Hasseris Villaby er, med rette, kendt for sine mange smukke villaer.
Den unikke bydel, som er opstået i sidste del af 1800-tallet og første del af 1900-tallet, ligger på jord, som tidligere blev dyrket for Aalborg Hospital (Helligåndsklostret) og Vester Ladegaard (lå ca. hvor Aalborg Katedralskole ligger i dag). Området lå tidligere helt åbent med dyrkede marker, og gennem det gik den vej, som bønderne i Hasseris brugte, når de skulle til byen for at sælge deres produkter, eller købe varer, som de ikke selv kunne fremstille. Det var også deres kirkevej. Hasseris var før kendt som Budolfi Landsogn, og landsbyens sognekirke var tidligere Budolfi Kirke.
I den sidste halvdel af 1800-tallet blev det moderne, for de mere velstående indbyggere, typisk grosserere, fabrikanter og højere funktionærer i den voksende industriby Aalborg, at bygge villaer med haver omkring – uden for den travle, støjende og tætte bebyggelse i byen. Det var typisk velhavende mennesker, med mulighed for at bygge med stor kvalitet og med brug af dygtige arkitekter og håndværkere. Mange af deres huse eksisterer stadig, men en del af de største danner nu ramme om virksomhedsdomiciler og kontorer. Et eksempel er Hasserisvej 125, som er opført til fabrikant Poul Buaas. Det var en af de fornemme villaer, som opførtes langs Hasserisvej i årene omkring 1900.
Buaas Maskinfabrik
Poul Buaas var født i Norge 1858, men oprettede i 1885 et værksted i Brødregyde i Aalborg, med speciale i landbrugs- og mejerimaskiner. Buaas fik hurtigt ry for at være en god sælger. Værkstedet og fabrikation voksede derfor hurtigt, og fik behov for mere plads. Det var begrænset, hvad der var af muligheder for udvidelse i midten af byen, og derfor købte virksomheden en større grund ved Annebergvej/Vestre Fjordvej i 1898. Samtidig blev virksomheden omdannet til aktieselskab, dog stadig med P.I. Buaas som administrerende direktør. Han havde solgt virksomheden til aktieselskabet for en kontant betaling på 400.000 kroner. Selskabet optog en række store lån, og fik, for pengene, opført et omfattende kompleks, som til dels stadig findes. Bl.a. er den runde smedjebygning bevaret, ligesom nogle kontorbygninger også er. En senere udvidelse fra 1912-1915 er bygningen ud mod Vestre Fjordvej. Fabrikken arbejdede primært med at fremstille maskineri til mejeridrift, som i sidste del af 1800-tallet var i stor vækst i Danmark. Der var derfor stor optimisme på fabrikkens vegne, og der blev da også betalt udbytte af aktierne de første år.
Læs hele artikel her:
https://hasserisavis.dk/wp-content/uploads/2022/10/Hasserisavis-24s-udg.7-2022.pdf
