Advokatens klumme: Demens og uskiftet bo

Af Tommy Olesen, advokat og partner
Haugaard | Braad Advokatpartnerselskab

Demens behøver ikke at udelukke uskiftet bo, men det kræver, at en række betingelser er opfyldt, og at der er taget de rette juridiske forholdsregler i tide.

Jeg taler jævnligt med ægtepar, som er dybt bekymrede for fremtiden, fordi den ene af dem er blevet ramt af demens. I nogle tilfælde bliver situationen endnu mere alvorlig, fordi den anden ægtefælle samtidig kæmper med en alvorlig sygdom. Midt i usikkerheden om helbred, pleje og hverdagsliv melder der sig ofte et spørgsmål, som de færreste har overvejet på forhånd: Hvad sker der med økonomien, hvis den ikke-demente ægtefælle dør først?

For mange er det afgørende, at den demente ægtefælle kan beholde hele formuen til sin egen forsørgelse og pleje og blive siddende i ægtefællernes fælles bolig, hvis vedkommende kommer til at leve længst. Og her opstår et af de spørgsmål, jeg oftest bliver stillet: Kan en dement ægtefælle sidde i uskiftet bo? Det korte svar er: Ja, det kan i nogle tilfælde lade sig gøre, men det er langt fra så enkelt, som mange tror. Der er derfor nogle vigtige forhold, man skal være opmærksom på.

Uskiftet bo
Når en ægtefælle går bort, kan den længstlevende ægtefælle under visse betingelser vælge at sidde i uskiftet bo med ægtefællernes delingsformue. Det betyder, at arven efter den førstafdøde ægtefælle ikke udbetales til børnene med det samme. I stedet råder den længstlevende ægtefælle over hele formuen, og arven opgøres og udbetales først, når det uskiftede bo senere skiftes, eksempelvis i tilfælde af længstlevende ægtefælles død, efter ønske fra længstlevende ægtefælle inden dennes død eller ved den længstlevende ægtefælles indgåelse af nyt ægteskab.

Fremtidsfuldmagt kan blive afgørende
Ordningen med uskiftet bo kræver dog, at visse betingelser er opfyldt. Hvis betingelserne er opfyldt, vil den længstlevendes demens som udgangspunkt ikke være en stopklods for, at den længstlevende ægtefælle kan overtage boet efter den førstafdøde ægtefælle til uskiftet bo.

For det første skal den længstlevende være gift med afdøde på dødstidspunktet, og der skal være delingsformue i ægteskabet. For det andet skal afdøde efterlade sig livsarvinger (børn). Fællesbørn skal ikke give samtykke til uskiftet bo, men er der tale om særbørn, kræves disses samtykke til uskiftet bo. Giver særbørnene ikke samtykke, skal der skiftes med disse. For det tredje skal den længstlevende ægtefælle være solvent. For det fjerde skal anmodningen om et bos udlevering til uskiftet bo fremsættes enten af den længstlevende ægtefælle selv eller af dennes værge eller skifteværge. I relation hertil er det en grundlæggende forudsætning for, at der kan fremsættes anmodning om uskiftet bo, at den længstlevende skal kunne forstå og acceptere konsekvenserne af at sidde i uskiftet bo.

Det er her, problemet kan opstå, når den længstlevende er dement. En dement person kan nemlig ikke selv give et gyldigt samtykke, hvis vedkommende ikke længere er i stand til at forstå beslutningen. Dermed kan man ikke blot “sætte kryds” og fortsætte i uskiftet bo, som man måske ville have gjort, hvis sygdommen ikke var kommet ind i billedet. Her bliver fremtidsfuldmagten derfor relevant.

Begæring om uskiftet bo
Ved ægtefællerne inden demensens indtræden, at de ønsker at sidde i uskiftet bo, kan fremtidsfuldmagten nemlig være løsningen på problemstillingen. Selvom det ikke er direkte reguleret i lovgivningen, antages det nemlig, at en fuldmagtshaver i henhold til en fremtidsfuldmagt på vegne af den demente ægtefælle kan fremsætte anmodning om boets udlevering til uskiftet bo. En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, der giver fuldmagtshaveren adgang til at varetage fuldmagtsgivers personlige og/eller økonomiske forhold. Det særlige ved fremtidsfuldmagten er, at den oprettes, mens fuldmagtsgiveren stadig er rask, men sættes først i kraft, når vedkommende ikke længere har evne til at varetage sine forhold.

For at udlevering af et bo til uskiftet bo kan ske på grundlag af en fremtidsfuldmagt, kræver det naturligvis, at fuldmagten giver fuldmagtshaveren ret til at repræsentere den demente person i forhold, der omfatter fremsættelse af anmodning om et bos udlevering til uskiftet bo. Er dette tilfældet, kan udlevering til uskiftet bo ske på grundlag af fremtidsfuldmagten.

Andre muligheder samt begrænsninger
Når først et uskiftet bo er etableret, opstår der imidlertid nye spørgsmål, når den længstlevende i uskiftet bo er dement. Hvordan kan økonomien disponeres? Kan der gives gaver til børn og børnebørn? Og hvilke begrænsninger gælder der? Mange ældre ønsker at hjælpe den næste generation økonomisk, selvom dette som følge af det uskiftede bo ikke sker ved udbetaling af arven med det samme. Det kan være til køb af bolig, uddannelse eller andre større livsbegivenheder. Hvis den demente længstlevende ægtefælle har oprettet en fremtidsfuldmagt, som hjemler adgang til større gaver, så kan der på den måde også gives gave og arveforskud til børn og børnebørn. Der er imidlertid også grænser for, hvad en fremtidsfuldmagtshaver kan gøre.

Et område, hvor reglerne er væsentligt mere restriktive, er spørgsmålet om arveafkald. Den længstlevende ægtefælle kan ikke give arveafkald i henhold til en fremtidsfuldmagt og derved kanalisere arven videre. Et arveafkald skal godkendes af Familieretshuset, når der er tale om en dement person.

Kort sagt
En dement person kan altså sidde i uskiftet bo, hvis visse betingelser er opfyldt. Her kan det være værd at overveje at oprette en fremtidsfuldmagt, der giver fuldmagtshaveren mulighed for at fremsætte anmodning om udlevering til uskiftet bo på dine vegne. I fremtidsfuldmagten kan der også tages stilling til, hvordan fuldmagtshaveren på vegne af den demente, længstlevende ægtefælle skal kunne disponere over økonomien i tilfælde af, at vedkommende f.eks. kommer til at sidde i uskiftet bo.

Læs resten af juli-avisen her