Historien om Hasseris Villaby begynder på tidligere landbrugsjord og formes af pionerer som A.P. Wibroe, der satte sit præg på både bydelen og Aalborgs industri.
Hasseris Villakvarter er, som det er omtalt i tidligere artikler, opstået på marker, der oprindeligt var en del af Vester Ladegård. Vester Ladegård var sammen med Østre Ladegård (senere Sohngaardsholm) de to godser, der hørte til Aalborghus Slot. Tilbage i 1500- og 1600-tallet var de en stor del af den indtægt, som lensmanden, kongens repræsentant i Nordjylland, rådede over, og han havde bolig på slottet. Vester Ladegård lå dog ikke i Aalborg by, men i det, der hed Budolfi Landsogn, indtil området i sidste del af 1800-tallet kom til at hedde Hasseris. I 1674 blev Vester Ladegård solgt fra slottet og havde skiftende ejere frem til 1811, hvor ladegårdens jord blev udstykket i et antal parceller, der blev solgt ved auktion. Den del, der lå på nordvestsiden af Møllebakken, og som udgør det nuværende Hasseris Villaby, blev inddelt i 32 parceller på hver seks tønder land. Forskellige aalborgborgere købte dem til at dyrke og især til græsning for deres dyr. Der var ikke nogen bebyggelse ved udstykningen, men en af Aalborgs storkøbmænd, Niels Wigelsen, som havde købt en parcel i området omkring nuværende Hasserisvej 126, byggede et lille hus, Hasserishus, hvor en forvalter kunne bo. Apoteker C. Strøyberg købte parcellen med huset i 1839 og anvendte det som bolig for en gartner, der dyrkede forskellige grøntsager og urter til brug for Svaneapoteket. Nogle år efter, i 1850, tilkøbte han en parcel øst for gartnerhuset og opførte en sommerbolig, hvoraf en del stadig står som Hasserisvej 130. Det andet hus, der blev opført i området, var Skovbakkehuset, som byggedes i 1840 ved toppen af Møllebakken af Møller C. Springborg.
Hasserisgaarden
I 1854 blev der bygget en gård med navnet Sofiehaab lidt øst for den nuværende M.A. Schultz Vej. Et stykke vest for denne anlagde N.A. Lynge i 1857 Hasserisgaarden, som allerede to år efter blev købt af farver og tekstilfabrikant A. P. Wibroe. Han tilkøbte et antal jordlodder fra 1859 frem og lagde dem til Hasserisgaarden, som kom til at omfatte 60 tønder land som den største landejendom i området. A. P. Wibroe flyttede med sin familie ud på Hasserisgaarden og blev på den måde pioner som den første, der bosatte sig fast i den senere villaby, mens han stadig drev sin dengang stærkt voksende virksomhed i Aalborg. Wibroe og hans arvinger ejede Hasserisgaarden frem til 1897, hvor arvingerne solgte den til forretningspartneren C. Langer, samme år, som de fusionerede deres tekstilvirksomheder. Langer drev landbruget videre, men frastykkede jord mod øst langs Hasserisvej, hvor hans svigersøn, Gorm Bremmer, der også var direktør i De forenede Tekstilfabrikker, opførte en af bydelens mest markante villaer. Arkitekten var professor Martin Nyrop, der også er kendt for at have tegnet Københavns Rådhus. Stuehuset til Hasserisgaarden stod frem til 1904, hvor Hasserisvej 117 ligger. Omkring det år byggede Langer en herskabelig villa til sig selv på stedet. Uvist af hvilke årsager blev denne villa revet ned allerede i 1930, og fabrikant W. Langer byggede i 1936 den gulstensvilla, der i dag ligger på stedet og rummer en virksomhed. På husets facade mod Hasserisvej ses navnet Hasserisgaarden som en påmindelse om, at det var her, den gård, som var udgangspunkt for en stor del af villabyen, lå fra 1857.
A. P. Wibroe
A. P. Wibroe (1804-1892) var som nævnt pioner som beboer i området, og han har fået en vej i villabyen opkaldt efter sig. Det giver derfor mening kort at beskrive, hvad han var for en person. Han var femte generation i en familie af farvere og købmænd i Aalborg, og efter han i 1832 overtog farveriet, der dengang blev drevet på håndværksmæssig basis i Bispensgade 21, begyndte han at interessere sig for, hvordan virksomheden kunne udvikles. Han købte naboejendommen, hvor han indrettede beboelse, så nummer 21 kunne bruges til at udvide farveriet. Det blev i de år arbejdet op til landets største farveri med 25 ansatte, og midt i 1840’erne blev det opfattet som en egentlig industrivirksomhed. Virksomheden lå gunstigt ved Vesterå, hvis vand kunne bruges både som kraftkilde og til farvning og skylning. Grundlaget for forretningen var, at oplandets landbefolkning kunne bringe deres hjemmevævede vadmelsstoffer til farveriet for at få det valket og farvet, hvorefter det kunne bruges i hjemmeproduktion af diverse klæder. Virksomheden anskaffede omkring 1850 en af Aalborgs første dampmaskiner, så også på det område var Wibroe pioner.
Villabyen og De forenede Tekstilfabrikker
I tilknytning til farveriet havde der i mange år været et mindre bomuldsvæveri, der ligesom farveriet var drevet håndværksmæssigt. I 1865 investerede Wibroe i et stort mekaniseret bomuldsvæveri, hvis maskineri blev købt på Amager fra en nedlagt virksomhed og fragtet til Aalborg. Det var på et tidspunkt, hvor Danmark netop havde mistet Slesvig og dermed forbindelsen til hertugdømmerne, hvorfra der ellers traditionelt var blevet indført bomuldsklæder. Holstensk klæde blev lagt for had, og derfor var det et gunstigt tidspunkt at starte et bomuldsvæveri og -spinderi. Det gik godt, og virksomheden voksede til en af Aalborgs mest betydningsfulde arbejdspladser. Beliggenheden i Bispensgade og langs Vesterå var dog ikke gunstig i forhold til udvidelse, og da en stærk konkurrent i form af C. Langers Klædefabrik havde etableret sig i 1880’erne, endte det med, at de to klædefabrikker blev fusioneret under navnet De Forenede Tekstilfabrikker i 1897. Det skete dog først nogle år efter A.P. Wibroes død i 1892. Hans arvinger afhændede fabrikken til C. Langer, som ellers var en frygtet konkurrent for væveriet, ligesom Kjærs Mølles Fabrikker var det for farveriet. Fusionen mellem Langer og Wibroe gav muskler nok i virksomheden til, at Langer kunne opføre det store fabrikskompleks mellem Strandvejen og Kastetvej langs Dannebrogsgade, hvor blandt andet Kvickly i dag holder til. Virksomheden standsede i 1970’erne. Men A.P. Wibroe havde altså været pioner i både Aalborgs industrialisering og i udbygningen af villabyen, og derfor hædres han ved, at den vej, der bærer hans navn, i 1908 blev opkaldt efter ham.
Læs resten af maj-avisen her
