Denne artikel blev første gang udgivet i december 2024.
Julen i Gl. Hasseris for mere end 100 år siden var præget af gamle traditioner, hvor slagtning af gris, hjemmebrygget øl og juletræets tænding var en fast del af familiens forberedelser.
Den jul, vi fejrer i dag, rummer mange traditioner for langt de fleste familier. Det gælder både, hvordan vi fejrer selve juleaften og hvordan vi forbereder, hvad vi skal spise og drikke. Julen er oprindeligt en solhvervsfest, hvor det fejres, at nu har året passeret den længste nat, og det begynder at lysne og trække op til forår og fornyet vækst.
Den har gamle hedenske rødder, og det at spise og drikke har så langt historien kan fortælle været en stor del af fejringen. Efter kristendommens indførelse for mere end tusinde år siden, overtog den nye religion skikken med solhvervsfejringen, men den fik et nyt indhold ved at gøre det til en markering af Kristi fødsel, som jo er det, vi siden har fejret den 24. december.
Det er bemærkelsesværdigt, så ens juletraditionerne i Danmark er. Hele landet fejrer stort set julen på samme måde med juletræ, gaver og madretter. Madretterne er i stort omfang præget af svinekød, og det er en virkelig gammel tradition at slagte gris til jul. Juletræet er derimod en ret ny skik indført fra Tyskland i midten af 1800-tallet. Skikken er dog så smuk, at den meget hurtigt bredte sig og blev en uundværlig del af alle familiers juletraditioner.
Jul i Gl. Hasseris
Der findes nogle få beretninger fra beboere i Hasseris om, hvordan de husker deres barndoms jul, og de falder helt inden for rammerne for, hvordan man har gjort i hele landet. Der er en enkelt udførlig beretning fra Gl. Hasseris fra omkring 1900, der viser det. Hasserisstuerne og historikeren Jørgen Elsøe Jensen udgav i 2003 bogen ”I længsel Efter – Barndomserindringer fra Hasseris o. 1900-1960”, hvori lærer Ejnar Andersen (1899-1982) beskrev sin opvækst i Gl. Hasseris, og det følgende gengives på grundlag af denne bog.
Ejnar Andersens far var lærer i skolen på Bygaden frem til 1911 og boede der med sin familie. Erindringerne giver et meget fint indblik i, hvordan det var at vokse op der i en tid, hvor det gamle landbrugssamfund stadig dominerede. I dem beskrives, hvordan familien fejrede julen, med forberedelser fra begyndelsen af december og hele vejen igennem til Hellig Tre Konger (6. januar), som før i tiden markerede julens afslutning.
Julemaden
Det startede med slagtning af grisen, hvor en slagtekyndig blev tilkaldt for at hjælpe med det. Efter slagtning skulle grisen skoldes og skrabes, hvorefter den blev parteret. Stort set hele grisen blev anvendt, ikke kun kødet. Tarmene skulle renses og anvendes til blodpølse og medisterpølse, og fedtet blev smeltet af, så det kunne bruges til stegning m.m. Den del af grisen, der skulle blive til flæskesteg til Juleaften blev taget fra, småkødet blev hakket og lavet til pølse, kødet fra hovedet blev lavet til sylte, og resten af kødet blev saltet, så det kunne holde sig til længe efter jul.
Når sulemaden var klaret, kom turen til ølbrygning. Ejnar Andersens mor bryggede i hans tidlige barndom selv, ligesom de fleste gårdmandskoner gjorde, og juleøllet skulle være bedre og stærkere end det øl, man brugte til daglig. Vi har jo stadig traditionen med, at juleøllet har lidt ekstra krudt.
Efter brygning skulle der bages, både brød og småkager, herunder pebernødder. Så var det spiselige klar, og man kunne gå i gang med at lave julepynt til juletræet.
Juleaftensdag blev der serveret sulemad (leverpostej, sylte m.m.) med kogt øl til frokost, og så blev der ellers gjort klar til juleaften. Menuen var risengrød (med mandel til mandelgave) efterfulgt af flæskesteg og medisterpølse med rødkål og kartofter, helt som det kunne være i dag i mange familier. Derefter blev juletræet tændt, der blev sunget salmer, og så var det tid til gaver.
Det foregik for 120 år siden, men kunne lige så godt være en beskrivelse af en gennemsnitsdansk familiejuleaften i dag.
Julens aktiviteter
Som nævnt varede julen frem til Hellig Tre Konger, og i de 12 juledage var det kun det absolut nødvendige arbejde, f.eks. pasning af dyrene, der måtte gøres, så alle i landbrugssamfundet holdt fri, i modsætning til nu, hvor det kun er 1. og 2. juledag samt nytårsdag, der er faste fridage. Folk i Gl. Hasseris gik på visit hos hinanden i juledagene og fik serveret diverse godter og kager, og det var væsentligt, at man spiste af de gode sager, så man ikke bar julen ud, som det hed. Der blev også fejret juletræsfest i forsamlingshuset (i Brugsen, efter den blev bygget) med dans.
Nytårsaften blev fejret med fyrværkeri og diverse løjer, også den helt som vi kender det i dag. Men fridagene og festlighederne fortsatte helt frem til Helligtrekongersaften. Da afsluttede man i Ejnar Andersens hjem julen med at gentage juleaftens menu, juletræet blev tændt for sidste gang, og der blev sunget Dejlig er den Himmel Blå. Så var julen forbi og hverdagen vendte tilbage.
Selve juleaften med mad og godter er som nævnt meget genkendelig for moderne danskere, og man gjorde stort set det samme alle steder, lige som det sker i dag. Men i det travle industrisamfund er mange af juleforberedelserne erstattet med indkøb i stedet for hjemmefremstilling, og vi holder ikke helt så meget fri og går ikke helt så meget på visitter, som man gjorde før i tiden. Til gengæld holdes der før jul mange julefrokoster, så alt i alt bliver det stadig spist og drukket, så julen bliver grundigt fejret.
Glædelig jul.
