Denne artikel blev første gang udgivet i november 2023
Midt i sit travle bispeembede formår Thomas Reinholdt Rasmussen at fastholde julemånedens gentagelser og nærvær – ikke blot inden for kirkens fællesskab, men også i sit hjem på Bispegården, hvor han ser frem til at fejre sin anden jul med familien.
Med julekalenderen snart på Tv-skærmen og duften af gran i luften, er Bispegården ved at blive omdannet til et juleeventyr. Her møder man ikke kun et utal af bøger fra nutiden og fortiden, men også en kirkelig atmosfære, der naturligt følger med, når den huser Nord- og Nordvestjyllands biskop.
Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, den 59. biskop over Aalborg Stift, flyttede ind på Bispegården på Thulebakken 1 sammen med sin familie i april 2022 efter at være tiltrådt som biskop 1. december 2021.
Gentagelsen
Nu står familien over for sin anden jul i Bispegården, og ifølge biskoppen er julen en tid, hvor de samme film skal ses og den samme slags mad skal nydes – og når han og børnene har pyntet op til jul i den private længe af Bispegården, kommer hans kone, sognepræst Sara Dommerby Toft, og flytter rundt på det igen – for julepynten skal hænge på præcis samme sted som året før.
“Gentagelsen af det faste er en væsentlig del af julen. Mit tyngdepunkt i forhold til julen har flyttet sig, fra dengang jeg var dreng, hvor jeg mest glædede mig til julegaverne, til i dag at omhandle især julegudstjenesten i kirken, hvor præsten læser op fra juleevangeliet,” forklarer biskoppen. Her nyder han at sidde bagerst i kirken juleaftensdag og opleve, hvordan folk sænker skuldrene, når præsten begynder at læse de velkendte ord op: ’Og det skete i de dage, at der udgik en befaling…’
”Det er, som om der er noget, der falder i hak for os, når vi hører juleevangeliet. Det er gentagelsen af det faste – og det er den, der giver os nærheden,” siger han.
Leder af Aalborg Stift
Thomas Reinholdt Rasmussen blev født i Aarhus den 29. februar 1972 og voksede op i Frederikshavn. Han er cand.theol. fra Københavns Universitet i 1999 og har haft en lang karriere i folkekirken, herunder som præst i Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring og provst i Hjørring Søndre Provsti, før han tiltrådte som biskop den 1. december 2021.
“Jeg var godt klar over, at det ville være et tidskrævende embede at være biskop. Men at det var så tidskrævende, vidste jeg ikke. Jeg har aldrig haft et så udfordrende arbejde, men jeg har heller aldrig haft så spændende et arbejde,” siger biskoppen.
Biskoppen er ikke kun den øverste kirkelige leder i Nordjylland, men han er også personaleansvarlig og økonomiansvarlig for folkekirken i Aalborg stift, der omfatter de 10 nordjyske kommuner, godt 7.000 kvadratkilometer, en sjettedel af Danmarks areal og 433.130 sognebørn.
Hans daglige opgaver spænder vidt fra at håndtere lokale udfordringer til at deltage i internationale møder om klimaudfordringer i Afrika. Han understreger vigtigheden af at være til stede i lokalsamfundet og arbejde tæt sammen med de 14 provster, der er hans nøglepersoner i stiftet.
Moderne folkekirke
“Biskopper er administratorer og inspiratorer. Biskoppens væsentligste opgave er inspiration, forkyndelse og prædiken rundt omkring i stiftet. Derudover har vi også opgaver rundt omkring i landet på vegne af stiftet, hvor vi sidder i kommissioner og arbejdsgrupper på landsplan,” forklarer biskoppen. Et af de aktuelle projekter er en dåbskommission, som biskop Thomas Reinholdt Rasmussen er formand for.
