Læs om de fascinerende arkitektoniske og sociale lag bag den unikke haveby, Hasseris Villaby.
Udviklingen af havebyer eller villakvarterer omkring de større danske byer tog fart i sidste del af 1900-tallets Danmark. Den udvikling hang snævert sammen med industrialiseringen af landet, der var en total forandring af, hvordan og af hvad, befolkningen levede.
Fra at landet helt overvejende var landbrugsland, blev byerhverv og industrier de dominerende, og det førte til, at byerne voksede voldsomt, fordi en meget stor del af befolkningen flyttede fra land til by, hvor de kunne få arbejde og opnå en helt ny grad af velstand.
Aalborg som industriby
I Aalborg tog industrialiseringen for alvor fart fra 1890 og frem, og der voksede nye fabrikker frem omkring den gamle bykerne, ligesom nye boligkvarterer begyndte at tage form, både i øst og vest, hvor den hurtigt voksende befolkning kunne bosætte sig. På østsiden blev Vejgaard udbygget med blandet bebyggelse, og mod vest tog Vestbyen form, begge steder med industrier som afsæt. Industrien fik ikke blot arbejderklassen til at vokse voldsomt.
Der opstod også en meget større middelklasse i form af funktionærer og selvstændige erhvervsdrivende i alle brancher, ligesom der var stor vækst i de såkaldte liberale erhverv og serviceerhverv. Også uddannelsessystemet voksede, så der kom alt i alt mange flere arbejdspladser til for folk med højere uddannelser.
Denne nye store, og for en dels vedkommende ret velhavende middelstand, var grundlaget for, at en større villaby kunne vokse frem i det østlige Hasseris, der lå tæt på Aalborg og dermed var et bekvemt sted at bosætte sig. Der var plads, lys og luft, og for en stor dels vedkommende også god udsigt over Limfjorden.
Villabyen udvikles efter 1890
Som det er beskrevet i en tidligere artikel, havde nogle få pionerer startet udviklingen i 1880erne længst ind mod grænsen til Aalborg, men meget snart tog udviklingen med udstykning og bebyggelse fart. Kernen var den gamle vej fra Hasseris til Aalborg, Hasserisvej, der kom til at danne midterakse for de efterhånden mange nye gader, der voksede frem i forbindelse med udstykningen.
En del af gaderne fik navne efter de grundejere, der efterhånden udstykkede områderne. Deres navne afspejler også, at der virkelig var tale om velhavende aalborgensere, der begyndte at flytte ud og samtidig fik finansieret deres eget byggeri.
Af navne, der kan nævnes, er Wibroe, M.A. Schultz, Rafn, Strøyberg og Skibsted. Wibroes Vej og M.A. Schultz Vej går begge mod syd fra Hasserisvej og afspejler, at her udstykkedes grundene langs vejene op mod Møllebakken. Boghandler M.A. Schultz havde ud over Aalborgs største boghandel også fremstilling af protokoller, og han tjente gode penge.
Protokoller skulle bruges især i forbindelse med de stadig mere komplicerede regnskabssystemer i virksomhederne, og det var derfor et område i vækst, når der også kom flere og flere og større og større virksomheder. Schultz havde i 1872 erhvervet Sofiehaab, en af de første lystgårde i området som sommerbolig, men han tilkøbte et område ved Vestermarksvej og Bakkevænget og byggede i 1889 villa Bakkely.
Der flyttede han og familien så permanent ud. Schultz var da blevet en af de største jordejere i området. Kort efter, i 1891, købte fabrikant C. Rafn et areal af Schultz ved det, der i dag er Rafns Allé, og byggede villa Solbakken, nu Solkrogen 2. Det var oprindeligt en sommerbolig for den velhavende fabrikant, der ejede og drev Rafns Fabrikker (krydderier, sæbe, parfumer m.m.) ved Vesteraa. Strøybergs Vej i forlængelse af Skibsteds Vej og Rafns Allé har navn efter apotekeren, der var pioner i Hasseris og hvis efterfølger udstykkede jord ned mod den til villagrunde.
