Arresten i Kong Hans Gade har huset fanger og arrestanter i 100 år. I anledningen af 100 året i 2020 blev der udgivet en jubilæumsbog, som fortæller om kriminalforsorgen som den har udviklet sig siden middelalderen og frem til vore dage.
Jubilæumsbogen indleder med at tage læseren tilbage til middelalderen. Den oprindelige byport mod vest, kaldet Vesterport, lå i Algade, omtrent hvor Aalborg Historiske Museum i dag ligger. Vesterport var udformet som et muret tårn i tre etager, hvoraf den nederste del var en halvkælder.
Tårnets kælder blev genfundet ved en udgravning i 1907, og den menes at være blevet bygget i 1400-tallet.
En vindeltrappe førte fra gadeniveau ned i kælderen, hvor en dør med jernlås gav adgang til et mørkt rum på omkring 4×4 meter. Der har givetvis været fugtigt i kælderen, fordi Vesterå løb lige forbi. Fundamentet var af rå kampesten, og et enkelt smalt vindue var eneste adgang til lys og luft.
Rådhusets kælder
Aalborg udvidede sig langsomt, og omkring år 1550 blev det nødvendigt at bygge en ny Vesterport, omtrent hvor Gåsepigen er placeret. Derefter blev kælderen i den oprindelige Vesterport anvendt som fængsel for “uærlige fanger”. Der var dog ikke tale om, at fangerne skulle afsone en straf; det var alene en midlertidig anbringelse, indtil fangerne blev henrettet eller afstraffet fysisk.
Denne kælder var dog ikke det eneste fængsel i Aalborg. Rådhuskælderen blev også benyttet som fængsel. Selv om betegnelsen ‘Rådhuskælderen’ peger på kælderen under det gamle Rådhus på Gammeltorv, var det ikke her fængslet lå, idet der var tale om en kælder i Mester Bennekes Stenhus, som var nabo til Rådhuset.
I 1763 stod et nyt rådhus færdigt. I stueetagen var der indrettet tre fangeceller. Men selvom synet på straf efterhånden var ændret, var der dog langtfra tale om noget ‘luksusophold’ for fangerne. Fra centraladministrationen kom der krav om forbedringer af de fysiske rammer og de sanitære forhold. I Aalborg blev disse krav dog kun opfattet som hensigtserklæringer, og der skete derfor ikke nogen forbedring af forholdene.
Nyt arresthus
Heller ikke et krav om indretning af et forbedringshus blev realiseret. Forbedringshusets direktion med forretningsmanden Christoffer Quist udarbejdede en plan for forbedringshuset, men efter flere års tovtrækkeri med Kancelliet, blev projektet stoppet, da Danmark efter deltagelsen i Napoleonskrigene i 1813 gik bankerot, og alle planer om forbedringer af forholdene for fanger blev sat på pause frem til midten af 1850.
I 1861 stod et nyt Ting- og Arresthus færdigt i Gabelsgade. Bygningen lå dér, hvor Føtex i dag ligger. Bygningen var opført i gotisk stil, og mindede om en borg. Væggene var så tykke, at det gav store fugtproblemer i cellerne. Den oprindelige bygning havde plads til 22 arrestanter i 13 enkeltceller og 3 fællesceller, samt 2 celler specifikt til folk, der havde begået økonomisk kriminalitet.
Men også dengang var der kapacitetsproblemer i fængslerne, så i 1902 blev fængslet udvidet med yderligere 14 enkeltceller. Men da der ofte var op imod 70 indsatte, måtte man låne plads i andre byer.
Det stod efterhånden klart, at der måtte bygges et helt nyt arresthus.
I 1918 besluttede man at bygge et nyt arresthus. Planen var, at det nye arresthus skulle drives i et samarbejde mellem Aalborg og Nordjyllands Amt, men da man ikke kunne blive enige om fordelingen af udgifterne, brød forhandlingerne sammen. Amtsrådet besluttede, at de selv ville gå videre med planen på trods af, at amtet kun havde 4 fanger i gennemsnit, og Aalborg måtte så selv finde ud af hvordan de ville løse problemerne med overbelægning.
