• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Kultur & Aktiviteter

Frivilligprogram styrker elevernes læring

Frivilligprogram styrker elevernes læring
RedaktionenAf Redaktionen
18. februar 2022

Som elev på det internationale IB-gymnasium (International Baccakaureate), der er del af Hasseris Gymnasium & IB World School, definerer man selv en del af sin uddannelse og bliver projektleder for egne udviklingsprojekter.  

Af Charlotte Klemmensen 

IB-uddannelsen er sammensat af fag, som eleverne selv vælger med både faste elementer som valgfag og fællesfag som videnskabsteori. IB sigter mod udvikling af det hele menneske, og målet er at uddanne fremtidens verdensborgere inden for klima, fred, økonomi, kommunikation og politik. På IB skaber eleverne desuden en del af uddannelsen selv. Eleverne inviteres til selv at udforme frivilligprogrammet CAS, der er obligatorisk. Oversat står CAS (Creativity, Activity and Service) for kreativitet, fysisk aktivitet og velgørenhed.

Inden for de tre søjler arbejder eleverne målrettet med erfaringsbaseret læring og refleksion over egen personlige udvikling. CAS hviler i høj grad på at udvikle evnen til individuelt initiativ og projektstyring. Med andre ord er CAS er en mini-uddannelse i projektledelse, hvor syv læringsmål for personlig udvikling, samarbejdsevne og adfærd styrker elevens forståelse af egen rækkevidde og samarbejdets kraft. 

Valgfrihed styrker karrierevalg 

Tidligere elev, Liv Sletten, fortæller om, hvordan CAS har udviklet hende direkte. I løbet af CAS-forløbet engagerede hun sig som miljøforkæmper og tog samtaler med skolens pedeller og rektor om miljøtiltag. Herefter fik hun kontakt til NGO-organisationen UngEnergi, hvor hun videreførte sit miljøengagement og deltog i miljøaktiviteter lokalt, på Aalborg Bæredygtighedsfestival og i internationale sammenhænge.

Liv fortæller om opdagelsen af, at flere kan gøre mere: “Introduktionen til CAS gjorde mig opmærksom på, at forandring kommer af handling og engagement. Mine større CAS-projekter har været forankret i mine forhåbninger om en mere bæredygtig verden, en vision baseret på, at grøn bæredygtighed er for alle, og at det haster med at handle på det, som jeg betragter som den største trussel mod menneskets eksistens: klimaændringer.”

I dag bor Liv i Skotland, hvor hun har studeret Environmental Geoscience i Edinburgh. Hun fortæller, at under studierne fortsatte hun engagementet i uafhængige miljøorganisationer på grund af CAS: “Sideløbende med min uddannelse fortsatte jeg med at arbejde frivilligt for miljø-ngo’er – fordi jeg allerede havde lært fra CAS, at frivilligt arbejde havde en enorm sundhedsmæssig fordel for mig. Det fik mig til at føle mig gladere, det fik mig til at føle et formål, og det gav mig mere styrke. Det gav mig også professionelle, interpersonelle færdigheder, som jeg ellers ikke ville have haft.”

Efter studierne arbejder Liv i dag med klimaforandringer blandt andet hos et økologisk kooperativ og gennem sin uddannelse som skovridder i det nordvestlige Skotland: “CAS har vist mig, hvor meningsfuldt det kan være at finde et fællesskab med andre, samtidig med at man tjener en større sag. Jeg vil endda sige, at det hjalp mig med at finde ud af, hvad der var meningsfuldt for mig, hvad mine styrker var, og hvordan mine personlige færdigheder kunne komme i spil. Efter min geovidenskabelige uddannelse arbejdede jeg i 2½ år i et økologisk kooperativ for økologiske fuldfoderprodukter, hvor jeg igen blev en integreret del af lokalsamfundet, hvor jeg følte mig til tjeneste og havde et formål.” 

Karrierevalget trækker en tråd tilbage til hendes CAS: “På en sjov måde sender det mig tilbage for at fuldføre det loop, som jeg startede med et af mine CAS-projekter – at samle affald omkring de grønne områder ved Hasseris Gymnasium.”.

Liv beretter, at uddannelsen har givet hende mulighed for at udleve hendes passion for miljø og klima, men at det var CAS, der gjorde hende i stand til at handle på det, når hun tænker tilbage den dag i dag.  

Det globale i det lokale 

På IB-uddannelsen gør vi CAS til synlig læring for eleverne. Vi glædes over, at forløb har givet mening for livet. Vi har eksempler på CAS-projekter for glutenallergikere, på lokale plejehjem med julefejring, hos Kattens Værn, målrettet lektiehjælp, fejring af Aalborg Karneval med deltagelse i Den Internationale Parade, som IB har samarbejdet med i mange år om den kunstneriske del.

Det samme gør sig gældende for Børneulykkefondets Rasmus Klumpløb, som skolen er vært for. CAS-elever hjælper til under løbet og med underholdning af børn efter løbet. CAS forankrer det globale i det lokale. For at hjælpe eleverne på vej, har vi et flerårigt samarbejde med KFUM i Hasseris og en række lokale CAS-partnere. Vi er altid interesseret i at formidle kontakt mellem nye partnere og vores elever, så tag endelig fat i os, så vi kan åbne verden endnu mere op i vores bydel.   

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Kultur & Aktiviteter

Loppemarked samler ind til udsatte kvinder

3. marts 2026
Rigtige Mænd cykler for Ventilen
Kultur & Aktiviteter

Rigtige Mænd cykler for Ventilen

2. marts 2026
Største musikprogram til dato klar til Aalborg Karneval
Kultur & Aktiviteter

Største musikprogram til dato klar til Aalborg Karneval

26. februar 2026
Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Velkommen til boghandlen i Hyunam-dong” af Hwang Bo-reum
Kultur & Aktiviteter

Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Velkommen til boghandlen i Hyunam-dong” af Hwang Bo-reum

23. februar 2026
Picassos sene værker samlet i Aalborg
Kultur & Aktiviteter

Picassos sene værker samlet i Aalborg

17. februar 2026
Næste
Fra Japan til Hasseris – når udvekslingsophold bliver til studentereksamen 

Fra Japan til Hasseris – når udvekslingsophold bliver til studentereksamen 

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.