Unghesteforeningen IKAROS lægger sig i selen, når det kommer til at give børn og unge minder og venskaber for livet. Her er ingen fine fornemmelser, men altid tid til at nusse ponyer, lette sit hjerte til omsorgsfulde voksne og holde hyggelige filmaftener.
“Hvem har taget kage med i dag?”, råber hjælpetræner Victoria Larsen glad, mens hun zikzakker sig vej gennem rækken af klargjorte ponyer i stalden.
“Det har jeg!”, lyder det fra den anden ene af gangen fra 10-årige Marcus Kjølby Pedersen.
Victoria kvitterer med at sende et stort luftkys. Marcus vandt sidste gang, der var ponyløb, og det udløser gerne kage til resten af holdet i Unghesteforeningen IKAROS. Siden marts har han været medlem af foreningen for hesteglade børn og unge, der har indrettet sig hyggeligt i stald 11 på væddeløbsbanen i Aalborg. Et medlemsskab, der allerede har givet store smil, spirende venskaber og kriller i maven over at have vundet to sejre i træk bag sulkyen.
“Det jeg allerbedst kan lide er, at hestene simpelthen er så søde,” siger Marcus, mens han nusser ponyen Tarzan. “Han skal snart have en ny selepude, for den er ved at være godt brugt”, fortæller han ansvarsfuldt, mens han hjemmevant spænder det blå seletøj, der pryder den grå vallak.
Sommerfugle i maven
Denne torsdag eftermiddag summer stalden af 7 børn i alderen 3-12 år, der, sammen med hjælpetræner Victoria og daglig leder Bettinna Frølich Vesterlund, hjælper hinanden med at gøre ponyerne klar til en times travløb. Det inkluderer både at trække ponyerne ind fra folden, strigle, rense hove og lære at lægge udstyret på.
Chili Mie Pirchert er blandt de forældre, der stolt og smilende følger med i børnenes gøren og laden hos de tålmodige ponyer. Hendes to børn, 6-årige Malou og Valde på 3, har allerførste dag i klubben.
“Jeg er overbevist om, at børn, der har med dyr at gøre bliver bedre mennesker. Du lærer at tage hensyn til og aflæse et levende væsen, og så finder du ud af, hvad ansvar vil sige. Du kan ikke bare springe fra, når du skal tage dig af et dyr,” fortæller hun om én af de væsentligste grunde til, at de to små poder i dag er forbi IKAROS.
Hun er selv datter af en travhesteopdrætter og børnenes far er travtræner, så hun håber at glæden ved de store dyr, det sociale sammenhold og spændingen under de farverige løbsdage bliver givet videre til næste generation.
“Børnene har glædet sig længe til at komme herud i dag. Da vi ankom sagde min datter, at hun havde noget i maven, som hun troede var sommerfugle,” fortæller Chili med et smil og kigger mod Malou, der står ved den brune pony Buller.
