En præstegård i Norge danner rammen om et dramatisk opgør mellem en forsmået datter og en dominerende mor. Ingmar Bergmans skuespil, Høstsonaten med Kirsten Olesen i hovedrollen bringer os gennem et drama, som vi tilskuere åndeløst følger i 2 timer uden afbrydelse.
Forestillingen indledes med at datteren, spillet af Marie Knudsen Fogh skriver et brev til sin mor. Heri inviterer hun sin mor til at besøge hende og hendes mand, spillet af Patrick A. Hansen på præstegården.
Alt synes at ånde i idyl, indtil moderen indfinder sig, og dramaet mellem mor og datter folder sig ud i fuldt flor, medens præsten forsøger at dæmpe gemytterne, mest ved at servere rigeligt med vin og spiritus.
Mor og datter har en fælles passion for at spille klassisk musik på flygel, men også her folder dramaet sig ud, for mens moderen er en feteret koncertpianist, er datteren blot lokal organist i kirken.
Kirsten Olesen er gæstespiller i stykket, og hæver med sin blændende skuespilkunst forestillingen til et niveau svarende til Det Kgl. Teaters.
Men også Marie Knudsen Fogh er formidabel med sin kendte hæmningsløse evne til at krænge sit indre ud, så vi tilskuere bliver blæst bagover.
Scenografien er helt enkel: Ét rum, hvor hele dramaet udspiller sig. I løbet af forestillingen bliver vi bekendt med deres historie, og får et indblik i de følelser, der ligger bag, men detaljerne skal vi ikke røbe her. Gå i stedet selv ind og se forestillingen. De vil ikke blive skuffet.