Aalborg Teater præsenterede en ny plan for det nye teater på Spritten ved en velbesøgt event i Malteribygningen i den tidligere Spritfabrik torsdag den 19. september.
I det flotte septembervejr var eventen flyttet udenfor i gården, hvor ca. 300 gæster kunne hygge sig med smalltalk og en let frokost.
Ind imellem var der korte taler af formanden for styringskomitéen og næstformand i bestyrelsen, Henriette von Platen Hallermund, som både glædede sig over det store fremmøde og over, at hun i dag kunne løfte sløret for den nye plan for teatret.
Regionsrådformand Mads Duedahl kunne også glæde sig over, at regeringen dagen før havde lanceret en sundhedsplan, der fortsat levner plads for regionerne, samt over, at et kulturcentrum i Vestbyen er i gang med at blive skabt, hvilket givetvis vil tiltrække og fastholde flere borgere i Nordjylland.
100 mio. fra kommunen
Rådmand for Kultur og Sundhed i Aalborg Kommune, Jes Lunde, lagde vægt på glæden over, at man nu er kommet et skridt videre i processen, og at Aalborg Kommune har givet tilsagn om 5 mio. kr. i driftsstøtte de næste 20 år. Dog nævnte han, at der er nogle juridiske spidsfindigheder ved donationen, som gør, at man ikke kan give en statsinstitution direkte driftsstøtte.
Der skal derfor findes en model, hvor man skiller en del af teatret ud som en selvstændig enhed, der kan drives med støtte fra kommunen. Endelig nævnte Jes Lunde, at han havde haft et møde med den tidligere kulturminister Anne Halsbo, men at det ikke havde ført til noget tilsagn og finansiering fra statens side.
Der var også en række mere kulturelle indslag, hvor f.eks. skuespillere kunne fortælle om deres arbejdsvilkår i det nuværende teater, og at de naturligvis glædede sig til at få lov til at optræde i det nye teater.
Gamle teater nedslidt
Baggrunden for ønsket om et nyt teater til erstatning for det eksisterende i Jernbanegade, som blev bygget i 1878, er, at de fysiske rammer er nedslidte og utidssvarende. Samtidig udgør de fysiske rammer en miljømæssig belastning med dårligt indeklima, som er en belastning både for teatrets ansatte og publikum.
De nuværende rammer kan ikke forbedres, idet brandkrav f.eks. vil betyde, at der ikke kan være stolesæder i salen.
Nedgang i publikum
I materialet oplyses det, at teatret kun er kommet tilbage på ca. 70% af antallet af publikummer i forhold til før Corona. Teatret havde i sæsonen 2022/2023 i alt 20 forestillinger, hvoraf de 8 var egenproduktioner.
Der er iværksat en række initiativer blandt andet for at gøre teatret mere synligt i markedet, ligesom en fondsbevilling fra Spar Nord Fonden til opstart af kulturformidlingsprojektet ‘Teatret og Forsamlingshuset’ giver håb om flere gæster de kommende år.
Med det nye teater vil man imødekomme kravene til et moderne teater, hvor det bliver muligt at sætte store teaterforestillinger op og afholde gæstespil fra andre store teatre.
De nye rammer
Konkret indgår den del af den tidligere spritfabrik, der indeholdt Malteriet. Her skal der være foyer, garderobe, toiletter og lagerfunktioner. Desuden skal der være personalefunktioner og backstage-funktioner.
Vest for Malteribygningen skal der opføres en ny scenebygning, der udover scener skal rumme prøvesale, backstage, garderober for det kunstneriske personale, værksteder, magasiner, teknikrum mv.
Tilsammen forventes Det Ny Teater at bestå af et bruttoareal på 7.500 – 8.000 m².
Ny teateroplevelse
Strategien for Det Ny Teater indeholder en ambition om at skabe et nyt kapitel inden for teateroplevelser, hvor fuldt udstyrede scenerum muliggør produktion og præsentation af forestillinger på højeste niveau.
Ønsket er at flytte teatrets fokus fra egen faglighed til det, som er relevant for publikum. På den måde håber man at tiltrække nye målgrupper, som normalt ikke tænker teatret som noget for dem, ligesom teatrets kernepublikum vil opleve en stærkere relation og nærhed til teatret.
Økonomisk udfordring
Økonomisk står man over for en meget stor opgave, idet det forventes, at det nye teater vil koste 485 mio. Heraf forventes salg af grund og ejendomme i Jernbanegade at indbringe 50 mio., og indregnes de 100 mio. fra Aalborg Kommune, udgør fondsansøgninger og statstilskud 335 mio.
Her er statstilskuddet en afgørende forudsætning for fondsbevillinger, idet fonde vil være tilbageholdende, så længe staten ikke har lagt penge i projektet.
