Et smukt historisk hus med en fortid som børnehjem: Læs her fortællingen om Aalborgs Drengehjem og dets betydningsfulde rolle i fortidens socialpleje.
Denne artikel blev første gang udgivet december 2023
Lige på grænsen mellem Hasseris og Vestbyen, på hjørnet af Annebergvej og Agnethevej, ligger et stort, smukt hus, der i dag fungerer som firmadomicil og lægehus.
Huset er opført i 1906, og det er nænsomt restaureret i nyere tid, så det stort set står med udvendige rammer, som da det blev opført. Huset minder mest af alt om en mellemting mellem er herskabsvilla og en fornem institutionsbygning, men det er det sidste, der er tilfældet.
Børneforsorg i gamle dage
Omkring forrige århundredeskifte var der opbrud i den måde, social- og børneforsorg blev varetaget. Før da havde man ikke egentlige institutioner til forældreløse børn. Fra syvårsalderen kunne de blive sendt i tjeneste på gårdene på landet, eller de kunne arbejde for føden på fabrikker i byerne.
De kunne bo på fattiggårdene sammen med syge og invalide mennesker i alle aldre, der ikke var i stand til at forsørge sig selv. Men nye ideer om social forsorg og ikke mindst stærke begrænsninger på børnearbejde gjorde, at man begyndte at indrette sociale institutioner på nye måder.
På børneforsorgsområdet var en af konsekvenserne, at man indrettede egentlige børnehjem. De var oprindeligt kønsopdelte, og i Aalborg havde man i 1906 allerede et hjem for forældreløse piger i Ladegårdsgade. Der manglede dog et drengehjem. Byrådet og fattigvæsenet arbejdede med at løse problemet, og som altid var finansieringen en af de store forhindringer. En løsning var dog lige for hånden.
Drengehjemmet opføres
Storkøbmanden Jacob Kjellerup og hans søn Niels Winde Kjellerup, der begge var blandt Aalborgs rigeste i første halvdel af 1800-tallet, havde oprettet et legat, som skulle bidrage til opførelsen af en arbejdsanstalt. Det bestyredes af fattigvæsenet, og i 1906 mente de, at pengene kunne gøre større nytte ved at indrette et hjem for drenge, der enten var forældreløse eller hvis forældre ikke var i stand til at tage sig af dem.
Drengene kunne her passes i faste rammer, og deres skolegang og videre uddannelse skulle sikres, så de kunne blive til nyttige og selvforsørgende samfundsborgere.
Planerne for drengehjemmet vakte en del diskussion blandt Aalborgs borgere, hvor der var flere, der mente, at det planlagte drengehjem ville være alt for fint og give alt for fornemme rammer for fattige børn. Alligevel blev det fine hus opført og indrettet til formålet i 1906-7. Det var omgivet af en stor have, hvor drengene kunne dyrke grønsager og holde høns, hvilket både var nyttigt for husholdningen og lærerigt.
Levevilkår på børnehjem
De fleste mennesker har i et eller andet omfang en ide om, hvordan forældreløse og andre socialt udsatte børn blev behandlet før i tiden. Der har jo været mange forfærdelige beretninger om, hvordan børnene blev behandlet og kunne blive udsat for vold og misbrug langt op i vores tid. Det var desværre ofte sådan, at forældre i afmagt over uartige og ustyrlige børn kunne true dem med, at så kunne de også komme på børnehjem.
Det var helt sikkert heller ikke nogen dans på roser at være blandt de 37 drenge, der var plads til på Aalborg Drengehjem fra starten. På den tid var opfattelsen af, hvordan børn – især drenge – skulle opdrages, præget af kæft, trit og retning. Den første forstander havde militær baggrund, og hans metoder bar præg af det. De få beretninger, der findes fra hans tid, levner ikke tvivl om metoderne.
Bedre tider for børnene
I 1929 kom der dog nye toner. Et nyt forstanderpar, Valdemar og Margrethe Johansen, blev da ansat, og de havde nye ideer om, at drengene skulle behandles med forståelse og omsorg. Men det lå stadig i tiden, at korporlig afstraffelse var en del af børnenes opdragelse. Skulle man holde styr på en gruppe drenge, hvoraf mange havde problematiske erfaringer, måtte der hård disciplin til.
De skulle arbejde, de skulle gå i skole og de skulle lære at opføre sig ordentligt. Det lå jo også i de pædagogiske metoder, der anvendtes i skolen, hvor man skulle helt frem til 1967, før korporlig afstraffelse med lussinger eller spanskrør overfor ulydige børn blev forbudt. Det var selvfølgelig en del af hverdagen også på drengehjemmet.
Johansens sørgede dog for, at rigtig mange af de anbragte drenge fik gode oplevelser med sig, og mange af dem har siden givet udtryk for stor taknemmelighed overfor deres plejefar og plejemor, som forstanderparret blev kaldt.
En del af den omsorg og varme, de oplevede, udkrystalliseredes særligt omkring højtider og fester. Mange drenge blev konfirmerede i Vor Frelser kirke, mens de boede på hjemmet, og de blev fejret, ligesom deres jævnaldrende hjemmeboende børn. Og når de var færdige med skolegangen efter 7. klasse og skulle videre, var Valdemar Johansen behjælpelig med at finde læreplads og bolig for de drenge, der skulle ud at klare sig selv.
Meget af det kan læses i en bog, Julebreve fra gamle drenge, som blev udgivet af Aalborg Stadsarkiv for nogle år siden i samarbejde med den såkaldte Familiesammenslutningen eller Familieforeningen.
Dette er en forening af gamle drengehjemsdrenge, der holder sammen endnu og betragter hinanden som den familie, mange af dem ellers har manglet. Mange af dem mødes stadig og holder ferie i drengehjemmets sommerresidens i Grønhøj ved vestkysten, som Familieforeningen har rådighed over mod at bekoste vedligeholdelsen af den.
Julen på drengehjemmet
Julen står for de fleste af de gamle drengehjemsdrenge som noget helt specielt på Aalborg Drengehjem. Den blev fejret som i en stor familie, hvor alle deltog i de traditioner og ritualer, som de fleste her i landet kender: Kirkegang juleaftensdag, stor julemiddag, pyntet juletræ, gaver til alle. Der blev lagt vægt på, at alle drengene skulle have den oplevelse, og der var også et særligt ritual omkring gaveuddeling.
Der var bygget et lille ”nissebo”, en hytte, hvor drengenes gaver blev uddelt fra. I perioden op til jul skærpedes spændingen som i almindelige familier med forberedelser til den store aften, og forstanderparret sørgede for, at der blev indkøbt passende gaver til alle børnene, ofte anskaffet billigt med velvilje fra byens legetøjsforretninger.
Forandringer
Aalborg Drengehjem fortsatte som drengehjem frem til midten af 1960’erne. Valdemar og Margrethe Johansen gik på pension 1962, ret kort tid før drengehjemmet blev omdannet til Søskendehjemmet Vesterlund.
Det kom til at rumme både drenge og piger og blev efterhånden drevet efter mere moderne pædagogiske principper med mere vægt på individuelle behov, end man kunne klare med de ressourcer, der var til rådighed før i tiden.
Søskendehjemmet Vesterlund er i øvrigt fortsat som institution for døgnanbragte børn og unge, selv om institutionen for en del år siden flyttede fra bygningen på Annebergvej. Aalborg Kommune solgte bygningen, og den er som nævnt siden blevet smukt restaureret af ejeren.
