• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
Hjem Kultur & Aktiviteter

Hasseris Bibliotek anbefaler: ‘Francine og Katrine’ af Signe Pildal

Hasseris Bibliotek anbefaler: ‘Francine og Katrine’ af Signe Pildal
RedaktionenAf Redaktionen
15. april 2025

En fin og velskrevet debutroman af Signe Pildal om tiden før MeToo og om konsekvenserne af et overgreb.

Handlingen udspiller sig i to dele, fra december 2003 til juni 2004 og sidenhen i sensommeren til efteråret 2007, og foregår altså før MeToo-bevægelsen blev et fænomen i Danmark. Bogen undersøger den magtbalance, der kan opstå mellem en vejleder og en studerende på et universitet, og om de konsekvenser, det kan få, når sådan en magtbalance misbruges.

Romanen starter midt i handlingen, hvor vi præsenteres for den ene af bogens to hovedpersoner, den ph.d.-studerende ved KU, Francine. Francine er, efter en julefrokost, alene tilbage med sin magtfulde vejleder og professor, Henrik Kjær, som udsætter hende for et seksuelt overgreb. Et overgreb, der bliver definerende for resten af hendes liv, og for de mennesker de hver især omgiver sig med.

Romanens anden hovedperson, Katrine, er gift med Henrik Kjær og er en kvinde, som lever med både sine egne og ægtemandens livsvalg og elsker på trods. En kvinde, der af sin mand omtales som hustru eller mor, og hvis umiddelbare væren består i at holde parrets hjem ‘pletfrit’ og sikre, at ingen opdager det skrøbelige fundament, de bygger på.

I bogen har hovedpersonerne hver deres fortællerstemme, hvilket fungerer rigtig fint. Gennem hverdagens handlinger, tanker og refleksioner inviteres læseren langsomt ind under huden på de to meget forskellige kvinder, hvis skæbner både forandres og påvirkes, til det gode og det onde.

Romanen er skrevet i et levende, nutidigt og flydende sprog, hvilket gør den særdeles læsevenlig. Man græmmes, forundres og rammes af de tunge emner, romanen behandler, og de to kvinders livsduelighed – og nogle gange mangel på samme.Men den efterlader læseren med et håb. Et håb om, at alt kan blive bedre, når man tager livtag med de udfordringer, livet giver. Et håb om, at selv i mørket findes en mening – og at vi kan finde styrke i den.

Om forfatteren
Signe Pildal er ph.d. i retorik og arbejdede i en årrække som lektor på Aarhus Universitet. Francine & Katrine er hendes debut som romanforfatter.

‘Francine og Katrine’ af Signe Pildal
Sidetal 309
Udgivet 2024
Genre Skønlitteratur
Forlag Lindhardt og Ringhof


Andre bøger om samme emne/genre

  • ”Fuglene synger baglæns” af Karin Slot Christiansen handler om to kvinder, utroskab og drømme, men er lettere i både sprog og stemning.
  • ”Fra i nat sover jeg på taget” af Jens Christian Grøndahl handler om parforhold, kærlighed og overgreb.
  • ”Vi ser dig” af Eva Aagaard. En samtidsroman, der handler om konsekvenserne ved at tale åbent om et overgreb, om tvivl og retfærdighed.

Læs resten af apriludgaven i vores arkiv.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

Relaterede Artikler

Hasseris Grundejerforenings tidlige historie
Erhverv & Samfund

Hasseris Grundejerforenings tidlige historie

24. oktober 2026
Hasseris Bibliotek anbefaler: ”3. sal” af Annette Møller
Kultur & Aktiviteter

Hasseris Bibliotek anbefaler: ”3. sal” af Annette Møller

23. oktober 2026
Månedens bolig: Klassisk liebhavervilla i Indre Hasseris
By & Bolig

Månedens bolig: Klassisk liebhavervilla i Indre Hasseris

22. oktober 2026
Aalborg Zoo lagde hus til stort Feriepartner-arrangement
Kultur & Aktiviteter

Aalborg Zoo inviterer gæster indenfor i løvernes nye anlæg

21. oktober 2026
Lokale foreninger går sammen om støj fra 3. Limfjordsforbindelse
By & Bolig

Lokale foreninger går sammen om støj fra 3. Limfjordsforbindelse

20. oktober 2026

Næste
Aalborg KFUM Fodbold kan kalde sig Jyllands fjerde største fodboldklub

Aalborg KFUM Fodbold kan kalde sig Jyllands fjerde største fodboldklub

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 6 2026

Nr. 7 2026

Nr. 8 2026

Nr. 9 2026

Nr. 10 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.