Kunsten i Aalborg blomstrer takket være Lasse Anderssons fokus på mangfoldighed og et bredt publikum. Med endnu et rekordbesøg i sigte har han formået at gøre museet til et kreativt samlingspunkt for flere og flere besøgende.
I efterårsferien summer Kunsten Museum of Modern Art af liv, med både børn og voksne, der deltager i en række kreative aktiviteter og udstillinger. Direktør Lasse Andersson, som har ledet Kunstens siden 2020, glæder sig over den store opbakning og forklarer, at museet stræber efter at nå ud til en bred vifte af gæster.
“De fire udstillinger, vi har nu, er meget forskellige og afspejler den mangfoldighed, vi har i vores samfund. Det er vigtigt, for vi ønsker at være et museum, hvor alle kan finde noget, de kan relatere til,” siger han.
Rekordbesøg
I 2023 satte Kunsten publikumsrekord med hele 119.000 kunstinteresserede gæster, og Lasse er optimistisk for 2024, hvor han håber at sætte nye rekorder. Han understreger, at denne udvikling ikke er sket af sig selv.
“Det kan kun lade sig gøre ved at henvende os bredt – både på tværs af generationer, men også nationalt og internationalt. Vi ønsker at være en fest for alle, der besøger os,” siger han og understreger, at udviklingen skyldes hele teamets indsats på museet.
Indre iværksætter
Hver morgen cykler Lasse Andersson den korte kilometer fra sit hjem i Hasseris, hvor han har boet siden 2009, ned til Kunsten. En gang om ugen lægger han også vejen forbi Utzon Centeret, som han har ledet siden 2015. Oprindeligt er han vokset op på landet på Sydfyn med ”hippieforældre” i 1970’erne, hvor han tidligt fik en følelse af, at alt var muligt. Allerede som barn begyndte han at sælge æg, hvilket vækkede hans indre iværksætter.
”Jeg har altid været igangsætter og iværksætter,” siger han og griner. “Nogle gange siger folk til mig, at jeg skal slappe af – og det øver jeg mig også på. Men når jeg får en idé, kan jeg finde ud af at sætte den i form – både fysisk og som målsætninger.”
Det er netop denne drivkraft, der har ført Lasse til den position, han sidder i dag. Men hvis man spørger ham, ser han det som ren tilfældighed. “Jeg tror på tilfældighedernes logik,” siger han med et smil og begynder at dele sin rejse mod de to lederstillinger.
En uventet vej
Efter gymnasiet troede Lasse, at han skulle være journalist, og han havde faktisk en plads på Statskundskab. Men helt tilfældigt endte han alligevel på arkitektskolen i Århus i 1996, kun fordi hans nuværende hustru og moster havde studeret der.
“Jeg følte en stor begejstring for at møde andre unge mennesker med stor passion for at forandre verden. For på godt og ondt er det jo det, arkitekter gør,” siger Lasse og ser tilbage på de formative år.
I denne periode drømte han om at flytte til København – måske endda til New York – og Aalborg lå slet ikke i kortene for ham. “Jeg tror, der er et billede af mig som dreng, der står foran en giraf i zoologisk have, men ellers har jeg kun kørt gennem Limfjordstunnelen for at besøge noget familie i Hjørring,” siger han med et smil, der afslører, hvor lidt han tænkte på Nordjylland som sin fremtidige base.
Men da tilbuddet om en ph.d.-plads på Aalborg Universitet kom, kunne han ikke sige nej. Lasse så frem til at dykke dybere ned i forskningens verden i det nordjyske og opdagede, at Aalborg også havde sin egen charme og muligheder at byde på. Og nu har han snart boet her i 20 år.
En spirende karriere
De første år på universitetet var en spændende rejse for Lasse, der hurtigt avancerede fra studerende til lektor og senere blev afdelingsleder ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi. Udadtil så hans akademiske karriere strålende ud, men indeni begyndte en følelse af kedsomhed at sætte ind. For at genfinde inspiration kastede han sig over flere sideløbende projekter.
Han var med til at starte Platform 4 i Karolinelund, et eksperimenterende kulturprojekt, og han engagerede sig i en række mindre initiativer, som han med et glimt i øjet kalder sine “skøre firmaer”. Her begyndte hans indre iværksætter for alvor at træde frem, og det blev klart for ham, at han måtte finde nye veje uden for forskerverdenen.
En nat, tæt på deadline for ansøgninger, satte han sig ned og overvejede muligheden for at søge stillingen som leder af Utzon Centeret. “Jeg vidste, at jeg ville ærgre mig, hvis en anden fik jobbet og ikke gjorde sig umage. Så jeg satte mig ned og skrev ansøgningen den nat,” fortæller han.
Det spontane valg viste sig at være et perfekt match, og i 2015 blev Lasse leder af Utzon Centeret. Med stor entusiasme beretter han om, hvordan centret har udviklet sig: “Utzon Centeret er blevet et endnu bedre arkitekturcenter end før. Vi er blevet en vigtig del af det nationale landkort, og vi henvender os nu til både børn og unge. Der kommer flere og flere mennesker,” siger han og roser sit team i arkitektcentret.
Stå på skuldrene
I 2020 overtog Lasse Andersson posten som leder af Kunsten efter Gitte Ørskou. Med sin baggrund som arkitekt forstår han, at al udvikling bygger på fundamentet, andre har lagt, og det er en filosofi, han tager med sig i sit daglige arbejde.
”Grunden til, at Kunsten er et godt hus, er fordi vi står på skuldrene af nogen andre,” siger han. For ham handler det om at forstå og respektere den historie, museet er bygget på, for derigennem at gøre det endnu bedre og mere relevant for nye generationer.
“Jeg kan selvfølgelig nogle ting, men jeg bygger også ovenpå noget, som andre har bygget på før. Tænk tilbage til 1950’erne, hvor nogen fik idéen til, at vi skulle have et museum – de kørte virkelig på den store klinge, når man tænker på, hvordan Aalborg var dengang. Derfor skal vi gøre os umage, for vi står på skuldrene af nogen, der har bygget noget fantastisk fint,” siger han.
Når vi spørger Lasse om hans fremtidsplaner, er hans svar klart: “Jeg er 100 % i det her nu. Jeg tror ikke, man kan gøre sit job godt, hvis man sidder og tænker på, hvad der venter på den anden side. I hvert fald i min verden.” Han tilføjer: “Man skal gøre sig umage, selvom man er bevidst om, at det er til låns.”
