• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Kultur & Aktiviteter

Sportsligt og socialt godt år for Aalborg SeniorSport

hasserisavis.dk-Skipperens Erindringsværksted
RedaktionenAf Redaktionen
16. marts 2023

I dag den 16. marts afholdes den ordinære generalforsamling i Aalborg SeniorSport, og bestyrelsen er positive over foreningens udvikling i 2022.

Læs her bestyrelsens beretning på Aalborg SeniorSports ordinære generalforsamling torsdag den 16. marts 2023, der afgives af bestyrelsesmedlem Poul Søe Jeppesen:

“2022 har været et sportsligt og socialt godt år for Aalborg SeniorSport, så jeg er meget tilfreds med at kunne aflægge bestyrelsens beretning for seneste foreningsår.

Det er skønt at se så mange deltagere ved generalforsamlingen, og bestyrelsen tager dette som udtryk for interesse og stort engagement i foreningens virke.

Ja, og det flugter fint med den store opbakning, bestyrelsen oplever fra medlemmerne I Aalborg SeniorSport.

I dagligdagen møder vi således mange glade, optimistiske og initiativrige seniorer, der ofte kommer med opmuntrende bemærkninger. Tak for det – det giver ekstra lyst til at yde en indsats til gavn for foreningen og dens fortsatte eksistens.

Her spiller medlemmerne en meget væsentlig rolle; idet det er jer, der som ambassadører tegner foreningen udadtil og ved jeres positive udsagn kan være med til at fange endnu flere potentielle medlemmer. Det får foreningen brug for i fremtiden.”

Medlemstal

“2022 var året, hvor vi forventede, at både medlemstal og aktivitetsniveau ville komme tilbage på før-Corona niveau, altså 2019-niveau. Det holdt ikke stik. Især de store hold med idræt på tværs i hallerne har langt fra det samme antal deltagere. Det er tvivlsomt, om de når fordums høje tal. Nyere aktiviteter, som for eksempel motionsdans og yoga, vokser betydeligt.

Således var der i december 2022 knap 1700 medlemmer med tilsammen knap 2100 aktiviteter.

Altså en lille fremgang i medlemstal, men en tilbagegang målt på aktiviteter.”

Økonomi

“Ud over at ”kapre” flere medlemmer ligger der også et potentiale i at animere jer medlemmer til at deltage i flere aktiviteter. I sidste ende er det jo aktivitetsniveauet der giver Aalborg SeniorSport liv og karakter, – og kontingentindtægt.

Kontingentindtægt har helt naturlig en meget stor betydning for en forenings økonomi. Således også i Aalborg SeniorSport.

2022 blev et økonomisk udfordrende år, hvilket vil fremgå af formandens gennemgang af regnskabet senere på generalforsamlingen.”

Ny aktiviteter

“Ud over de førnævnte nyere aktiviteter (motionsdans og yoga) bidrager igangsættelse af nye idrætslige aktiviteter til stabilisering af medlemstallet. Her kan f.eks. nævnes bordtennis og SANS, som der er stor interesse for, og hvor vi forventer flere deltagere i 2023.

Der har også været forsøg med Padle tennis, og her til foråret ser vi frem til åbningen af den spritnye petanquebane ved Skipperens Idrætshus.

Men også i den forbindelse har I som medlemmer en væsentlig opgave – inviter venner og bekendte med, så de kan opleve, hvad det vil sige at være medlem af Aalborg SeniorSport.

Når potentielle medlemmer oplever den gejst og livsglæde samt det sociale sammenhold, der er omkring de idrætslige aktiviteter, ja, så er det svært at blive hjemme på sofaen!”

Tak til de frivillige

“I 2022 blev der formelt etableret og nedsat et egentligt frivilligudvalg, og det har vist sig at være et stort aktiv for vores forening.

Således har de frivillige deltaget i en lang række aktiviteter, som har bidraget positivt til foreningens økonomi; men lige så vigtigt har de frivillige været yderst synlige ved de forskellige arrangementer og gode repræsentanter for Aalborg SeniorSport.

En stor tak til jer, og vi håber, at flere af foreningens medlemmer har lyst til at blive en del af frivilligudvalget.”

Provstejordens faciliteter

“Skipperens Idrætshus på Provstejorden har været et scoop for foreningen. Der er optimale muligheder for yoga, floorball, SANS, dans mv i gymnastiksalen samt indoor biking og styrketræning i fitnesslokalerne.

På flere tidspunkter af ugen emmer det af ”liv og glade dage” på Provstejorden; men der er plads til langt flere aktiviteter. Således søger bestyrelse og sportschef at udbyde flere aktiviteter – f.eks. endnu et hold ”Rigtige mænd”. 

