• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem By & Bolig

Modstandsfolk i Hasseris

Modstandsfolk i Hasseris

Urolighederne ved Niels Erik Vangsteds begravelse var omfattende og fortsatte flere dage, hvor byen nærmest var lukket ned. Foto: J.A. Kirkegaard, Aalborg Stadsarkiv

Flemming NielsenAf Flemming Nielsen
5. september 2025

Poul Ib Gjessing spillede en central rolle i Aalborgs modstandskamp under besættelsen.

Da Tyskland den 9. april 1940 invaderede og besatte Danmark, skete det som bekendt uden den store modstand fra landets regering. Der var ikke nogen militære muligheder for at forsvare landet uden store ødelæggelser og tab af menneskeliv, og der var ikke udsigt til, at det ville nytte. Den tyske krigsmaskine var for stærk.

Især det første år var der ikke meget modstand mod samarbejdsregeringen og den tyske besættelse. Men i løbet af 1941-42 begyndte det at gære. Blandt mange var der utilfredshed med, at danskerne ikke var med til at bekæmpe det nazistiske Tyskland, og der begyndte at forekomme spredte modstandsaktioner i form af sabotager, ligesom en illegal presse voksede frem. Den understøttede modstand mod både tyskerne og samarbejdspolitikken. I Aalborg kom det til udtryk ved blandt andet dannelsen af Churchill-Klubben, som i foråret 1942 begyndte at aktionere mod tyskerne. Det er en kendt historie. Modstanden i befolkningen voksede og kulminerede i august 1943 med uroligheder i Esbjerg, Odense og ikke mindst Aalborg. Det førte den 29. august til samarbejdsregeringens ophør, hvorefter modstanden bare tog til. Der er mange gode historier om modig modstand fra Aalborg, men her skal kort beskrives en skæbne, der har med Hasseris at gøre.

En modstandsmand i Hasseris
Poul Ib Gjessing (1909-1944) var skibskaptajn med erfaring med sejlads på Grønland. Han følte sig fanget i Danmark uden mulighed for at bekæmpe tyskerne efter den 9. april, og sammen med sin hustru, Else, der var fra Aalborg, og en kammerat Hans Jørgen Henriksen, forsøgte han flere gange at flygte til England, hvor han mente, en sømand med erfaring kunne bruges. Det lykkedes dog ikke, og i stedet blev han medlem af Dansk Samling og kom med i aktivt modstandsarbejde. Han havde erfaring med våben og sprængstoffer i kraft af sit erhverv og var derfor en værdifuld mand at have med. I marts 1943 bosatte han sig med kone og barn på Egevej i Hasseris og kom med i modstandsarbejdet i Aalborg-området. Sammen med Hans Jørgen Henriksen, og i samarbejde med SOE, indrettede han et våbenværksted og våbenlager i kælderen under villaen, og han var med i arbejdet med at modtage våben fra England, der blev fordelt i Nordjylland fra Egevej i Hasseris.

Kampen ved Hollandshus og augustoprøret
I løbet af sommeren 1943 havde faldskærmsmanden Paul Jensen (Marokko Jensen) organiseret våbenmodtagelser i området ved Madum Sø. Modtagegruppen bestod af ti mand under ledelse af Marokko Jensen. Tre af de øvrige var forholdsvis rutinerede i modstandskampen. Det var Poul Ib Gjessing fra Hasseris, konstruktør Poul Kjær Sørensen og bankassistent Niels Erik Vangsted fra Aalborg. Om natten den 17. august 1943 skulle gruppen modtage våben fra luften ved Madum Sø, men det engelske fly brugte for lang tid om at finde nedkastningsstedet. Tyskerne var alarmeret og sendte en patrulje mod stedet. Modtageholdet havde lastet det modtagne materiale på en lastbil og var på vej væk, da de mødte den tyske patruljes lastbil. Efter en kort biljagt kom det til ildkamp. Det lykkedes for otte af gruppens ti mand at slippe væk gennem skoven, men to, Poul Kjær Sørensen og Niels Erik Vangsted, blev taget til fange. Sørensen havde forstuvet foden, da han sprang af lastbilen og kunne derfor ikke løbe væk, mens Vangsted var blevet hårdt såret og kort efter døde.

Birks Missionshotel på hjørnet af Danmarksgade og Jernbanegade fungerede en periode under besættelsen som Ortskommandantur, det vil sige hovedsæde for den militære administration. Det lykkedes i efteråret 1943 at fire bomber ned i skorstenene på bygningen og sprænge dem med store ødelæggelser til følge. Poul Gjessing var med til denne sabotage. Foto: Ukendt, Aalborg Stadsarkiv.

