• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Navnefest markerede nyt kapitel for daginstitutioner

Navnefest markerede nyt kapitel for daginstitutioner

Børn, forældre og personale deltog i navnefesten, hvor sammenlægningen af Kridthuset og Tiziana blev markeret med offentliggørelsen af det nye navn: Børnehuset Svanen. Foto: Matias Kirstein Petersen

Matias Kirstein PetersenAf Matias Kirstein Petersen
28. maj 2026

Sammenlægningen af de to børnehaver, Kridthuset og Tiziana, blev markeret med en stor navnefest, hvor børn, forældre og personale fejrede det nye samarbejde og institutionernes fælles fremtid.

Efter en politisk beslutning i Aalborg Kommune fra budgetforhandlingerne i efteråret 2023 er flere daginstitutioner i kommunen blevet lagt sammen. Det gælder blandt andet Kridthuset og Tiziana i Hasseris, som nu er samlet under fælles ledelse, fælles forældreråd og fælles administration. Sammenlægningen blev den 30. april markeret med en navnefest på Svalegårdsvej, hvor omkring 350 børn og voksne deltog.

To institutioner med lange traditioner
Både Kridthuset og Tiziana har eksisteret i mange år, og flere af de nuværende forældre har selv gået i institutionerne som børn. Særligt Tiziana har haft en særlig profil i Aalborg Kommune som profilinstitution med inspiration fra den italienske Reggio Emilia-pædagogik. Ifølge Kasper Madsen, der er forperson for forældrerådet i Svalen samt forperson for dagtilbudsbestyrelsen i Hasseris, har navneskiftet derfor også været forbundet med følelser.

”Der er store følelser i spil, når navnene skal ændres. Men navneskiftet var et krav fra forvaltningen og politikerne i forbindelse med sammenlægningen.”

I forlængelse heraf fortæller han, at forældrerådet tidligt besluttede, at markeringen skulle have en positiv vinkel.

”Frem for at modarbejde en uomstødelig beslutning valgte vi at hylde det. Vi ser det som en milepæl i en lang historie, som forhåbentlig kan fortsætte endnu stærkere med en større forældregruppe og en større personalegruppe.”

Fælles navn og fælles samarbejde
I forbindelse med sammenlægningen har institutionerne fået det fælles navn Børnehuset Svanen, mens Kridthuset og Tiziana fortsat fungerer som to afdelinger med hver deres venteliste. Der vil fortsat være én leder og ét forældreråd for begge afdelinger, ligesom personalemøder fremover afholdes samlet. Her arbejdes der blandt andet med fælles pædagogiske tilgange og erfaringsudveksling mellem husene. En fast plan for hele sammenlægningsprocessen ligger endnu ikke fast, og arbejdet med at finde den rette model vil derfor fortsætte over de kommende år.

Lokale sponsorer støttede festen
Ideen til navnefesten opstod med inspiration fra institutionen Fryd, som tidligere havde været igennem en lignende sammenlægning. Herefter blev konceptet tilpasset forholdene i Kridthuset og Tiziana. Da der ikke var afsat et egentligt budget til arrangementet, blev der søgt støtte lokalt. Det lykkedes blandt andet at få sponsoreret billetter til forskellige seværdigheder, popcorn og en flødebollemaskine. Derudover støttede forvaltningen arrangementet ved at finansiere en Hjem-IS-bil med is til både børn og voksne.

”Vejret viste sig heldigvis fra sin bedste side på dagen. Med omkring 350 børn og voksne ved jeg simpelthen ikke, hvad vi skulle have gjort, hvis det havde regnet. Heldigvis gjorde det ikke”, lyder det videre fra Kasper Madsen.

Han havde selv taget fri fra arbejde for at hjælpe med forberedelserne, mens både personale og forældreråd bidrog før og under arrangementet.

”Det er svært at forestille sig, at dagen kunne være gået bedre, og vi har virkelig fået positiv respons fra både personale, børn og forældre.”

Fokus på den videre proces
Efter navnefesten retter institutionerne nu blikket mod det videre arbejde med sammenlægningen.

”Jeg er sikker på, at når vi er medspillere i det her i stedet for modstandere, så får vi lov til at forme processen, så vi fortsat trygt kan aflevere vores børn til det, vi selv synes er det bedste børnehus og det mest kompetente personale i Aalborg Kommune.”

Læs resten af juni-avisen her

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 
 
 
 

Relaterede Artikler

Sommeren er over os – og det samme er juniavisen
Nyheder

Sommeren er over os – og det samme er juniavisen

27. maj 2026
Naturen kalder: Kunstudstilling på Huset i Hasserisgade
Kultur & Aktiviteter

Garnfestival i Husets gårdhave samler strikkeentusiaster

26. maj 2026
Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Kunstnerhjem” af Amalie Laulund Trudsø
Kultur & Aktiviteter

Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Kunstnerhjem” af Amalie Laulund Trudsø

25. maj 2026
Advokatens klumme: Når bobestyreren træder til
Erhverv & Samfund

Advokatens klumme: Fratrædelsesordninger

24. maj 2026
Kultur & Aktiviteter

Karnevalsfesten er rykket til Kildeparken – politiet har allerede foretaget flere anholdelser

23. maj 2026
Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.