Har I gode ideer til nye aktiviteter, så er sportschef og bestyrelse meget lydhøre. Samarbejdet med CHANG forløber tilfredsstillende, og der afholdes løbende koordineringsmøder.

Ved nogle af de aktiviteter, der foregår i andre såkaldt ”eksterne” lokaler væk fra Provstejorden, har der i 2022 været nogle udfordringer. Således har der været vanskeligheder med at skaffe optimale haltider forskellige steder.

Aktiviteterne er meget væsentlige for foreningen, så sportschefen arbejder intensivt på at finde løsninger, så vi kan oprette aktiviteterne og gerne udvide med flere deltagere.”

Ny sportschef

“I maj 2022 fik foreningen ny sportschef; idet Kirstine Langagergaard efter 27 år overlod stafetten til Henrik Munkholm.

Det har selvsagt betydet ændringer, og nogle medlemmer har skullet vænne sig til, at tingene planlægges og gennemføres anderledes end tidligere.

Det er bestyrelsens indtryk, at der er blevet taget godt imod Henrik, og at han allerede er ved at have ”foreningen under huden” og er fortrolig med dens DNA. Vi ser med fortrøstning frem til det fortsatte samarbejde.”

Foreningens styrker

“Bestyrelsen har i december 2022 afholdt et seminar, hvor vi tog pulsen på medlemmernes oplevelse af foreningen, og med bl.a. udgangspunkt i Temadagen for frivillige, kunne vi konstatere, at medlemmerne oplever foreningens styrkepositioner således:

  • Foreningen har et stort, alsidigt og varieret tilbud om idrætslige aktiviteter for seniorer. Tillige er der mulighed for at deltage i kulturelle arrangementer.
  • Det sociale samvær og kammeratskab trives forbilledligt.
  • Instruktørerne er generelt dygtige og velkvalificerede.
  • Lokalerne på Skipperen er i topklasse, og de eksterne faciliteter tilfredsstillende.
  • Sekretariatet fungerer hensigtsmæssigt, og kommunikationen til medlemmerne er god.”

Ny vision og foreningsstrategi

“Med udgangspunkt i disse styrkepositioner har bestyrelsen arbejdet med en vision og foreningsstrategi for de kommende år. Der er i den anledning aftalt følgende 5 fokusområder:

  1. Aalborg SeniorSport skal være 1. valg for seniorer i Aalborg Kommune.
  2. Aalborg SeniorSport skal fortsat være kendetegnet som en forening med sloganet ”Pulsen op – rart sted at være”
  3. Aalborg SeniorSport skal i endnu højere grad være præget af synlighed og medlemspleje
  4. Aalborg SeniorSport skal være præget af åbenhed, dialog og fornyelse
  5. Aalborg SeniorSport skal for at styrke sin position afsøge mulighederne for yderligere samarbejde med andre aktører på området.

Til de enkelte fokuspunkter er der udarbejdet delmålsætninger og konkrete handleplaner. Bestyrelsen vil løbende følge op på status for målopfyldelse.”

En stor tak

“Afslutningsvis vil jeg på bestyrelsens vegne takke for et godt samarbejde med Aalborg Kommune samt Dansk Firmaidræt. Også tak til CHANG og alle øvrige samarbejdspartnere.

Dette gælder selvsagt sponsorer, annoncører og fonde, som på forskellig vis har støttet foreningen økonomisk.

Tak til Sportschef og sekretariatet for loyalt og konstruktivt samarbejde.

Endnu en gang tak til alle frivillige og medlemmerne generelt – uden jer, jeres deltagelse og opbakning var der ingen forening!”

Aalborg SeniorSports bestyrelsen består af formand Erik Buus, næstformand Bente Jensen og bestyrelsesmedlemmer Inger Tvorup, Palle Fogh og Poul Søe Jeppesen.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Kultur & Aktiviteter

Loppemarked samler ind til udsatte kvinder

3. marts 2026
Rigtige Mænd cykler for Ventilen
Kultur & Aktiviteter

Rigtige Mænd cykler for Ventilen

2. marts 2026
Største musikprogram til dato klar til Aalborg Karneval
Kultur & Aktiviteter

Største musikprogram til dato klar til Aalborg Karneval

26. februar 2026
Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Velkommen til boghandlen i Hyunam-dong” af Hwang Bo-reum
Kultur & Aktiviteter

Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Velkommen til boghandlen i Hyunam-dong” af Hwang Bo-reum

23. februar 2026
Picassos sene værker samlet i Aalborg
Kultur & Aktiviteter

Picassos sene værker samlet i Aalborg

17. februar 2026
Næste
Beretning for 2021-2022 fra Hasseris Grundejerforening

Gør en forskel: Flere bestyrelsesmedlemmer til Hasseris Grundejerforening søges

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.