Kommunale rævekager efter valg

Personlige uoverensstemmelser og politisk taktspil satte i 1939 Hasseris’ borgerlige styre under pres.

I forbindelse med det nyligt overståede kommunalvalg har vi været vidner til en hel del diskussioner og overvejelser i mange kommuner om, hvem der skulle have de gode poster, primært som borgmester naturligvis. Det gjaldt jo også her i Aalborg, hvor der var en hel del tummel i dagene efter valget om, hvordan man skulle konstituere sig. Den blå side af Aalborgs byråd så en mulighed for at bryde den nu mere end 100-årige socialdemokratiske besiddelse af borgmesterposten, men det lykkedes som bekendt ikke.

I sidste nummer af avisen berettede vi om kommunalvalget i 1943 og historien op til det. I den sammenhæng blev det fortalt, at den foregående seks år lange periode i sognerådet havde været præget af uenigheder, der udmøntede sig i en splittelse af den borgerliste, der ellers med afsæt i villabyen sad solidt på styret i Hasseris Kommune. Det blev også nævnt, at overretssagfører G. Rendbeck afløste V. Bisgaard som formand i perioden. Forløbet var ikke helt korrekt gengivet, da historien er mere interessant eller speget end som så. I sognerådets forhandlingsprotokol, som kan lånes frem til læsning i Aalborg Stadsarkivs læsesal, fremgår det af de som regel kortfattede referater af sognerådets møder, hvordan konstitueringen faldt ud. Det fremgår også, at Rendbeck vikarierede som formand i en periode, hvor V. Bisgaard var sygemeldt. Det var dog kun for en kortere periode, i hvert fald i første omgang. Senere, i 1941, skulle G. Rendbeck igen indtage formandsposten, men. der var gået en ret interessant historie forud for det, og det var ikke V. Bisgaard, han kom til at afløse.

Uenighed i Borgerlisten
Ved valget i 1937 havde borgerlisten fået seks ud af sognerådets 11 pladser og havde således flertallet. Socialdemokraterne havde fire medlemmer af sognerådet, mens den sidste plads blev besat af Holger Jensen fra Gl. Hasseris, som var venstremand. Borgerlisten valgte dir. V. Bisgaard som sognerådsformand med Rendbeck som næstformand. Nu skulle man så tro, det ville holde. Men dengang var det reglen, at sognerådet hvert år i marts måned skulle konstituere sig med formand og næstformand. Som oftest var resultatet et genvalg gennem hele valgperioden, medmindre der var helbredsmæssige årsager til at skifte, eller folk flyttede til en anden kommune. Men i marts 1939 var der opstået så store uenigheder i den borgerlige gruppe i Hasseris Sogneråd, at Borgerlisten blev splittet. Fabrikant Georg Dam og dommerfuldmægtig Linde foreslog på det konstituerende møde den 13. marts 1939 købmand I.C. Petersen Bach som formand i stedet for V. Bisgaard, som blev beskyldt for at være selvrådig og dominerende i rådets møder.

Det havde i flere omgange givet vrede diskussioner, især med den socialdemokratiske mindretalsgruppe, der følte sig kørt over og hånet som et ubetydeligt mindretal. Et af de tilfælde, hvor de havde følt sig kørt over, var i forbindelse med, at Hasseris Kommune i 1937 og igen i 1938 afviste at indgå en overenskomst med Arbejdsmændenes Fagforening om løn- og arbejdsforhold. Det var sågar kommet til en strejke i foråret 1938 om spørgsmålet, som sognerådet stemte nej til med stemmerne 6–5.

Et ekstraordinært møde med ballade
G. Rendbeck, der støttede V. Bisgaard som formand, afkrævede på mødet den 13. marts de fire socialdemokrater et svar på, hvem de ville stemme på som formand, hvilket de ikke følte sig forpligtede til, da de jo var opposition. Bølgerne gik højt på mødet, hvor det ikke lykkedes at nå frem til en konstituering, og derfor blev der arrangeret et ekstraordinært møde nogle dage senere. I et for den tid ret omfattende referat af debatten ved det møde fremgår, at det ikke så meget var politiske uenigheder som personlige uoverensstemmelser i den borgerlige gruppe, der var baggrunden for balladen. Fabrikant Dam og dommerfuldmægtig Linde havde åbenbart følt sig kanøflet af Bisgaard, og på mødet den 18. marts (en lørdag aften) gik de sammen med de fire socialdemokrater og valgte I. C. Petersen Bach som ny formand, mens de fire andre fra Borgerlisten og Holger Jensen stemte på Bisgaard. Petersen Bach, der var en travl forretningsmand (han ejede sammen med sin bror en blomstrende isenkramforretning i Aalborg), stemte selv på Bisgaard, men følte sig forpligtet til at tage arbejdet som formand i sognerådet på sig. De resterende medlemmer af Borgerlisten følte sig forrådt og forudsagde, at splittelsen ville være dødsstødet for det borgerlige styre i Hasseris. Telefoningeniør Jørgensen (fra Borgerlisten) mente, at situationen ville føre til, at mange ville blive hjemme fra stemmeboksene ved det følgende valg.

I Aalborg Stiftstidende fra den 19. marts 1939 er han citeret: ”Jeg havde ikke ventet at skulle høre Dødsklokkerne ringe over det borgerlige styre i Hasseris.” De dystre toner skyldtes, at han forventede, at den nye sognerådsformand ville være helt i lommen på socialdemokraterne, og overretssagfører Rendbeck udtalte sig på samme måde og mente, at man havde svigtet vælgerne ved at skabe splittelse i det ellers solide borgerlige flertal, uden at der var saglige politiske grunde til det. Socialdemokraterne tog på skift ordet og afviste, at de havde lagt noget som helst bånd på den nye sognerådsformand, men udelukkende havde stemt, som de gjorde, for at slippe af med V. Bisgaard som formand. Socialdemokraterne havde i øvrigt selv det interessante problem, at en af dem, Julius Hansen, var blevet løsgænger. Han stemte dog som regel sammen med sine partifæller.

Bølgerne lægger sig
Det omtalte møde endte med en afstemning med resultatet seks mod fem. Gemytterne havde været så meget i kog, at man udskød valget af næstformand og besættelse af diverse udvalgsposter. På trods af, at G. Rendbeck havde været under voldsom beskydning, blev han på det næste møde genvalgt som næstformand. Bølgerne kom efterhånden til at lægge sig, måske også fordi alle fik andet at tænke på det følgende år med tyskernes besættelse af landet. I.C. Petersen Bach fik i øvrigt kun to år som sognerådsformand. Han blev pludselig syg og døde den 3. juni 1941.

Næstformanden G. Rendbeck overtog derfor posten og udtalte i øvrigt stærkt rosende mindeord om I.C. Petersen Bach, som havde bestredet sit hverv som sognerådsformand med kløgt og flid. Han havde altså været i stand til at formidle et bredt samarbejde i rådet. Rendbeck sad som det tidligere er beskrevet i den forlængede sognerådsperiode frem til foråret 1943, hvor et nyt valg igen sikrede et borgerligt styre, hvor Hasseris Villaby dominerede, hvordan kommunen skulle udvikle sig.

Læs resten af januar-avisen her