Søndag aften gæstede Anders Agger Musikkens Hus med et foredrag om sin arbejdsplads Danmarks Radio.
Anders Agger indledte aftenen med at fortælle, at han faktisk havde takket nej til at holde sit foredrag i Musikkens Hus. ‘
“Hvem kommer en søndag aften for at høre på mig. Og så på en aften hvor Barcelona og Real Madrid spiller kl. 21.00?”
Men efter et vist pres og lokken, havde han sagt ja, og måtte indrømme, at hans bekymringer var ubegrundede, for der var fuldt hus og en summen af forventning, inden Anders Agger listede ind på scenen og tog salen i sin hule hånd med sit foredrag om DR og hans TV-serier.
DR’s monopol
Vi blev taget tilbage til den periode, hvor DR havde monopol. Det var DR, der dikterede hvad danskerne skulle se, og hvor DR mente, at den vidste hvad danskerne ville se. Konkurrencen var intern, og et lytterpanel på 1000 seere blev brugt til at bestemme, hvad der var populært.
Men så kom “møgkanalen” TV2, og pludselig var det ikke så nemt at være DR mere. Men i det store og hele ændrede det ikke meget i DR, for der var kulturen og selvforståelsen fortsat, at de vidste bedst, og at de oven i købet vidste, hvad seerne gerne ville se.
Men så eksploderede medieudbuddet, og streaming blev populært, først blandt de unge, og senere også blandt de voksne, hvorimod de ældre fortsat så TV fra kl. 19.30 til 22.30.
Anders Aggers karriere som journalist ved DR begyndte i Nyhedsafdelingen i 1989, hvor han producerede indslag.
Heavy Agger
Men efterhånden mistede han engagementet, og gled i følge ham selv længere og længere ned i rækken af nyhedsindslag, indtil han lå lige inden vejrudsigten. Så han erkendte, at der skulle ske noget nyt, og ved et tilfælde faldt han over en historie om nogle Heavy Metal fans i Agger, som klagede over, at de ikke kunne gå med deres rygmærker uden at blive chikaneret.
Men den historie vandt ikke umiddelbart gehør på chefgangen. Men så kom der en ny generaldirektør Maria Rørbye Rønn, som så behovet for et paradigmeskift i journalistikken, og Anders Agger fik lov til at producere ‘Heavy Agger’. Anders Agger fortalte, at han senere fulgte historien op med endnu et besøg, og konstaterede, at ‘Heavy’-miljøet stadig eksisterede i Agger.
‘Sømanden og Juristen’
Vi fik også fortællingen om ‘Sømanden og Juristen’ – en historie om et hospice i Hvide Sande, hvor han arbejder som frivillig i seks uger under optagelserne.
Hans samarbejde med Anne Hjernø var ifølge ham selv ikke givet på forhånd, idet Anne angiveligt havde en del andre kandidater, inden valget faldt på ham. Anders fortalte, at konceptet var, at Anne skulle lave mad, medens han fartede rundt omkring og støvede lokale historier op.
“Men musikvalget – det bestemmer jeg, for Anne er mest til Mireu Matthieu, og sådan noget.”
Ind imellem fik vi nogle videoklip fra nogle af hans interviews – klip, der for mange tydeligvis var genkig.
Anders Agger sluttede aftenen med at promovere sin nye bog ‘Kærlighed’, hvor han har samlet en række historier om forskellige slags kærlighed.
“Det var egentlig ikke meningen, at jeg skulle lave en bog, men efter kraftige opfordringer gav jeg efter, og nu er den så kommet.”