Hasserisarkitekt
I amtet var man opmærksom på, at den nye bygning skulle passe ind i området. Med Almen Kirkegård og Hasseris Villaby som naboer var det vigtigt at tilpasse bygningerne i både skala og arkitektur. Valget af arkitekt faldt på den kendte Hasserisarkitekt Ejnar Packness, der som 40-årig allerede havde tegnet mange markante bygninger i byen, og det skulle vise sig at være et klogt valg.
I en artikel i Aalborg Stiftstidende den 27. februar 1921 roses byggeriet: “Det er jo ikke altid med glæde, at man imødeser et Nybyggeri indenfor sine Enemærker, og navnlig har vel i sin tid Beboerne i Kong Hans Gade med adskillig Ængstelse erfaret, at der skulle lægges et Ting- og Arresthus mellem deres Villaer og Haver.
Men nu da Gaarden ligger færdig og teglhængt og med en stor, venlig Have, alt opbygget på Gadens sidste Byggeplads, er der vistnok stor Tilfredshed med Resultatet. Selve Gaden har samtidig fået en fornem Indkørsel fra Hasserisvejen, og er nu én af vor hyggeligste Villaveje.”
Selve retsbygningen blev opført som en toetagers bygning med facade mod Kong Hans Gade. I forlængelse af retsbygningen lå arrestforvarerens bolig.
Selve arresten var placeret i den nordlige fløj langs Oluf Borchs Vej, og vinkelret på retsbygningen, langs Hasserisgade var der placeret en kontorfløj. Retssalen var placeret på første sal, og trappen var smukt udsmykket for at understrege den seriøse stemning, der skulle præge bygningen. Mellem Hasserisvej og kontorfløjen var der placeret en have, der samtidig kunne bidrage med grøntsager til både fanger og arrestforvarer.
I sommeren 1919 blev der gennemført en reform af retskredsene, som blandt andet medførte, at Aalborg Birk blev lagt ind under Fleskum Herreds Retskreds, som den nye arrest hørte under. Dette betød et langt tættere samarbejde mellem Aalborg bys arrest i Gabelsgade og den nye arrest i Kong Hans Gade.
Mandag den 1. november 1920 blev det første retsmøde holdt, og dermed var bygningen officielt indviet.
Aalborg Arrest under besættelsen
Befolkningstilvæksten og skærpelser af straffeloven betød et stadigt stigende pres på kapaciteten i fængslerne, og allerede inden besættelsen blev muligheden for en udvidelse af Kong Hans Gades Arrest diskuteret.
Besættelsen i april 1940 betød, at tyskerne overtog arresten i Gabelsgade, og Staten, som i 1938 havde overtaget fængselsdriften i Danmark, besluttede derfor at udvide arresten i Kong Hans Gade. Udvidelsen blev gennemført i 1943-44, hvor hele den vestlige del af komplekset blev tilføjet. Imidlertid overtog tyskerne i 1943 hele arresten i Kong Hans Gade, og overlod arresten i Gabelsgade på danske hænder.
Én af de mere spektakulære historier fra besættelsen er Churchill-Klubben – en flok drenge fra Aalborg Katedralskole, som besluttede sig for at gøre modstand imod tyskerne. Aktionerne var relativt beskedne, men den 8. maj 1942 blev flere af medlemmerne anholdt, efter at de havde stjålet et våben fra en tysk soldat.
De seks drenge blev indsat i Kong Hans Gades Arrest. Ved hjælp af en nedstrygerklinge lykkedes det drengene at save tremmerne til et vindue over, og i nattens mulm og mørke sneg de sig ud og fortsatte deres sabotage, indtil de på ‘en udgang’ blev overrasket af en luftalarm og blev anholdt af politiet. De blev ved en tysk krigsret idømt mellem 5 og 15 års fængsel og indsat i Nyborg Statsfængsel indtil krigens slutning i maj 1945.
Læs resten af artiklen i den trykte udgave eller her på netavisen.
