• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Ny elev på Hasseris Gymnasium

Ny elev på Hasseris Gymnasium

Som tutorer skal Sigurd og Selma hjælpe de nye elever med at finde sig til rette både socialt og fagligt på gymnasiet. Foto: Hasseris Gymnasium

RedaktionenAf Redaktionen
13. september 2026

Et velfungerende tutorsystem sikrer en tryg modtagelse og hurtig integration i dagligdagen og fællesskabet på Hasseris Gymnasium.

Mange husker sikkert med gru deres egen første gymnasietid, og hvordan ældre elever med grovkornet mobning spredte rædsel blandt de nye elever. Disse velkomst- og overgangsritualer var engang en fuldt ud accepteret del af skolelivet, men sådan er det heldigvis langtfra i dag. Og når 290 nye stx-elever begynder på Hasseris Gymnasium i år, modtages de med et ganske anderledes og positivt værdisæt af de ældre årgange på skolen – helt uden drillerier og mobning. Gennem en lang årrække har det været en mærkesag for Hasseris Gymnasium at gøre overgangen fra grundskolen 100 procent tryg, og nøglen til at sikre dette ligger i at bruge gymnasiets egne elever som tutorer for de nye elever.

En tryg start
Det ulønnede tutorjob er det uden sammenligning mest eftertragtede tillidshverv blandt gymnasiets elever, og tutorerne udvælges nøje efter indstilling fra lærerne og samtaler med studievejlederne. For at blive tutor skal man desuden i en del af sommerferien gennemføre et kortere uddannelsesforløb sammen med studievejledere og ledelsesrepræsentanter. Her samarbejder man med afsæt i tutorernes egne erfaringer om at få sat ord på, hvad den gode overgang er, og hvad der skal til, for at man føler sig tryg og godt tilpas i en ny klasse. Og tryghed handler om flere ting, både den sociale tryghed man søger i fællesskabet, og den faglige tryghed man skal have med ind i klasserummet for at kunne udvikle sig og indgå i samarbejde med lærere og klassekammerater. Så med andre ord er det slet ikke fester og alkohol, der er omdrejningspunktet, når modtagelsen af de nye elever planlægges, men derimod hvordan man skaber fællesskab, trivsel og et velfungerende undervisningsmiljø.

Elever hjælper elever
Ved skoleårets opstart har vi taget en snak med et par af de 2.g-elever, Selma og Sigurd, som er sluppet gennem nåleøjet og er blevet valgt til at indgå i årets tutorteam. Derudover har vi også mødt Anna og Søren, der lige er begyndt i 1.g.  Begge tutorer er meget glade for rollen og det, den bringer med sig.

”Jeg er tutor af flere grunde,” forklarer Sigurd. ”For mig handler det både om det fællesskab, der opstår i tutorgruppen og så det at kunne give noget igen. Det er ikke mere end et år siden, at jeg var den usikre nye elev, der stod på trappen foran gymnasiet og ventede på at lære min nye klasse at kende. Her var tutorerne en kæmpe hjælp, og de sørgede for, at min grundforløbsklasse blev velfungerende og hurtigt fik et godt sammenhold, så den oplevelse ønsker jeg selvfølgelig også, at de nye elever skal have,” fortæller han.

For Selma er det tydeligt, at ”fordelen ved denne model er, at overleveringen foregår ung-til-ung. Vi er mere i øjenhøjde og ved, hvad de nye elever føler, fordi vi selv husker det. Og de nye lytter nok også lidt mere til os, når vi taler om HG-ånd, og de værdier der driver hele skoledagen,” forklarer hun. ”På den måde er det, at vi som tutorer kan bane vej for de nye elever og sikre, at de lettere falder ind i dagligdagen og forstår skolens normer og værdier.”

Godt modtaget
Tre dage inde i skoleåret konkluderer Anna og Søren, at de første dage på gymnasiet har været en stor og positiv oplevelse. ”Det er tydeligt at mærke, at det vægtes højt, at vi skal trives og have det godt sammen,” forklarer Søren. ”Tutorerne er kommet med masser af icebreakere, der har gjort, at vi har lettere ved at blande os med hinanden og falde i snak på kryds og tværs i vores nye klasse.” ”Ja, vores tutorer er virkelig søde,” skyder Anna ind med så stor overbevisning i stemmen, at man kun kan tro, hun virkelig mener det. ”Man føler sig virkelig ude af sin komfortzone, når man starter et nyt sted,” fortsætter hun. ”Men den modtagelse, vi har fået både fra lærere og tutorer, som alle virker til at ville vores bedste, har været superpositiv og betryggende, og den frygt jeg lidt har haft i forhold til de ældre elever, har vist sig slet ikke at holde stik.”

Hverdagen venter
Så alt tegner godt for de nye 1.g-elever, der efter opstartsugen skal på overnatningstur til Livø, inden fagene og undervisningen begynder til at fylde mere i skemaet, og skoledagen efterhånden vil ligne det, der venter de unge mennesker de næste små tre år.

Læs resten af september-avisen her

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 

Relaterede Artikler

Grænseændringer mellem Aalborg og Hasseris
Erhverv & Samfund

Grænseændringer mellem Aalborg og Hasseris

12. september 2026
Nutidens køkken tør vise mere personlighed
Nyheder

Nutidens køkken tør vise mere personlighed

11. september 2026
Unge skal føle sig tryggere på vej hjem fra nattelivet
Erhverv & Samfund

Unge skal føle sig tryggere på vej hjem fra nattelivet

10. september 2026
Nordjyske Bank opjusterer efter travlt første halvår
Erhverv & Samfund

Nordjyske Bank opjusterer efter travlt første halvår

9. september 2026
Kammerballetten vender tilbage til Musikkens Hus
Kultur & Aktiviteter

Kammerballetten vender tilbage til Musikkens Hus

8. september 2026
Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Nr. 7 2026

Nr. 8 2026

Nr. 9 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.