• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Fabrikant C. Rafn og Rafns Alle

Fabrikant C. Rafn og Rafns Alle

C. Rafns Fabrikker i Vesterågade 11 i 1910. På den tid havde C. Rafn overdraget virksomheden til sin søn Axel Rafn og sin mangeårige medarbejder Sophus Raaen, der drev den videre frem til 1918. Fokus var på den tid mest på sæbe og parfume. Foto: F. Karner, Aalborg Stadsarkiv

Flemming NielsenAf Flemming Nielsen
14. juni 2026

Historien om Rafns Alle i Hasseris knytter sig til fabrikant Charles Rafn, som både var industrimand og en central drivkraft i udviklingen af villabyen.

En del af Hasseris Villabys veje er opkaldt efter nogle af de mænd, der udstykkede og byggede deres store villaer i årene omkring 1900. Det gennemgående gadeforløb fra Kong Christians Alle mod vest frem til Svalegårdsvej er gode eksempler på dette: Rafns Alle, Skibstedsvej og Strøybergsvej. Det sammenhængende gadeforløb med tre forskellige navne er opkaldt efter tre af Aalborgs matadorer, der byggede villaer i det dengang nye kvarter, hvor så mange af byens velstående indbyggere efterhånden flyttede ud.

Valdemar Strøyberg, som den længste del af forløbet er opkaldt efter, var apoteker og ejede Sommerlyst på Hasserisvej 130 som lystgård. Skibstedsvej, der ligger mellem Strøybergsvej og Rafns Alle, er opkaldt efter købmand I. N. Skibsted, der havde en stor forretning på Nytorv i det hus, der i dag ligger på Svalegårdsvej og kaldes Svalegården. Skibsted købte i 1872 to parceller nord for vejen, der bærer hans navn, og opførte gården Krogen. Krogen findes endnu og fungerer som hotel, mens gårdens jord blev udstykket i 1895 og derefter bebygget med mange fine villaer.

C. Rafn
Rafns Alle er opkaldt efter fabrikant Charles Rafn (1839-1917). Han blev født i Vestervig og stod i lære som farmaceut på apoteket i Frederikshavn. Han kom til Aalborg i 1863 som ung cand.pharm. Han skulle indrette og bestyre en planlagt eddike-, cider- og mineralvandsfabrik i bygninger ved Vesterå, der havde huset Aalborgs første forsøg på at indrette et dampbrænderi i 1841.

Det var en købmand Herskind fra Aarhus, der det år ansatte en ung Isidor Henius til at installere Aalborgs første dampmaskine og indrette en moderne spritfabrikation. Det gik dog ikke efter hensigten, og allerede i 1853 ophørte brænderiet. Henius var i 1843 blevet hentet af købmand Ludwig Sass, der havde et brænderi som del af sin købmandsvirksomhed, og der indrettede Henius det, der senere blev til landets største spritfabrik, men det er en helt anden historie. Bygningerne i Vesterågade 11 stod imidlertid med inventar, der egnede sig til eddike- og ciderproduktion, og Herman Lihme, tidligere forvalter på Conradsminde Glasværk, havde overtaget bygningerne i 1863 og ansatte C. Rafn til at bestyre virksomheden.

Succes med sodavand og sæber
Med sin baggrund som farmaceut var Rafn velegnet til jobbet med at opbygge produktionen af eddike, cider og mineralvand, men han fik en svær start. Allerede i 1867 ophørte produktionen af eddike og cider, og fabrikationen blev koncentreret til mineralvand. Det var en væsentlig bedre forretning. I 1870 overtog C. Rafn hele ejerskabet af fabrikken. Han var en yderst driftig mand, og sodavand med alle mulige forskellige smage blev en succesrig vare. Det betød, at det blev muligt også at investere i produktion af især fine sæber (Royal Windsor Soap og Savon aux Violettes de Parme var et par af navnene). Senere udviklede produktionen sig til at omfatte varer som soyasovs, sværte, blæk, essenser, krydderier og farvestoffer. Virksomheden fik navnet C. Rafns Fabrikker og havde stor omsætning og en hel del ansatte frem til 1. verdenskrig. Et par år inde i krigen, i 1916-17, blev mangel på råvarer til produktionen så stort et problem, at virksomheden i 1917 måtte stoppe. C. Rafn havde dog allerede i 1901 overdraget virksomheden til sønnen Axel Rafn og sin betroede medarbejder Sophus Raaen.

