På Ryttervænget 9 har Birgitte Todberg skabt en idyllisk og bæredygtig have med rødder i barndommens minder. Her mødes historie, biodiversitet og genbrug i et grønt åndehul midt i Hasseris.
Der er stille på hjørnegrunden, som forbinder Ryttervænget og Horsevænget, da jeg træder ind gennem lågen til Birgitte Todbergs have. Her bliver jeg taget imod med et imødekommende smil, mens ægteparrets franske bulldog, Conrad, nysgerrigt snuser til mine sko. Et stykke længere henne skraber nogle høns i jorden. Haven åbner sig stille foran en med blomster, højbede og små kroge, der inviterer til hyggelige stunder. Vi slår os ned i pavillonen over en kop kaffe, og det er, som om tiden bevæger sig lidt langsommere her.
Kærlighed ved første blik
65-årige Birgitte og hendes mand, Hans, købte huset på Ryttervænget i 2005 af den tidligere AaB-fodboldspiller Trond Andersen. Dengang flyttede de fra Vestbjerg med deres yngste barn Mikkel, og det var ikke nogen svær beslutning.
”Det var kærlighed ved første blik. Huset, roen og hele området talte til os med det samme. Vi boede på det tidspunkt i et hus, vi selv havde bygget. Men efter at en motorvej blev etableret, kunne jeg slet ikke være i det mere på grund af trafikstøj. Derfor talte kvarteret her i den grad til os.”
Realiseringen af en gammel drøm
Med huset og en grund på 570 kvadratmeter fulgte også muligheden for at realisere en gammel drøm. Birgitte er tidligere sygeplejerske og har arbejdet på en fødegang og senere med hygiejne. Men naturen og det grønne havde på det tidspunkt længe haft en særlig plads i hendes liv – med minder, der går tilbage til bedsteforældrenes have i Tylstrup.
”I mine bedsteforældres have var der liv og nytte i alting. Der var høns, der var frugttræer, og der blev dyrket grøntsager. Det fascinerede mig allerede dengang, og da vi flyttede hertil, følte jeg, at nu var det min tur til at skabe noget lignende i en alder af 45 år.”
Historiske træer, høns og mangfoldighed
I dag, 20 år senere, er haven blevet et personligt projekt, hvor minder og nutid smelter sammen. Haven er anlagt i en romantisk cottage-stil, hvor det vilde og det nænsomt formede mødes. Midt i det hele står det gamle Belle de Boskoop-æbletræ, hvor kronen breder sig roligt ud over haven og kaster et blødt lys ned på græsplænen.
”Det træ er bare noget helt særligt. Det har sandsynligvis stået her siden huset blev bygget i 1922, og det giver madæbler, som vi kan have glæde af helt fra oktober til april. Det er sådan noget, der forbinder os med det, der var.”
I den anden ende af haven går høns af racen Wyandotter og Plymouth Rock frit rundt i deres eget område og kan søge ly i et hønsehus, som Hans og Mikkel selv har bygget. Det er udført i træ med store franske vinduer, hvilke Birgitte vedligeholder hvert år.
Et andet vigtigt element i haven er det bevidste valg om at lade naturen få plads på sine egne præmisser. Haven er således giftfri, og det er et princip, Birgitte ikke går på kompromis med. Samtidig er der en klar tanke om at fremme biodiversiteten, så haven også er et rart sted at være for insekter og smådyr.
”Jeg bruger ingen former for sprøjtemidler herude. For mig er det vigtigt, at haven er et sted, hvor både vi og naturen kan være uden påvirkning. Det betyder også, at der måske kommer lidt flere ”vilde” planter, men det ser jeg kun som en kvalitet”, forklarer Birgitte. “Det uperfekte er noget, jeg holder af, fordi det gør haven levende. Alting behøver ikke at stå snorlige og være kontrolleret, for så synes jeg, at stedet mister noget af sin charme. Her må det gerne gro lidt skævt, blande sig og tage sine egne veje. Det er dér, jeg synes, det bliver smukt.”
En fascination for det oprindelige
Den samme tilgang til det levende og det uperfekte går igen, når det kommer til de ting, der fylder i og omkring huset og haven.
”Ligesom med hønsehuset har min mand selv tegnet og bygget pavillonen. Dørene er fra 1930’erne og stammer fra et gammelt hus i Middelfart, mens møblerne er fundet på et bagagerumsmarked. Og så er lysekronen fra Den Blå Avis. Jeg synes, det giver en helt anden dybde, når man ikke bare opfører eller køber nyt, men i stedet tager udgangspunkt i noget, der allerede har levet et liv.”
Vigtigt med Hasseris’ kulturarv
Men fascinationen for det oprindelige stopper ikke ved egen matrikel. For Birgitte hænger haven tæt sammen med en større fortælling om Hasseris som område.
”Det er jo ikke kun tilfældet her i min have. Hele Hasseris rummer en helt særlig historie, som man kan mærke, når man går rundt i kvarteret. Det er de gamle huse, de gamle haver og de oprindelige detaljer, der giver området sin sjæl.”
Spørgsmålet om kulturarv er således også noget, som Birgitte har på sinde. Selv mener hun, at det er noget, vi bør værne om.
”Når jeg ser en gammel ejendom blive revet ned, kan jeg få helt ondt i maven. Ikke fordi jeg ikke forstår, at ting forandrer sig, men fordi noget uerstatteligt forsvinder. Jeg synes, vi har et ansvar for at passe på vores kulturarv. Det er jo ikke noget, vi selv har skabt fra bunden, men noget, vi har overtaget og skal føre videre. For mig handler det ikke om fuldkommen at stoppe udviklingen, men om at bevare noget af det, der virkelig karakteriser Hasseris og gør området helt unikt.”
Åben have hos Birgitte
Lørdag den 13. juni åbner Birgitte igen sin have for besøgende, og det er tredje gang, hun inviterer indenfor i det grønne åndehul på Ryttervænget 9. Fra klokken 10 til 15 er der således mulighed for at gå på opdagelse og blive inspireret, og kaffe/te er inkluderet i entreen på 25 kroner, som kan nydes i pavillonen eller under det store æbletræ. Af hensyn til hønsene er hunde ikke tilladt at medbringe.
”Det er altid en stor glæde at åbne haven og invitere folk indenfor, og forhåbentlig kan arrangementet bidrage til at få lidt nye øjne på egen have – og måske opdage værdien i det, der allerede eksisterer. For det er jo netop i de små detaljer, at kulturarven lever videre”, slutter Birgitte Todberg.
Ud over at holde åben have-arrangementer kan du også følge Birgitte på Instagram via profilen @todbergshusoghave.
Læs resten af juni-avisen her
