• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Læs eller genlæs: Lars Krull: Fra walkie-talkier til bankforsker

Lars Krull: Fra walkie-talkier til bankforsker

Lars Krull og familien har boet på Hasseris Enge siden 2005, og i 2013 gennemgik huset en større renovering for at tilpasse det familiens drømme og behov. Foto: Jesper Franzen.

RedaktionenAf Redaktionen
31. juli 2025

Denne artikel blev første gang udgivet i maj 2024.

Han startede som ung iværksætter, hvor han solgte walkie-talkier i Vadum, men i dag er Lars Krull bankforsker og formidler sin økonomiske og finansielle indsigt både på universitetet og i talrige medieinterviews.

Lars Krull er i dag studieleder, seniorrådgiver og forsker ved Aalborg Universitet. Hans viden og indsigt i økonomi og jura bringer ham i daglig kontakt med journalister fra hele landet, og fra sit hjemmekontor i huset på Hasseris Enge sidder han på Skypeforbindelse via webcam og svarer på journalisters spørgsmål på landsdækkende tv.

”Jeg har ikke én dag, hvor jeg ikke bliver kontaktet af journalister,” siger han. De omkring 11.000 presseklip vidner om hans popularitet i medieverdenen.

Men hans karriere startede et helt andet sted og har sine rødder i en iværksætterånd og en forretningsinteresse, der blomstrede allerede som teenager, og hans forretning i dag er alene et aktivt investeringsselskab med en betragtelig egenkapital.

Walkie-talkier

Lars Krulls erhvervseventyr begyndte allerede, da han var 15 år gammel og boede hos forældrene i Vadum. Efter at have fået en dyr walkie-talkie i gave af sin far, besluttede han sig for at forsøge at tjene penge på at videresælge walkie-talkier. Forretningen gik godt, og den blev udvidet, da han som gymnasieelev på Nørresundby Gymnasium fandt en billigere leverandør af de dyre lommeregnere, de unge skulle bruge i undervisningen. Han indkøbte de dyre Texas Instruments-lommeregnere billigt i Tyskland og videresolgte dem til sine medstuderende på gymnasiet med fortjeneste.

Dermed var hele grundlaget for hans senere succesfulde forretning med parallelimport af teknologiske produkter lagt.

Grossist

Efter studentereksamen blev Lars indkaldt til værnepligt og startede ved Dronningens Livregiment i 1983, hvor han i de tre efterfølgende år både var på sergent- og løjtnantskole, mens han sideløbende solgte teknologiske produkter, som han fandt billigere i udlandet og parallelimporterede.

”Computere og printere begyndte at dukke op, og jeg satte en masse annoncer i computerbladene med rigtig gode priser. Salget gik godt, mens jeg var soldat. Men jeg opdagede, at det var dyrt at skaffe nye kunder, så jeg besluttede at blive grossist og fokusere på gentagne forretninger med kunderne,” fortæller Lars Krull.

Dette strategiskift i virksomheden førte til yderligere vækst, og han etablerede sit lager i et nedlagt landbrug ved Vadum, mens han studerede erhvervsjura på Aalborg Universitet.

I 1991 afsluttede Lars sine studier og flyttede virksomheden til Nørresundby, hvor han kunne fokusere fuldt ud på forretningen.

“Her begyndte det virkelig at tage fart, for så kunne jeg bruge hele min dag på det,” siger Lars, mens han tager en bid af en af de træstammer, han serverede lidt tidligere.

Hans forståelse af strategisk, juridisk og økonomisk teori fra studiet blev anvendt i praksis, og i 1997 solgte han sin virksomhed til et amerikansk selskab for et betragteligt beløb.

“Er jeg stolt over at have solgt min virksomhed og dermed tjent nogle penge? Næ… Det havde jeg jo de bedste forudsætninger for. Jeg havde en god uddannelse, som jeg anvendte,” siger han.

Efter salget fortsatte Lars som direktør for det amerikanske selskabs nordiske forretning indtil 2000, hvor han flyttede til København, begyndte at arbejde i finansverdenen og mødte Charlotte, der kommer fra Roskilde.

Lars’ uddannelser

Siden 1991 havde Lars været tilknyttet Aalborg Universitet, hvor han underviste på deltid, og i 2002 fik han en enestående mulighed for at udvikle en ny uddannelse, HD i finansiel rådgivning, som blev indført på alle landets universiteter. Dette var første gang, en uddannelse blev tilbudt i samme form på tværs af alle danske universiteter, og Lars Krull spillede en central rolle i denne indsats.