Fabrikant Charles Rafn i 1878. Rafn kom til Aalborg i 1863 for at starte produktionen af eddike, cider og mineralvand i et tidligere dampbrænderi i Vesterågade 11. Det blev senere også til blandt andet en sæbefabrik. Foto: H. Tønnies, Aalborg Stadsarkiv

C. Rafn og Hasseris Villaby
I 1891 købte C. Rafn en grund af boghandler M.A. Schultz og fik opført en stor villa med navnet Solbakken (i dag Solkrogen 2) ved det, der i dag hedder Rafns Alle. I første omgang blev villaen brugt som sommerbolig, men efter kort tid flyttede Rafn permanent til villabyen. Da han havde overdraget virksomheden til efterfølgerne i 1901, gik den energiske mand ind i arbejdet for at få udviklet villabyen med både vejforløb og andet, ligesom han var med til at etablere Grundejerforeningen Hasseris Villaby, som Hasseris Grundejerforening oprindeligt hed. Efter sigende fik Rafn også etableret en sti, kaldet Den Sorte Sti eller Kulstien, der førte fra hans villa Solbakken mod øst til Almen Kirkegård – det vil sige det vejforløb, der i dag udgør Rafns Alle og Anders Borks Vej. Da vejen blev etableret på stiforløbet, kom den i første omgang til at hedde Ahorns Alle, men i 1915 blev den navngivet Rafns Alle i anledning af C. Rafns og hustruens guldbryllup. Hasseris Grundejerforening ønskede at ære Rafn med navngivningen for hans store indsats for sit bykvarter.

Initiativet til villabyens vandværk
Ud over at være medstifter af grundejerforeningen i 1906 havde Rafn også nogle år før været primus motor i oprettelsen af en fælles vandforsyning. Vandværket startede i 1893 med en brønd på Vossvej 25, men ret hurtigt fik man behov for at etablere flere brønde, da antallet af brugere steg stærkt. I 1904 omorganiseres forsyningen ved oprettelse af et aktieselskab, A/S Hasseris Villakvarters Vandværk, med 70 registrerede brugere i 1905 i de da 49 villaer i området. Persongalleriet i grundejerforeningens bestyrelse og vandforsyningens bestyrelse var i høj grad sammenfaldende, så i 1910 overgik vandforsyningen til at være en del af grundejerforeningens virksomhed. Beboere i villabyen blev i den anledning forpligtet til at aftage vand fra foreningens vandværk.

Gennem årene efter udvidedes vandværket med både pumpeanlæg og vandbeholdere på Møllebakken, og det fungerede helt frem til 1988, hvor det måtte nedlægges på grund af nitratindholdet i vandet. Vandforsyningen overgik da til Aalborg Kommune. Nu har også den kommunalt ejede vandforsyning problemer med nitrat, men det er jo en anden historie. C. Rafn døde i 1917, to år efter han var blevet hædret med navngivning af vejen, men hans villa ligger der stadig som en af de største villaer i det kvarter, han satte et stort præg på.

Læs resten af juni-avisen her

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 
 
 

Relaterede Artikler

Sankt Hans fejres i Gl. Hasseris
Erhverv & Samfund

Sankt Hans fejres i Gl. Hasseris

13. juni 2026
Børneløbet samler familier til en aktiv dag i det grønne
Kultur & Aktiviteter

Børneløbet samler familier til en aktiv dag i det grønne

12. juni 2026
Beboere melder om henkastet affald og hærværk
By & Bolig

Beboere melder om henkastet affald og hærværk

11. juni 2026
Kanondag: Kom til historisk temadag på havnefronten
Kultur & Aktiviteter

Kanondag: Kom til historisk temadag på havnefronten

10. juni 2026
Den glade studentertid på Hasseris Gymnasium
Kultur & Aktiviteter

Den glade studentertid på Hasseris Gymnasium

9. juni 2026
Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.