Anita arbejder i krydsfeltet mellem arkitektur og trivsel

Hvordan påvirker de rum, vi opholder os i, vores trivsel? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Anita Iplands arbejde, der spænder fra udviklingsforløb til forskning i samspillet mellem arkitektur og psykologi.

Som arkitekt lærte Anita Ipland at arbejde med lys, materialer og proportioner. I dag arbejder hun med noget, der kan være langt sværere at sætte streger omkring: menneskers trivsel, relationer og mentale belastninger. Med virksomheden Matter of Time tilbyder hun individuelle udviklingsforløb for både privatpersoner og medarbejdere i virksomheder, hvor fokus er refleksion, forebyggelse og bæredygtige arbejdsliv.

”Jeg er selvstændig på femte år og stifter af Matter of Time, hvor jeg holder rum for 1:1-udviklingsforløb for både privatpersoner og medarbejdere i forskellige virksomheder. Gennem mit arbejde ser jeg igen og igen, at mennesker ikke mangler vilje eller kompetencer. Det, de ofte mangler, er tid til refleksion og en at sparre med.”

Nye rammer i Hasseris
Sideløbende med at drive virksomhed er Anita ved at afslutte en fireårig efteruddannelse som psykoterapeut og arbejder med et forskningsprojekt om sammenhængen mellem arkitektur og psykoterapi. Samtidig har hun for nylig taget hul på et nyt kapitel uden for hovedstadsområdet. For et halvt år siden flyttede Anita og hendes familie således fra Hørsholm til Hasseris, da hendes mand fik nyt job. Anita er født og opvokset på Amager og har senere boet både i København og Nordsjælland, men Nordjylland er ikke helt ukendt territorium.

”Min mand er opvokset i Hasseris, og selvom jeg er fra Amager, og vi har boet en del år i København og Nordsjælland, så greb vi muligheden for at flytte hertil, da han fik tilbudt et nyt job.”

Familien er stadig ved at finde sig til rette i området, men Anita fortæller, at de allerede oplever Hasseris som et sted med plads til både familieliv og fordybelse.Når hun selv har brug for at skabe afstand til dagens opgaver, går turen derfor ofte gennem kvarterets grønne omgivelser.

”Man kan tit finde mig på vej op ad Skovbakkevej og stå lidt lettere forpustet og nyde udsigten på toppen. Kombinationen af at få bevæget kroppen og at kunne kigge langt giver mig altid en følelse af ro og retning.”

Fascinationen af rum
Interessen for rum opstod længe før uddannelse og karrierevalg. Som barn tegnede Anita grundplaner og indrettede værelser på papir. Senere blev fascinationen omsat til en arkitektuddannelse, hvor hun lærte at forstå, hvordan mennesker påvirkes af deres omgivelser. Men allerede i sit første job efter studiet begyndte hendes fokus gradvist at flytte sig.

”Da jeg sagde ja til mit første job som nyuddannet arkitekt på en tegnestue, var det ikke en rolle som klassisk tegnende arkitekt, men som koordinator for at danne projekthold med andre virksomheder i branchen.”

Arbejdet handlede i høj grad om mennesker, samarbejde og kommunikation. Samtidig fik hun ansvar for praktikanter på tegnestuen, og her opdagede hun en anden side af sig selv.

”Jeg fik også ansvar for at onboarde praktikanter på tegnestuen og holde samtaler med dem løbende, og der kunne jeg virkelig mærke, at mit hjerte brændte for, at de unge havde en at gå til og sparre med.”

Det blev begyndelsen på en coachinguddannelse og senere udviklingen af virksomheden Matter of Time.

Når mennesker mangler tid til at mærke efter
I dag arbejder Anita med individuelle udviklingsforløb for både private klienter og medarbejdere i virksomheder. Ifølge hende er det sjældent manglende kompetencer eller viljestyrke, der er årsagen, når mennesket mister balancen. Gennem årene har hun mødt mange personer, som udefra fremstår ressourcestærke og velfungerende, men som indeni oplever noget helt andet. Særligt temaer som stress, overbelastning og følelsen af at være kommet væk fra sig selv går igen. Men Anita mener, at stress ofte bliver misforstået.

”Mange tror, at stress kommer af for mange arbejdsopgaver. Det kan det være, men jeg ser oftere, at det handler om for lidt af noget andet. For lidt mening, for lidt selvbestemmelse eller for lidt anerkendelse.”

Hun oplever samtidig, at mange mennesker bebrejder sig selv, når energien slipper op.

”Jeg har aldrig mødt et dovent menneske. Mange tror måske selv, at de er dovne, men min erfaring er, at der altid ligger en helt logisk forklaring under, når der er noget, vi som mennesker holder os tilbage fra eller undgår.”

Arkitektens blik følger med
Selvom Anita i dag arbejder med mennesker frem for bygninger, oplever hun fortsat, at arkitektuddannelsen er et vigtigt redskab i sit arbejde.

”Min oplevelse på arkitektskolen var, at lige så meget som vi blev trænet i at skabe rum, blev vi også trænet i at kunne holde samling på mange forskellige ting på samme tid.”

Den evne bruger hun således fortsat.

”Mennesker er komplekse. Så mens mine øjne hviler på klienter, lægger jeg også mærke til deres vejrtrækning, hvordan deres kropssprog er, og hvad de siger eller netop ikke siger.”

Samtidig undersøger Anita netop nu sammenhængen mellem fysiske omgivelser og psykologiske processer gennem forskningsprojektet ”Rum for regulering – arkitekturens rolle i psykoterapeutiske processer”, som har modtaget støtte fra Nektarfonden. Projektet tager afsæt i spørgsmålet om, hvordan lys, materialer og rumlige kvaliteter påvirker menneskers oplevelse af tryghed og regulering, og det udspringer af Anitas mangeårige interesse for sammenhængen mellem de ydre og indre rum, hvilket også præger arbejdet i Matter of Time.

Forebyggelse frem for brandslukning
Når Anita kigger fremad, handler ambitionerne mindre om vækst og mere om at flytte måden, vi taler om trivsel på. Hun ønsker, at forebyggelse bliver en mere naturlig del af både arbejdslivet og privatlivet.

”Forebyggelse er noget, jeg gerne vil sætte på dagsordenen. At det i de danske virksomheder bliver lige så normalt at tilbyde trivselssamtaler med en coach eller terapeut, som det er at have en massageordning eller tænke ergonomi ind i kontorjobbet.”

Den samme tanke gælder de mennesker, der opsøger hjælp privat.

”Vi danskere er rigtig gode til at holde ud og hænge i, men mindre gode til at række ud, inden det brænder på. Jeg har i hvert fald endnu ikke hørt et menneske sige, at de skulle have ventet med at tage deres symptomer alvorligt.”

Måske er det netop her, forbindelsen mellem arkitekten og terapeuten bliver tydeligst. For uanset om Anita Ipland arbejder med bygninger eller mennesker, handler det grundlæggende om det samme: at skabe rum, hvor noget kan udvikle sig og få lov til at finde sin form.

Læs resten af august-avisen her