• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Et stærkt marked møder ny usikkerhed

Et stærkt marked møder ny usikkerhed

I Ringkjøbing Landbobank vurderer man, at teknologiinvesteringer fortsat understøtter væksten, mens renteudviklingen er blevet sværere at forudsige. Foto: Jesper Franzen

Matias Kirstein PetersenAf Matias Kirstein Petersen
11. juli 2026

BETALT SAMARBEJDE

Kunstig intelligens driver fortsat væksten i verdensøkonomien, men geopolitik, renter og stigende usikkerhed skaber samtidig nye udfordringer for investorerne.

Den globale økonomi har i 2026 fortsat en robust grundtone, men bevæger sig samtidig ind i en fase med større kompleksitet og flere krydsende drivkræfter. I Ringkjøbing Landbobanks afdeling i Hasseris ser man væksten fortsat understøttes af stærk indtjening i virksomhederne og markant investeringslyst – især drevet af kunstig intelligens. Samtidig spiller geopolitik og renteudvikling en stadig større rolle for markedsudsigterne. Det er et synspunkt, der deles af bankens samarbejdspartner SEB, og ifølge investeringschef Henrik Holst Petersen er det netop denne kombination, der kendetegner markedet i øjeblikket.

”Vi ser et globalt opsving, som fortsat er intakt og i høj grad drevet af indtjeningsvækst og investeringer især i USA. Men samtidig er der flere risikofaktorer, som gør billedet mere nuanceret end tidligere.”

Stærk vækst – med AI som motor
En væsentlig drivkraft bag den økonomiske udvikling er virksomhedernes stigende investeringer, særligt inden for teknologi. Her ser man, at investeringerne i AI og semiconductor-industrien vokser markant og understøtter både produktivitet og fremtidig vækst.

”Mange virksomheder og investorer orienterer sig i stigende grad mod de strukturelle temaer, og her er AI uden sammenligning den stærkeste vækstmotor. Det er ikke en midlertidig trend, men en udvikling, der vil præge økonomien i mange år frem.”

Den teknologiske udvikling er samtidig med til at forklare, hvorfor økonomien kan vokse uden tydelige tegn på overophedning af for eksempel jobmarkedet, hvilket understøtter et mere stabilt konjunkturbillede.

En ny og mere usikker virkelighed for renter
Renteudviklingen er langt mindre entydig end tidligere forventet. I USA har markedet bevæget sig fra forventninger om rentenedsættelser til i højere grad at indregne risiko for renteforhøjelser som følge af udviklingen i Mellemøsten, der har ført til stigende energipriser og deraf afledt inflation. I Europa er billedet endnu mere udfordrende, blandt andet fordi man er mere følsomme over for energipriser. I juni satte ECB og Nationalbanken renten op for første gang i tre år, med 0,25 %-point. ECB signalerer fortsatte renteforhøjelser – selv i en situation med svagere vækst og aftagende lønpres, hvilket øger risikoen for en pengepolitisk fejl.

”Centralbankerne står i et vanskeligt spændingsfelt. På den ene side skal inflationen holdes nede – på den anden side må man ikke bremse økonomien for hårdt. Især i Europa ser vi en risiko for, at man strammer for meget.”

Aktiemarkederne leverer stærke afkast
Trods usikkerheder har aktiemarkederne udviklet sig stærkt i år, hvor de globale aktier er steget med cirka 10 %, stærkt løftet af AI og semiconductor-sektoren, mens emerging markets er steget over 20 %. Kun de danske aktier har det svært og ligger stadig med tab for året. Kursstigningerne er især i USA drevet af høj indtjeningsvækst og ikke kun stigende værdiansættelser. Omvendt var markedet i juni vidne til verdens største børsintroduktion i form af SpaceX, som blev introduceret til en værdi på svimlende 1,77 billioner dollars, eller cirka 70 gange selskabets omsætning, hvilket vidner om, at investorerne også er præget af eufori og en frygt for at gå glip af de vildeste ”kursraketter”. Jesper Bruun Nissen peger på, at den reelle indtjeningsvækst trods alt giver en mere robust markedsudvikling.

”Det er positivt, at afkastene i høj grad er drevet af faktisk indtjeningsvækst. Det gør fundamentet stærkere og giver større tryghed for investorer, også selvom udsvingene kan blive større.”

Risici i horisonten
Selvom hovedscenariet stadig er positivt, peger meget, ifølge Ringkjøbing Landbobank, dermed også på en række væsentlige risici. Geopolitiske spændinger, energipriser og en amerikansk forbrugertillid, der aldrig har været lavere, kan lægge en dæmper på væksten. Europa er særligt udsat, da regionen ud over afhængigheden af energiimport også er meget påvirket af international handel, hvilket gør økonomien mere sårbar over for eksterne chok. Omvendt er det også her, man finder nogle af de billigste aktier, som er understøttet af de store investeringspakker fra EU og især Tyskland.

Forventninger til resten af 2026
På trods af usikkerheder fastholder Ringkjøbing Landbobank et relativt positivt syn på resten af året. Banken anbefaler fortsat en overvægt i aktier, baseret på vurderingen af, at højkonjunkturen ikke er ved at løbe tør for momentum.

”Vi forventer fortsat pæne, men mere moderate afkast på aktier. Markedet er ikke uden risici, og særligt sommer- og efterårsmånederne kan blive præget af store udsving, blandt andet op mod det amerikanske midtvejsvalg, som kan blive lidt af en gyser. Fundamentet er dog fortsat stærkt, især drevet af indtjeningsvækst og teknologi,” vurderer Henrik Holst Petersen, mens Jesper Bruun Nissen supplerer: ”For vores kunder handler det om at holde fast i en langsigtet strategi og sikre en god balance i investeringerne. Der vil komme udsving, men mulighederne er fortsat attraktive for den disciplinerede investor.”

2026 tegner således til at blive et investeringsår præget af fortsat vækst, men også større krav til selektivitet og risikostyring. Kombinationen af teknologidrevet vækst, mere usikker renteudvikling og geopolitisk påvirkning stiller krav til en aktiv og velovervejet investeringsstrategi. For investorer betyder det, at de bedste resultater i stigende grad vil tilfalde dem, der formår at balancere muligheder og risici – med fokus på kvalitet, spredning og langsigtet perspektiv.

Læs resten af juli-avisen her

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Længere åbningstider giver flere timer i Aalborgtårnet
Kultur & Aktiviteter

Længere åbningstider giver flere timer i Aalborgtårnet

10. juli 2026
Nyheder

Aalborg KFUM vinder verdens største ungdomsturnering i håndbold

9. juli 2026
Aalborg KFUMs U16-hold sikrede sig Liga 1-titlen
Nyheder

Aalborg KFUMs U16-hold sikrede sig Liga 1-titlen

8. juli 2026
GymAalborg sikrede sig 10 DM-guldmedaljer
Nyheder

GymAalborg sikrede sig 10 DM-guldmedaljer

7. juli 2026
Kultur & Aktiviteter

Nibe Festival sender millioner tilbage til fællesskabet efter veloverstået festival

6. juli 2026
Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Nr. 7 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.