Syd for Rafns Allé kom Nordvestvej, Elme Allé, Kastanievej og Vinkel Allé, lidt senere også Linde Allé og Bøge Allé til. Længere mod syd og vest for Wibroes Vej kom Kong Frederiks Vej og Kong Georgs Vej til, og op mod Møllebakken udviklede Granvej sig. Alt dette skete i perioden op til og under 1. Verdenskrig, hvor der blev tjent gode penge i Aalborg i kraft af Danmarks neutrale status, og en del af velstanden udmøntedes her, som andre steder i landet, i et ret omfattende villabyggeri.
Den gode arkitektur
De mange byggerier gav arbejde til både håndværkere og arkitekter, og der var folk, der i perioden var villige til at betale en dygtig arkitekt for at opføre et hus af høj værdi. En del kendte arkitekter har gennem tiden lagt tegninger til villaer i Hasseris.
Det gjaldt f.eks. den villa, som direktør for De Forenede Tekstilfabrikker, Gorm Bremmer fik opført i 1916 på en grund, der blev udstykket fra Hasserisgården. Det var den villa på Hasserisvej 116, der i dag rummer en filial af SparNord, tidligere Hasseris Sparekasse.
Den blev tegnet af professor Martin Nyrop, der på sit CV også havde Københavns rådhus, og som var sin tids kendteste arkitekt. Der var flere andre dygtige arkitekter på spil, men den, der nok har lagt navn til flest huse i villabyen, er Einar Packness (1879-1952), kgl. Bygningsinspektør og bosat i Hasseris gennem det meste af sin aktive karriere. Han har sat sit uudslettelige præg på området med mange både store og mindre huse af stor værdi.
Hasserisstuerne har med arkitekt Erik Iversen udgivet en smuk og omfattende bog om ham og hans værker, og der kan læses meget mere om ham i den, men i denne sammenhæng er det især bebyggelsen på Langersvej, der skal omtales.
Langersvej
Fabrikant C. Langer (tekstilfabrikken) ejede Hasserisgården og byggede en stor villa på en del af grunden, som siden også lagde jord til svigersønnen Gorm Bremmers førnævnte villa. Men på den anden side af Hasserisvej udstykkede han en række grunde langs vejen, der bærer hans navn. Der ønskede han at opføre en bebyggelse efter engelsk mønster med havehuse, der kunne erhverves og bebos af knapt så velhavende beboere.
Langer entrerede med Einar Packness om byggerierne, og i 1913 påbegyndtes byggeriet af disse huse, der i stort omfang er bevaret i dag og danner en af de mest attraktive og smukke villaveje i bydelen. Det var i et vist omfang funktionærer fra tekstilfabrikken, der var målgruppen for byggeriet, men et antal tobaksarbejdere fra C.W. Obels Fabrikker bosatte sig også på vejen, og det har så givet anledning til, at bebyggelsen også kaldes tobaksmesterhusene.
Villabyen op til i dag
Frem til 1920erne var det stadig åbne arealer i villabyen med god udsigt ned over fjorden og fjordengene, men både i 1930erne, 1940erne og 1950erne fortsatte udbygningen, så bebyggelsen efterhånden fyldtes ud. En del nyere villaer er også opført ved udstykninger fra de ældre villaer, der oprindeligt havde store haver. I dag er bydelen omfattet af en bevarende lokalplan, der beskytter det særlige præg, som findes i Hasseris Villaby.
Overholdelsen af lokalplanen holdes der øje med af Hasseris Grundejerforening, og det sikrer, at det attraktive område bevarer sin særskilte karakter til glæde for alle.
Vil man læse mere om nogle af de smukkeste villaer, udgav arkitekten Jacob Blegvad sammen med Selskabet for Aalborgs Historie i 1991 en fin bog som en del af serien af Aalborg Bøger, og den kan anbefales sammen med historikeren Jørgen Elsøe Jensens bog ”Hasseris – fra landsby til forstad” fra 2000.