• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Kultur & Aktiviteter

Ny udstilling om krig og katastrofers langsigtede konsekvenser

Ny udstilling om krig og katastrofers langsigtede konsekvenser

In Vitro (2019) Still image from film (2 channels, 28'). Larissa Sansour/Søren Lind

RedaktionenAf Redaktionen
24. februar 2023

Krig og katastrofer fylder meget på dagsordenen, mens de foregår, men hvilke spor efterlader de på længere sigt – og kan vi selv omskrive historien? Det dykker udstillingen “Tomorrow’s Ghosts” ned i.

Når Kunsten 30. marts blænder op for Tomorrow’s Ghosts, så er det samtidig den første præsentation af et unikt samarbejde.

Det er nemlig den første, store udstilling af den palæstinensiske kunstner og instruktør Larissa Sansour og den danske forfatter, instruktør og manuskriptforfatter Søren Lind på et dansk museum.

Ofte præsenteres vi for krige og katastrofer i nyhederne, mens eller lige efter de sker. Denne udstilling sætter fokus på de langsigtede virkninger som sorg, traumer og tab – og hvordan traumer gives fra én generation til den næste. Men udstillingen tilbyder også et håb og minder os om, at verden rummer stor skønhed.

Gennem skulpturer og to videoværker kommer gæsterne ind i en verden, der både forekommer tæt på og fjern. En sublim æstetik er gennemgående i de to film, som gør brug af greb fra både dokumentarens og kunstens verden. 

“Det er meget spændende for os at se disse værker udstillet sammen for første gang, da de hver især markerer en forskellig tilgang til begreberne nedarvet traume, hukommelse og kulturelt DNA, som har været centrale i vores arbejde i de seneste år. Med en filmisk, skulpturel og musikalsk tilgang udforsker de tre værker ideer om arv og tilhørsforhold – og om hvordan man kan forhandle national og personlig identitet i kølvandet på tragedien,” siger Larissa Sansour.

Video og skulptur

Udstillingen består af to videoværker samt skulpturer.

Sci-fi-kortfilmen In Vitro (2019) skildrer to videnskabsmænd, der har fundet ly i et underjordisk område i kølvandet på en øko-katastrofe. De diskuterer virkningerne af hukommelse, eksil og nostalgi. Værket er netop erhvervet til Kunstens samling med generøs støtte fra Ny Carlsbergfondet.

Derudover kan gæsterne opleve Sansour og Linds nyeste film As If No Misfortune Had Occurred in the Night (2022). Heri blandes den europæiske musiktradition af Gustav Mahlers Kindertotenlieder med en traditionel palæstinensisk sang; i filmen fremfører den palæstinensiske sopran Nour Darwish en enkelt arie i et ramponeret/faldefærdigt kapel.

Videoerne vil blive ledsaget af bronzeammunitionsskulpturer fra serien Archaeology in Absentia (2016/17). Skulpturernes form er inspireret af en russisk atombombe fra den kolde krig, og de er hver især indgraveret med koordinatorerne til et parti porcelænstallerkener, der er nedgravet i Israel og Palæstina.

“I Tomorrow’s Ghosts krydsbestøves flere genrer og kulturelle referencer. I et limbo mellem fortid, nutid og fremtid støder arkivoptagelser, science fiction, østlige og vestlige musiktraditioner, virkelige og fiktive geografier sammen. Værkerne formidler skrøbelighed, men også en følelse af modstandskraft, hvor døden møder det håbefulde. Med krigen i Europa får denne udstilling ekstra relevans. Tankevækkende men også æstetisk understreger det, hvordan historier skrives, opleves, nedarves og endda omskrives. Den trænger helt ind under huden,” siger Claire Gould, udstillingschef på Kunsten.

Larissa Sansour & Søren Lind – Tomorrow’s Ghosts løber fra 30. marts til 20. august 2023

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Kultur & Aktiviteter

Loppemarked samler ind til udsatte kvinder

3. marts 2026
Rigtige Mænd cykler for Ventilen
Kultur & Aktiviteter

Rigtige Mænd cykler for Ventilen

2. marts 2026
Største musikprogram til dato klar til Aalborg Karneval
Kultur & Aktiviteter

Største musikprogram til dato klar til Aalborg Karneval

26. februar 2026
Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Velkommen til boghandlen i Hyunam-dong” af Hwang Bo-reum
Kultur & Aktiviteter

Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Velkommen til boghandlen i Hyunam-dong” af Hwang Bo-reum

23. februar 2026
Picassos sene værker samlet i Aalborg
Kultur & Aktiviteter

Picassos sene værker samlet i Aalborg

17. februar 2026
Næste
Arbejdsgrupper skal sikre Sorthøj

Arbejdsgrupper skal sikre Sorthøj

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.