Hasseris Gymnasium fejrede 204 nybagte studenter ved dimissionen den 28. juni. Se stemningsbillederne fra de festlige dage.
I dagene den 24.-26. juni afsluttede alle 3.g-eleverne på Hasseris Gymnasium deres eksamen med den såkaldte hue-begivenhed, hvor familie og venner i stor stil kiggede forbi på skolen for at gratulere de nyslåede studenter med den overståede eksamen.
Samtlige elever afsluttede det månedlange eksamensforløb med en mundtlig eksamen i deres studieretningsprojekt (SRP).
Den officielle afslutning på skoleåret fandt sted ved årets dimission fredag d. 28. juni, hvor de 204 studenter modtog deres eksamensbevis og blev fejret med taler og underholdning, inden ceremonien afsluttedes med den traditionsrige ”dans omkring vingen”.
Hasseris Gymnasium er nu lukket ned for sommeren, men ser allerede med stor forventning frem til starten på det nye skoleår, når 256 nye stx-elever og 60 nye pre-IB elever d. 12. august møder ind på skolen og tager hul på tre års gymnasieuddannelse.
Nyd stemningsbillederne fra de festlige studenterdage på Hasseris Gymnasium herunder: