges knap 2.000 oveni 2030-tallet på de 11.800, som er VD’s 2030-tal. Så den beregnede trafik på Under Lien vil være cirka 14.000 biler til og fra Hasseris-området, svarende til en stigning på 140 %.

Disse tal viser en kraftig forøgelse af trængslen i dette område. Desuden må der forventes øget trængsel på Annebergvej og tilstødende veje, dels på grund af den generelle trafikstigning, men der må også forventes en væsentlig øget trafik generelt i Hasseris, når trafikken, grundet stop i enten øst eller vest, søger over på den anden forbindelse.

Ikke forberedt på en lang række tekniske spørgsmål
Selv om det er en lang og ret kompliceret sag at forholde sig til, havde rådmand, Jan Nymark Thaysen, brugt noget af weekenden på at svare Søren Højmark, som derfor modtog en mail fra rådmanden mandag den 27. januar kl. 00.47.

I mailen skriver Jan Nymark blandt andet, at han ”… var inviteret til at drøfte 3. Limfjordsforbindelse – og hvad så nu?, og var derfor af den overbevisning, at vi skulle drøfte de fremtidige potentialer, muligheder for implementering og reduktion af gerne. Jeg havde ikke forberedt mig på at skulle svare på en lang række tekniske spørgsmål om projektet, som Vejdirektoratet jo er projektejere på. Den tilgang viste sig i bagklogskabens lys at være en smule naiv…”

Mulige fejl undersøges
Endvidere påpeger Jan Nymark, at konsekvenserne er grundigt vurderet, “men der kan naturligvis være uklarheder i et materiale på efterhånden flere tusinde sider, som jeg ikke umiddelbart kan redegøre for. Desuden fastholder rådmanden, at der er lavet en trafikmodel for de kommunale veje, og at ni ud af ti kommunale veje vil blive aflastet.

Jan Nymark Thaysen medgiver dog, at de konkrete fejl ved trafikken på Nørholmsvej og Under Lien, som blev påpeget på borgermødet, er ved at blive undersøgt, og at man vil fremsende en redegørelse til Hasseris Grundejerforening og By- og Landskabsudvalget.

Læs resten af martsudgaven i vores arkiv.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

232 studenter tog afsked med Hasseris Gymnasium
Erhverv & Samfund

232 studenter tog afsked med Hasseris Gymnasium

26. juli 2026
Hasseris Bibliotek anbefaler: Tre bøger til børn og deres voksne
Kultur & Aktiviteter

Hasseris Bibliotek anbefaler: Tre bøger til børn og deres voksne

25. juli 2026
En virksomhed i Kærby: Kjærs Mølle
By & Bolig

En virksomhed i Kærby: Kjærs Mølle

24. juli 2026
Thorkild Kristensen udvider med køberrådgivning
Erhverv & Samfund

Thorkild Kristensen udvider med køberrådgivning

23. juli 2026
Nykredit Spar Nord Hasseris med donation til Aalborg Fægteklub
Erhverv & Samfund

Nykredit Spar Nord Hasseris med donation til Aalborg Fægteklub

22. juli 2026
Næste
KFUM Håndbold danner ramme om fire ungdomspokalfinaler

KFUM Håndbold danner ramme om fire ungdomspokalfinaler

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Nr. 7 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.