Nordjyske Bank i Hasseris har indgået en hovedsponsoraftale med KFUM-Hallen. Med samarbejdet ønsker banken at støtte de lokale aktivitetsmuligheder og bidrage til hallens fortsatte udvikling.
KFUM-Hallen har fået en ny hovedsponsor i form af Nordjyske Bank i Hasseris. Aftalen skal være med til at understøtte hallernes rolle som samlingssted for børn, unge, familier og ældre i lokalområdet.
Ønsker at engagere sig
For banken er sponsoratet en mulighed for at engagere sig i de aktiviteter og fællesskaber, der er med til at præge bydelen.”Grunden til, at vi i Nordjyske Bank i Hasseris har sagt ja til at blive hovedsponsor, er, at vi gerne vil støtte lokalområdet og højne de aktivitetsmuligheder, der er for både børn, unge, familier og ældre i vores lokalområde,” fortæller privatchef i Nordjyske Bank i Hasseris, Michael Thoft.
Et samlingspunkt for bydelen
Banken fremhæver samtidig, at KFUM-Hallen i stigende grad fungerer som et samlingspunkt for bydelen, og at det har haft betydning for beslutningen om at indgå samarbejdet.
”KFUM-Hallen er mere og mere blevet et samlingssted for hele bydelen, og da muligheden kom for at støtte bydelens samlingspunkt, takkede vi ja.”
Nordjyske Bank har selv en lokal tilknytning gennem sin afdeling på Thulebakken, og flere af medarbejderne bor desuden i området.
Læs resten af november-avisen her

