Lars Krull er desuden officer i reserven og finder glæde og frihed i sit militære engagement som oberstløjtnant. Foto: Jesper Franzen.

Men Nordjylland trak i Vadum-drengen efter Andreas (født i 2003) og Laura (født i 2004) var kommet til, og Lars Krull og ægtefællen Charlotte begyndte at lede efter bolig i Aalborg.

“På det tidspunkt var der kun ni huse til salg i Aalborg. Min kone ville gerne bo i Hasseris Villaby, fordi det var tæt på byen, og hun havde en idé om, at det var der, man tog hen for at handle,” fortæller Lars.

Villaen på Hasseris Enge dukkede op i skuffen hos ejendomsmægleren, og da Lars og Charlotte så den første gang, var de solgt.

“Vi måtte bare have det, og vi fandt hurtigt ud af, at vi ikke behøvede at bo så tæt på byen, fordi vi i stedet bruger City Syd,” siger Lars, der sammen med familien flyttede ind i 2005.

I 2009 blev han fuldtidsansat ved Aalborg Universitet, og allerede året efter, i 2010, blev han studieleder. Siden da har han stået i spidsen for de erhvervsøkonomiske efter- og videreuddannelser, herunder en MBA, der blev lanceret i 2012.

Lars udtrykker sin tilfredshed med sin rolle på Aalborg Universitetet: “Jeg er superinteresseret i at undervise og formidle, og jeg kan godt lide at være med til at udvikle mennesker.”

Krisens journalister

Inden finanskrisen i 2007/2008 var der måske ikke stor opmærksomhed på Lars Krulls arbejde, men da krisen ramte, ændrede alt sig. “For så begyndte journalisterne at kime mig ned,” siger Lars.

Denne øgede medieopmærksomhed har gjort Lars Krull mere medievant end de fleste. Han taler dagligt med journalister, stiller op til interviews og deler sine betragtninger via sit eget nyhedsbrev på LinkedIn.

“Jeg har næsten en million visninger på LinkedIn om året, og derfor er jeg selvfølgelig bevidst om, at jeg skal bruge min kommunikation ordentligt,” forklarer han.

Lars opererer ud fra et særligt princip, når han taler med journalister:

“Jeg ’synes’ aldrig noget. Jeg synes ingenting. Jeg er forsker, og jeg skal ikke sige noget klogt. Jeg skal formidle noget rigtigt. Når jeg udtaler mig, skal det altid stå i forhold til et analyse- eller vidensgrundlag, og jeg vil gerne formidle med stor træfsikkerhed.”

Og derfor kommer journalisterne også tilbage – fordi dét Lars siger er rigtigt.

Flytte andre

På spørgsmålet om, hvad Lars er stolt af gennem sin karriere, svarer han: “Jeg er særlig stolt af hver eneste person, jeg har været med til – enten direkte som underviser eller indirekte ved at foranstalte undervisningen – at flytte. Det handler om at flytte mennesker, ved at give dem muligheden for at flytte sig,” siger han.

Selvom han har opnået økonomisk succes ved salget af sin virksomhed, er det ikke penge, der driver ham.

“Jeg er selvfølgelig glad for at have tjent nogle penge, og det har givet mig noget ro. Men det er jo ikke det, jeg går og tænker over. Jeg vil gerne være med til at give folk de bedste forudsætninger, så de kan få det, de selv føler, er et godt liv. Jeg har det bedst med at være med til at få noget til at ske, at uddanne nogen på MBA-studiet, der får nogle fede stillinger – dét skaber glæde hos mig.”

Lars Krull sidder også i flere bestyrelser, herunder som næstformand i både Aalborg Havn og Aalborg Lufthavn.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Dato for årsopgørelsen er fastlagt
Erhverv & Samfund

Dato for årsopgørelsen er fastlagt

9. marts 2026
Lucca Dahl Nordlund: Ung artist med blikket rettet fremad
Erhverv & Samfund

Lucca Dahl Nordlund: Ung artist med blikket rettet fremad

7. marts 2026
Føtex Foods pantstøtte til Aalborg Freja fortsætter
Erhverv & Samfund

Føtex Foods pantstøtte til Aalborg Freja fortsætter

6. marts 2026
Hasseris Gymnasium i toppen af elevtrivselsmåling
Erhverv & Samfund

Hasseris Gymnasium i toppen af elevtrivselsmåling

5. marts 2026
Lille Amalienborg får støtte til isolering
Erhverv & Samfund

Lille Amalienborg får støtte til isolering

4. marts 2026
Næste
Løb, leg og fællesskab i grønne omgivelser

Sæt kryds i kalenderen: Til september afvikles Børneløbet 2025

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.