Oprør i Aalborg
Da Vangsted nogle dage efter skulle begraves fra Ansgar Kirke i Aalborg, beordrede tyskerne, at han blev begravet i stilhed nogle timer tidligere, end det var blevet meldt ud til offentligheden. Det skyldtes, at besættelsesmagten belært af erfaringer fra Odense og Esbjerg ugen før frygtede et masseopbud med efterfølgende uroligheder. Det skulle vise sig at være med god grund. Selvom Vangsted blev begravet om morgenen med kun familien og ganske få andre til stede, samledes folk fra Aalborg og omegn i stort tal ved Ansgar Kirke på Vesterbro for at vise deres medfølelse med Vangsteds familie og markere modstand mod tysk besættelse. Tyskerne satte SS-politi og soldater ind mod de forsamlede efter nogle episoder med vold mod tyske soldater. Det førte til omfattende uroligheder og strejker de næste dage, hvor tyskerne indførte udgangsforbud og andet, og tyske patruljer skød på folkemængden. Adskillige mennesker blev dræbt og såret, indtil det hele stilnede af. Den tyske besættelsesmagt var stærkt ophidset over urolighederne både i Aalborg og andre steder, og for at statuere et eksempel blev den fangne Poul Edvin Kjær Sørensen ført til København, hvor han blev stillet for en militær standret, dødsdømt og allerede den 28. august henrettet som den første danske modstandsmand.

Tilfangetagelse og dom
Modstandskampen tog i løbet af efteråret 1943 kraftigt til med stærk medvirken af Gjessing. Også den tyske kamp mod modstandsbevægelsen tog til, da Gestapo kom til landet og overtog bekæmpelsen af modstanden. Det fik ulykkelige og fatale følger for den såkaldte Aarsgruppe. Denne gruppe var organiseret af modstandsmanden Chr. U. Hansen med hjælp fra Gjessing i februar 1944 og havde gennemført en enkelt våbenmodtagelse på Blære Hede. Et af gruppens medlemmer kom på en bytur i Aalborg i februar 1944 til at snakke over sig, og han blev taget af Gestapo. Han blev underkastet tortur og røbede tilstrækkelig til, at gruppens øvrige medlemmer blev taget. De to organisatorer Chr. U. Hansen og Poul Ib Gjessing blev taget på banegården i Aalborg den 29. februar. Gjessings hustru Else blev arresteret i deres bolig på Egevej i Hasseris sammen med Gjessings makker i modstandskampen Hans Jørgen Henriksen dagen efter. Den højgravide Else Gjessing blev senere frigivet, men inden da havde tyskerne gennemført en grundig ransagning af boligen på Egevej og der fundet et større lager af våben, ammunition og sprængstoffer. Villaen på Egevej var nærmest den nordjyske modstandsbevægelses central for fordeling af våben med mere, så det var en god fangst for Gestapo: tre ledende medlemmer og beslaglæggelse af våben og sprængstof.

Gjessing blev den 19. juni 1944 sammen med Chr. U. Hansen, Hans Jørgen Henriksen og fem medlemmer af Aarsgruppen dødsdømt ved en krigsret i København. Alle otte blev i den første større henrettelse dræbt den 23. juni i Ryvangen, delvist som hævn for den sabotage mod Riffelsyndikatet, som BOPA gennemførte den 22. juni.

Vil man vide mere om Poul Ib Gjessing, kan det findes på Frihedsmuseets database, som ligger frit tilgængelig på internettet.

Læs resten af september-avisen her

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden
Nyheder

Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden

12. marts 2026
Ny aktivitetskoordinator hos Aalborg SeniorSport
Nyheder

Ny aktivitetskoordinator hos Aalborg SeniorSport

11. marts 2026
Fra Dubai til Aalborg: Nu sælger Mark Andersen liebhaveri i Aalborg
By & Bolig

&LIVING kan bryste sig af høje salgsrater og stor efterspørgsel

10. marts 2026
Dato for årsopgørelsen er fastlagt
Erhverv & Samfund

Dato for årsopgørelsen er fastlagt

9. marts 2026
Rekordhesten Menza markerer sig i toppen af dansk travsport
Nyheder

Rekordhesten Menza markerer sig i toppen af dansk travsport

8. marts 2026
Næste
Stine Rex på vej mod verdensrekord – og over 700.000 kr. til Gestus Nord

Stine Rex på vej mod verdensrekord – og over 700.000 kr. til Gestus Nord

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.