”I foråret nedsatte regeringen en dåbskommission, der skal arbejde med om vores dåbsritual er tidssvarende. Det nuværende dåbsritual er fra 1912, hvor det kun er blevet justeret rent sprogligt gennem tiden, og vi skal undersøge, om det taler ind i folks erfaringsverden i 2023. Kommissionen er forankret i Aalborg, og her arbejder vi på at udarbejde et eventuelt nyt dåbsritual, der skal præsenteres for Majestæten i 2027,” fortæller han og pointerer, at det er et meget kirkepolitisk arbejde, som der er mange holdninger til, men at han finder det meget spændende og er stolt af, at dette projekt netop er placeret i Aalborg.
Præsteudfordringen
Selvom kirken må tilpasse sig udviklingen, står folkekirken også over for en generel udfordring, som biskoppen deler sine bekymringer om: ”Ligesom mange andre brancher mangler folkekirken også arbejdskraft,” afslører han.
Han fortæller om en tid, hvor der var omkring 13 ansøgere til et præsteembede, men nu ligger antallet mellem to og tre ansøgere. Dette har ført til organisatoriske udfordringer.
”Fremtiden ser ikke lys ud på dette område, og derfor har vi også forsøgt at åbne andre adgangsveje til at blive præst. Der er fx lavet en treårig overbygningsuddannelse, man kan tage, hvis man har en akademisk uddannelse i forvejen. Der er stor interesse for det, men det er ikke nok til at dække behovet. For øjeblikket ser det ud til, at det bliver endnu sværere i fremtiden at få nok ansøgere til præstestillingerne, men vi er optimister,” siger Thomas Reinholdt Rasmussen, der påpeger, at de i Aalborg Stift heldigvis stadig formår at tiltrække gode kandidater til præsteembederne.
Kirkelig fortrolighed
Når embederne er besat, betyder det ikke, at Thomas Reinholdt Rasmussen kan ånde lettet op, for selvom der tidligere var en tendens til, at præster blev i samme embede i 20-30 år, er en ny tendens, at nogle præster kun bliver i et sogn i to-tre år, før de søger videre.
“Når man som præst kender folk i sognet, skaber det en form for fortrolighed, og man kan bekymre sig om, at den nye tendens vil føre til, at fortroligheden til præsten forsvinder. Men på den anden side har jeg selv arbejdet i et sogn med 13.000 indbyggere, hvor det som præst er umuligt at kende alle.
Man kan dog arbejde for, at alle 13.000 kender præsten,” siger han og tilføjer:
”Jeg har som præst oplevet at besøge folk, som jeg ikke kendte på forhånd, hvor de ikke kun åbnede deres hjem, men også deres hjerte. De delte meget personlige ting, som man normalt ikke ville dele med en, der netop er trådt ind fra gaden. Det skyldes den dybe tillid, der er til selve præsteembedet, som generationer før os har opbygget, hvor den grundlæggende tillid til embedet muliggør, at præster f.eks. kan arbejde sig ind i et sogn, uanset hvor længe man sidder på et embede.”
Jul i Hasseris
Thomas Reinholdt Rasmussen har dog ingen intentioner om at forlade sit bispeembede i utide; han pointerer, at en biskop er valgt for livstid og dermed først skal træde tilbage ved fyldte 70 år.
Således venter der den 51-årige biskop mange kommende juleaftener på Bispegården i Hasseris, hvor julen her allerede har indtaget en særlig plads hos Thomas Reinholdt Rasmussen og hans familie.
Traditionelt pynter de op første søndag i advent, men i år bliver det lidt anderledes, da første søndag i advent falder den 3. december. De bryder derfor reglen for at imødekomme ønsket om julepynt, når den niårige datter begynder at åbne sin julekalender.
En ny tradition er sneget sig ind hos bispefamilien, hvor Thomas Reinholdt Rasmussen og de seks børn drager til Hasseris Kirke for at overvære julegudstjenesten den 24. december, som ægtefællen sognepræst Sara Dommerby Toft afholder.
“Jeg har altid haft meget travlt den 24. december med tre-fire gudstjenester, men som biskop har jeg først julegudstjeneste i Budolfi Kirke den 25. december, så der har jeg fri den 24. Jeg går så over i Hasseris Kirke sammen med børnene, hvor min kone afholder julegudstjeneste,” fortæller biskoppen, der glæder sig til at høre juleevangeliet blive læst op – endnu en gang.
