Hasseris Kirke søger nye sangere til kirkens tre kor, Børnekoret, Ungdomskoret og Voksenkoret. Er du blandt deres nye sangere?
Hasseris Kirke har tre sanglade kor, og nu søger de endnu flere stemmer til at fylde kirkerummet med musik.
De tre kor ved Hasseris Kirke er en del af et samlet korfællesskab, hvor korene – og kirkens vokalgruppe – indimellem mødes til korprøver, og synger sammen til koncerter og gudstjenester. Man kan have glæde af at synge i kor hele livet.
Børnekor
Hasseris Kirkes Børnekor er for sangglade drenge og piger 3.-5. klasse. Sange og sjov – rytmelære, nodelære og stemmetræning. Individuel stemmecoaching.
Børnekoret medvirker bl.a. ved børnegudstjenester, Luciaoptog, koncerter og kirkens krybbespil. Børnekoret øver onsdage 15.15 – 16.30 i Hasseris kirke.
For spørgsmål og tilmelding:
Liv Lund Poulsen, liv.lund.poulsen@gmail.com mobil: 42202953
Anita Hyldgård Samsing, anitasamsing@gmail.com mobil: 22170173
Ungdomskor
Hasseris Kirkes Ungdomskor er et ligestemmigt kor for piger og unge mellem 12 og 26 år. Koret er ambitiøst, der synges både rytmisk og klassisk, og der arbejdes med stemmetræning, nodelæsning og rytmelære. Individuel stemmecoaching.
Ungdomskoret medvirker ved Gudstjenester, koncerter, krybbespil, og meget andet. Ungdomskoret er lønnet, og øver torsdage kl. 17-19 i Hasseris kirke.
For spørgsmål og tilmelding:
Liv Lund Poulsen liv.lund.poulsen@gmail.com mobil: 42202953
Anita Hyldgård Samsing, anitasamsing@gmail.com mobil: 22170173
Voksenkor
Hasseris Kirkes V-kor er et blandet kor for voksne med omkring 40 medlemmer. Koret synger et bredt repertoire fra klassisk kor- og kirkemusik til rytmisk musik, viser, højskolesang, folklore og pop.
Koret medvirker 8 – 10 gange årligt ved gudstjenester, koncerter og sangarrangementer. Her i januar måned optages primært alt- tenor- og basstemmer. V-koret øver torsdage fra 16:30 – 18:00, og forud for hver korprøve er der mulighed for at en kop kaffe og en snak fra kl. 16.00.
Oplysninger om optagelse i koret:
Peter Lindhardt Toft, peterlindhardttoft@gmail.com mobil: 61656333