• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Kultur & Aktiviteter

Hasseris Gymnasium: At rejse er at lære

Hasseris Gymnasium: At rejse er at lære
RedaktionenAf Redaktionen
21. april 2025

Med sammenknytningen af en stærk studieretningsprofil og fagligt målrettede studierejser har Hasseris Gymnasium i snart 15 år givet eleverne mulighed for at tilvælge et internationaliseringsprogram, som sigter mod at forberede dem på et fremtidigt globalt arbejdsmarked.

Hvilke kompetencer skal en naturvidenskabelig elev have i fremtiden? Hvor og hvordan kommer denne elev fremover til at skulle arbejde? Dette var blot et par af de spørgsmål, der blev overvejet, da man på Hasseris Gymnasium for snart 15 år siden besluttede at satse på en langt højere grad af internationalisering. For allerede dengang pegede svarene i retning af, at der fremover ville blive stort behov for unge mennesker med interkulturelle kompetencer, og at det globale ville komme til at overskygge det lokale og regionale samt spille en meget større rolle i de fleste veluddannede menneskers arbejdsliv. Hermed var fundamentet lagt for det globaliseringsprogram, der i første omgang var tiltænkt naturvidenskabelige elever, men som i dag er en tilvalgsmulighed på de fleste af skolens studieretninger.

”De unge er meget bevidste om vigtigheden af at have et internationalt mindset i dag,” forklarer vicerektor, Lars Nielsen, der i sin tid var blandt initiativtagerne til skolens globalprogram. ”Det at kunne interagere med andre kulturer handler om langt mere end sprogkompetencer, og det er blandt andet det, vi gerne vil åbne for med vores globalrejser. Vi skal ud i verden og se, undersøge og lære at forstå hinanden. Men derudover handler programmet også om at binde rejseaktiviteten op på et højt fagligt niveau, som giver eleverne noget ekstra værdifuldt med i rygsækken. For det er nu engang noget helt andet at være til stede i CERN, hvor det største forsøgsanlæg med partikelfysik findes, eller være til møde med EU-politikere og embedsmænd i Bruxelles og få indblik i disses dagligdag, end det er at sidde hjemme i klasselokalet og tilegne sig viden gennem de traditionelle undervisningsmaterialer,” fortæller vicerektor, der hæfter sig ved, at op mod 70 % af en årgang efterhånden tilvælger en globalrejsepakke.

Gymnasiets tre store globalprogrammer er bygget op med en studierejse pr. skoleår, hvoraf de to er inden for Europas grænser, mens den sidste er til en destination i enten Asien eller Amerika.  Herudover tilbydes elever på musiske og sproglige studieretninger også en rejsepakke med tre rejser i Europa.

På gymnasiet har vi også mødt Astrid Brix Banasik fra 3y og Filip Rohde Nielsen fra 3c, der har gået på hver sin rejselinje: Global Science og Global Politics. De er her, efter sidste studierejse og kort inden den afsluttende studentereksamen, enige om, at det både har været et fagligt og socialt løft at deltage i globalprogrammet.

”I forbindelse med vores tur til Bruxelles-Geneve var vi blandt andet en hel dag på Euro Space Center,” mindes Astrid. ”Og her fik man lov at afprøve forskellige ting fra fysik, som for eksempel at gå på månen med en anden tyngdekraft. Først når man har oplevet dette, forstår man rigtigt, hvordan tyngdekraften virker,” beretter hun, mens Filip supplerer med, hvordan rejsen til Washington i to uger efter det amerikanske præsidentvalg var med til at skærpe hans interesse for amerikansk politik.

”Det giver en god sammenkobling mellem undervisning og virkelighed, når man får lov til at opleve forskellige tings anvendelse i praksis. Det var som samfundsfaglig elev meget relevant at være til stede og opleve USA lige efter en så vigtig politisk beslutning, fordi det gav en hel anden forståelse for og indsigt i det amerikanske samfund.”

Begge elever er også overbeviste om, at rejserne har haft stor betydning for fællesskabet på studieretningen, og de er enige om, at ”det fællesskab gør noget godt, når man kommer hjem, da det skaber et bedre socialt og fagligt arbejdsmiljø i klassen”. Derfor er de heller ikke spor betænkelige ved at tilråde kommende elever med stor rejselyst at tilvælge globallinjerne. For, som de begge konstaterer, bliver rejserne både tre uforglemmelige oplevelser og en fagligt bærende del af hele gymnasietiden.

Læs resten af apriludgaven i vores arkiv.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Ny aktivitetskoordinator hos Aalborg SeniorSport
Nyheder

Ny aktivitetskoordinator hos Aalborg SeniorSport

11. marts 2026
Fra Dubai til Aalborg: Nu sælger Mark Andersen liebhaveri i Aalborg
By & Bolig

&LIVING kan bryste sig af høje salgsrater og stor efterspørgsel

10. marts 2026
Dato for årsopgørelsen er fastlagt
Erhverv & Samfund

Dato for årsopgørelsen er fastlagt

9. marts 2026
Rekordhesten Menza markerer sig i toppen af dansk travsport
Nyheder

Rekordhesten Menza markerer sig i toppen af dansk travsport

8. marts 2026
Lucca Dahl Nordlund: Ung artist med blikket rettet fremad
Erhverv & Samfund

Lucca Dahl Nordlund: Ung artist med blikket rettet fremad

7. marts 2026
Næste
Advokatens klumme: Når bobestyreren træder til

Advokatens klumme: Nye regler om generationsskifte og skematisk værdiansættelse

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.