• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem By & Bolig

Glas i restaffald: Ukorrekt sortering får konsekvenser

Glas i restaffald: Ukorrekt sortering får konsekvenser

Korrekt sortering af glas er en forudsætning for at undgå nye tiltag i området. Foto: Jens Skovgaard

Jens SkovgaardAf Jens Skovgaard
13. maj 2026

Fejlsortering af glasaffald i Hasseris har ført til overvejelser om nye affaldsløsninger, men en planlagt glasmolok på Jakob Skomager Vej bliver ikke etableret.

Stigende problemer med glas i restaffald har fået Nordværk og Aalborg Kommune til at se nærmere på affaldssorteringen i Hasseris. En konkret plan om at opstille en glasmolok på Jakob Skomager Vej er dog nu opgivet efter dialog med lokale aktører.

Fliser vakte opmærksomhed
Et nyanlagt fliseområde i græsrabatten på Jakob Skomager Vej førte til henvendelser til Hasseris Grundejerforening. Også en beboer på Oldfuxvej kontaktede foreningen om sagen. Efterfølgende rettede grundejerforeningen henvendelse til Aalborg Kommune og Nordværk. Her blev det oplyst, at flisebelægningen var etableret med henblik på at placere en glasmolok til indsamling af flasker og andet glasaffald.

Overvejelser om placering
Placeringen gav anledning til bekymringer om støj for de nærmeste naboer samt områdets udtryk, hvis en molok blev placeret i et grønt område. På den baggrund blev der foreslået et møde om sagen. Nordværk oplyste samtidig, at baggrunden for opsætning af glasmolokker er en affaldsbekendtgørelse fra Miljøministeriet fra 2020. Her fremgår det, at løsninger til glasaffald skal være tilgængelige i gåafstand fra boligerne. Kontrol af restaffald i villaområder har vist, at der forekommer glas i containerne. Det har medvirket til beslutningen om også at overveje glasmolokker i disse områder.

Enighed om korrekt sortering
På et møde mellem Aalborg Kommune og Hasseris Grundejerforening var der enighed om, at glas ikke skal smides i restaffald. Grundejerforeningen har derfor oplyst, at den vil informere sine medlemmer om gældende regler for sortering.

Plan droppet
Nordværk oplyser i et skriftligt svar:

“Vi har nu fået en tilbagemelding fra kommunen, som betyder, at de ikke går videre med etableringen af glaskuben på Jakob Skomager Vej. Den etablerede flisebelægning bliver fjernet, og området reetableret med græs. Beslutningen er truffet på baggrund af vores dialog og de forhold, der blev rejst omkring placeringen herunder hensyn til området, naboer, trafik og den samlede karakter af kvarteret.”

Afhænger af sortering
Nordværk gør samtidig opmærksom på, at beslutningen forudsætter, at beboerne i området sorterer glas korrekt og benytter de eksisterende afleveringsmuligheder. Ordningen vil blive evalueret om et år. Hvis der ikke ses en forbedring, kan arbejdet med at opstille glasmolokker i Hasseris blive genoptaget med en indbyrdes afstand på cirka 500 meter.

Opfordring fra grundejerforeningen
Hasseris Grundejerforening udtaler:

“Hasseris Grundejerforening støtter naturligvis, at vi skal sortere samvittighedsfuldt og korrekt hjemme i boligerne. Vi opfordrer derfor kraftigt til at tage flasker og syltetøjsglas med, når man skal ud at handle, og til at bruge de opstillede flaskebobler ved butikkerne. Egentlig synes vi, det er pinligt, at vi i Hasseris tilsyneladende er for skødesløse med sorteringen og smider flasker og andet glas i restaffaldet. Det er jo dårligt både for miljøet og for bydelens omdømme.”

En tilsvarende information vil blive formidlet via grundejerforeningens hjemmeside og nyhedsbrev.

Læs resten af maj-avisen her

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 
 
 

Relaterede Artikler

Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Jeg som aldrig har kendt mænd” af Jacqueline Harpman
Kultur & Aktiviteter

Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Jeg som aldrig har kendt mænd” af Jacqueline Harpman

18. juni 2026
Mariendals Mølle: Uvis fremtid skaber uro
Kultur & Aktiviteter

Mariendals Mølle åbner dørene for besøgende

17. juni 2026
Nordkraft Big Band modtog Klaverstemmerens Musikpris
Kultur & Aktiviteter

Nordkraft Big Band modtog Klaverstemmerens Musikpris

16. juni 2026
Opera, humor og symfoni i ny forestilling i Musikkens Hus
Kultur & Aktiviteter

Opera, humor og symfoni i ny forestilling i Musikkens Hus

15. juni 2026
Fabrikant C. Rafn og Rafns Alle
Erhverv & Samfund

Fabrikant C. Rafn og Rafns Alle

14. juni 2026
Næste
Aalborgtårnet genåbnede med festlig fejring og stor opbakning

Aalborgtårnet genåbnede med festlig fejring og stor opbakning

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.