Hvornår Hasseris Grundejerforening præcis blev stiftet, fortaber sig i historien. Kilder fra omkring år 1900 giver dog et indblik i foreningens første år og dens rolle i udviklingen af villakvarteret.
Hasseris Grundejerforening, som den hedder nu, blev dannet i slutningen af 1800-tallet eller lige omkring 1900, formentlig af den samme personkreds, som i 1893 stiftede vandværket som forening. Fordi vandværket i 1910 blev overtaget af grundejerforeningen (med endelig overtagelse i 1918), har Hasseris Grundejerforening siden da regnet sin stiftelse fra det år, og derfor har foreningen i 1993 udgivet et 100-års jubilæumsskrift med meget interessante artikler om historien i bydelen gennem årene. Selve den grundlæggende fortælling om grundejerforeningen og dens aktiviteter i den tidligste tid er imidlertid noget kortfattet og mangelfuld. Det er fuldt forståeligt: Der findes ikke nogen referater fra generalforsamlinger eller bestyrelsesmøder, før grundejerforeningen i 1939 begyndte at bruge den protokol, som indtil da var brugt som Hasseris Villakvarters Vandværks forhandlingsprotokol. Fra den tid førtes referater fra møder fælles for vandforsyning og grundejerforening, i hvert fald frem til protokollen er skrevet ud i 1951. Men før 1939 er den eller de protokoller, hvori der er ført referater fra bestyrelse og generalforsamlinger, blevet væk. I hvert fald har de ikke været til rådighed for Jørgen Vineke Pedersen, der i jubilæumsskriftet fra 1993 skrev om hovedtrækkene i foreningens historie og opgaver gennem tiderne. Protokol eller protokoller findes heller ikke i Aalborg Stadsarkiv, hvortil Hasseris Grundejerforening ellers har afleveret alle sine ældre arkivalier. Derfor er der ikke nogen sikre oplysninger om, hvornår og af hvem foreningen blev stiftet, og heller ikke eksplicitte kilder, der beskriver foreningens virke.
Foreningens ældste historie
Ved en søgning i Nordjyskes avisarkiv, der dækker alle årene fra 1767 til i dag, skulle man tro, at der ville være oplysninger om dannelsen af Hasseris Villakvarters Grundejerforening, som den tidligere hed. Det er der imidlertid ikke. Det bedste spor til foreningens ældre historie findes i arkivet efter foreningen, ikke i form af en forhandlingsprotokol, men i form af en såkaldt kassebog, hvori man kan finde foreningens indtægter og udgifter. En sådan findes fra årene 1900-1934. En anden kilde er Hasseris Sogneråds forhandlingsprotokol og regnskaber, hvor man kan finde spor af, hvordan sognerådet og grundejerforeningen samarbejdede om de helt lokale forhold i villakvarteret. Ud fra disse to kilder kan vi udlede, at foreningen i hvert fald eksisterede i 1900. Af forhandlingsprotokollen for Hasseris Sognekommune fremgår det af referatet fra sognerådets møde den 29. december 1899, at ”Fra en Del Villabeboere var fremsendt Andragende om at faa et Tilskud af 100 Kr. af Kommunens Kasse til Hjælp til Belysning af Hovedvejen gjennem Villakvarteret. Sogneraadet vedtog med Forbehold af Stiftamtets Tilladelse at udrede det nævnte Beløb for Aaret 1900.” Lige præcis gadebelysning var dengang et almindeligt emne for nydannede grundejer- eller borgerforeninger. Når der i ansøgningen nævnes ”en Del Villabeboere”, er det spørgsmålet, om man kan antage, at der ikke er tale om en forening i formel forstand endnu, men året efter, hvor ansøgningen gentages og igen bevilges, nu med 150 kroner, er der tale om rundejerforeningen i Hasseris Villakvarter. Da årstallet passer med, at der findes en kassebog fra 1900, kunne det godt tyde på, at Hasseris Grundejerforening i virkeligheden er stiftet det år.
Grundejerforeningens samarbejde med sognerådet
Året efter gentages både forespørgsel og bevilling om de 150 kroner til belysning langs Hasserisvej. På sognerådsmødet den 16. december 1901 fremgår desuden, at Hasseris Grundejerforening tilbyder uden vederlag at foretage skatteopkrævningen for det år hos villabyens beboere og samtidig at udarbejde kontrabøger (kvitteringsbøger) for de enkelte skatteydere, så regnskabet var i orden. Tilbuddet begrundes med, at det er kommet foreningen for øre, at der er stort besvær og tidsspilde forbundet med opkrævningen. Grundejerforeningens bestyrelse på syv medlemmer tilbyder samlet, en for alle og alle for én, at indestå for det indkrævede beløb. På samme møde anmoder foreningens bestyrelse om et møde med sognerådet, eventuelt repræsenteret ved tre af medlemmerne, og ønsker sig, at mødet afholdes hos M.A. Schultz en sen eftermiddag eller aften efter sognerådets ønske.
En politibetjent i Hasseris Villakvarter
I første ombæring afsløredes emnet for mødet mellem sogneråd og grundejerforening ikke, men det betegnedes som forhold af stor fælles interesse, som ikke så godt egnede sig til en skriftlig forhandling. På det efterfølgende møde i sognerådet den 30. december refereres, at mødet har været afholdt. Det viser sig, at grundejerforeningen ønskede, at sognerådet ville medvirke til, at der ansattes en autoriseret politibetjent til at patruljere efter mørkets frembrud på hovedvejen fra Aalborg gennem villakvarteret (altså Hasserisvej). Årsagen var, at det efter foreningens medlemmers opfattelse var forbundet med fare at passere vejstykket, som jo på den tid ikke var belyst. Vejbelysningen fandtes kun i selve villakvarterets del af vejen. Sognerådet vedtog at bevilge 100 kroner årligt til formålet, mens grundejerforeningen betalte 25 kroner årligt, svarende til en femtedel af betjentens vederlag. Denne bevilling fortsatte de følgende år, og modsvares i øvrigt af en indførsel i grundejerforeningen for Hasseris Villakvarters kassebog for 1902, hvoraf det fremgår, at i 1902 betalte foreningen ligeledes i alt 58,42 kroner til en kappe, en hue, et skilt og en fløjte til politibetjenten. Det er vist ganske usædvanligt, at en grundejerforening og en sognekommune i fællesskab hyrer og aflønner en politibetjent. Han skulle i øvrigt ud over at patruljere også besørge tænding af gadelygterne på Hasserisvej.
Hasseris Grundejerforenings betydning for den samlede kommune steg naturligvis i takt med, at villakvarteret blev udbygget i årene efter 1900, og det stigende antal beboere i kvarteret udmøntede sig også i valg til sognerådet, idet to beboere i villabyen blev valgt ind i 1904. I årene derefter blev denne tendens endnu stærkere for i løbet af få år at ende med, at villabyens indbyggere kom til at dominere sognerådet. Hasseris Grundejerforening var aktivt medvirkende til dette, men det er en anden historie.
Læs resten af oktober-avisen her
