• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Kultur & Aktiviteter

Sæsonåbning med et brag: Aalborg Symfoniorkesters nye stjerne-dirigent

Sæsonåbning med et brag: Aalborg Symfoniorkesters nye stjerne-dirigent
RedaktionenAf Redaktionen
22. august 2023

Den 31. august 2023 indtager den amerikanske dirigent Joshua Weilerstein scenen i Musikkens Hus som ny chefdirigent. Joshua Weilerstein skal stå i spidsen for Aalborg Symfoniorkester de næste tre år, og han ser frem til at stå over for det nordjyske publikum.

Et strejf af stjernestøv rammer Aalborg Symfoniorkester og scenen i Musikkens Hus, når den amerikanske dirigent Joshua Weilerstein den 31. august indtager rollen som ny chefdirigent i Aalborg Symfoniorkester. 35-årige Joshua Weilerstein, der internationalt er kendt vidt og bredt, bl.a. fordi han som den yngste dirigent nogensinde vandt den prestigefyldte Malko-konkurrence i 2009, skal være chefdirigent de kommende tre år, og hans første koncert bliver åbningen af den nye sæson.

“Jeg glæder mig meget til at vende tilbage til Musikkens Hus og publikum i Nordjylland, når jeg starter min periode som chefdirigent for Aalborg Symfoniorkester. Jeg har besøgt Aalborg og dirigeret orkestret ved flere lejligheder, og jeg ved derfor, hvilken fantastisk rammesætning der venter mig. Musikkens Hus råder over en af de bedste koncertsale i hele Europa, og jeg ser frem til at dele mange store musikalske øjeblikke med både orkestret og publikum i de kommende sæsoner,” siger den nye chefdirigent for Aalborg Symfoniorkester, Joshua Weilerstein, som først dirigerede Aalborg Symfoniorkester i 2011 og senest i 2021.

Den 35 årige amerikanske dirigent Joshua Weilerstein indtager den 31. august rollen som ny chefdirigent i Aalborg Symfoniorkester.

Nye og yngre målgrupper

Valget af Joshua Weilerstein som ny chefdirigent er endnu et led i Aalborg Symfoniorkesters strategi om at tiltrække flere nye og yngre publikummer til orkesterets koncerter. Et arbejde, der allerede har båret frugt de seneste år, og i dag udgør studerende en stigende del af det samlede billetsalg. Kunstnerisk chef ved Aalborg Symfoniorkester, Tecwyn Evans, håber imidlertid, at den klassiske musik kan nå et endnu bredere publikum med den amerikanske dirigent på podiet.

“Vi er ubeskriveligt glade for, at Joshua Weilerstein vil slutte sig til vores musikalske familie her i Aalborg som vores nye chefdirigent, og vi ser frem til, at han åbner sæsonen i Aalborg Symfoniorkester med et brag af et program. Joshua har allerede fra en tidlig alder bevist, at han er en kunstner af højeste kvalitet, og han anerkendes i hele verden for sit åbenlyse talent. Samtidig formår han med sine koncerter at tale til et bredt publikum – blandt andet via nye fortolkninger af det klassiske koncertformat samt med hans nøje gennemtænkte programsammensætninger. Det glæder vi os over, at nordjyderne nu bliver førstehåndsvidner til,” siger Tecwyn Evans.

Når den nye chefdirigent indtager podiet i Koncertsalen i Musikkens Hus ved Aalborg Symfoniorkesters sæsonåbningskoncert sker det med et program, der tæller værker af to amerikanske komponister og et værk af en tjekke, der skrev sin symfoni, mens han var i USA. William Grant Still er den første afro-amerikaner, der har fået et værk opført af et professionelt symfoniorkester. Hans charmerende og medrivende musik emmer af gospel, blues og jazz og vækker mindelser om Porgy and Bess – som dog først blev skrevet fire år senere.

Samuel Barber er mest kendt for sin Adagio for strygere, der er blevet brugt i mange film. Aftenens violinkoncert har samme skønhed, og musikken bare flyder afsted. Solisten er den unge, fremadstormende norske violinist Sonoko Miriam Welde.

Koncerten slutter med Dvořáks 9. symfoni – Fra den nye verden, som han skrev, mens han var i USA. Amerikanerne hører temaer, der emmer af spirituals og amerikansk folklore, mens europæiske ører mere tolker musikken som én lang længsel hjem til de bøhmiske skove. Værket opnåede enorm popularitet – både i USA og Europa, og Neil Armstrong havde musikken med, da han landede på månen i 1969.

Aalborg Symfoniorkesters engagement med Joshua Weilerstein er blevet muliggjort takket være en generøs bevilling fra Det Obelske Familiefond.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

4. Maj Kollegiet skal fremtidssikres
Kultur & Aktiviteter

Historisk kollegium inviterer til indvielse efter stor renovering

13. april 2026
I weekenden skydes karnevalssæsonen i gang med Carrus Navalis
Kultur & Aktiviteter

I weekenden skydes karnevalssæsonen i gang med Carrus Navalis

9. april 2026
Historisk trilogi om Hasseris får første bind i privat oplag
Kultur & Aktiviteter

Lokalhistoriker Jørgen Elsøe Jensen er død

6. april 2026
Aalborgtårnet udvides med ekstra etage
Kultur & Aktiviteter

Aalborgtårnet udvides med ekstra etage

3. april 2026
Gammel Hasseris Cykelklub klar ny sæson
Kultur & Aktiviteter

Gammel Hasseris Cykelklub klar ny sæson

2. april 2026
Næste
Himmerland Boligforening vælger de næste fire års rådgivere

Himmerland Boligforening vælger de næste fire års rådgivere

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.