Denne klumme blev første gang udgivet i august 2025.
Indlæg af psykolog Mathilde Serup
Når studenterhuen kommer på, markerer det afslutningen på tre års hårdt arbejde. Men overgangen til det næste kan hurtigt blive præget af et pres for at have styr på fremtiden.
Efter tre års hårdt arbejde er det en kæmpe forløsning at få sin studenterhue på hovedet. Men lige så hurtigt, som denne frihed indfinder sig, bliver de unge ofte mødt af dette spørgsmål: ”Hvad skal du så nu?” Det kommer fra velmenende voksne, som alle forventer at få et svar på, hvad den unge nu skal med sit liv. Selvom spørgsmålet virker nysgerrigt og uskyldigt, vidner det i høj grad om det pres, vi lægger på de unge.
SU-reformen er et godt eksempel på, hvordan vi som samfund har skruet op for tempoet og minimeret pladsen til at begå fejl. De unge forventes konstant at være et skridt foran, have en klar plan og fokusere på det næste mål. Men når fejl og usikkerhed ikke længere er accepteret, fratager vi de unge vigtige læringsprocesser. En væsentlig del af at blive voksen handler netop om at prøve sig frem, fejle og forsøge igen. Det er gennem disse erfaringer, at de opbygger den robusthed, der er nødvendig for at møde de udfordringer, der kommer i livet.
Undersøgelser viser heldigvis, at cirka otte ud af ti studerende tager mindst et sabbatår, før de påbegynder en videregående uddannelse. Den primære årsag til denne pause er et ønske om luftforandring og usikkerhed omkring valg af uddannelse. Sabbatårene er godt givet ud for de unge. Undersøgelser indikerer, at de i mindre grad dropper ud af deres videregående uddannelse. Derudover er de i højere grad motiveret og bedre forberedte til at gennemføre et studie, fordi de har haft mulighed for at afprøve deres interesser i mellemtiden.
Livet på den anden side af gymnasiet er i sig selv en stor omstilling. For første gang oplever de unge en hverdag uden fast skema og uden en klasse at møde ind til. Det kan føles befriende, men også overvældende. Netop det kan de have brug for ro til at lande i. Det kræver, at vi giver dem plads. Så i stedet for at bede dem tage stilling til fremtiden, burde vi måske blot sige tillykke.
