• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem By & Bolig

Hasseris Gymnasium: Unge og gambling

Hasseris Gymnasium: Unge og gambling

Ole Droop er rektor på Hasseris Gymnasium, hvor der går ca. 700 stx-elever samt 160 elever i skolens internationale IB-afdeling. Der er ca. 115 ansatte, hvoraf de 90 er ansat som undervisere.

RedaktionenAf Redaktionen
8. april 2024

Rektor Ole Droob har indført ludomani på skoleskemaet for 2.g-eleverne på Hasseris Gymnasium. Læs her, hvad der lægger til grund for rektorens beslutning.

Af Ole Droob

I Danmark er aldersgrænsen for online pengespil 18 år. Alligevel viser undersøgelser fra Skatteministeriet, at 15 pct. af unge mellem 15 og 17 år har spillet om penge på internettet inden for det seneste år, hvilket svarer til ca. 32.000 unge.

De unge mellem 12 – 17 år med pengespilsproblemer er typisk blevet introduceret til pengespil af deres venner. Blandt voksne er antallet af ludomaner mere end fordoblet over de sidste 5 år, så i dag har op mod 500.000 voksne danskere varierende problemer med pengespil.

Gambling er altså et stigende samfundsproblem, og det er noget, vi på Hasseris Gymnasium ønsker at forholde os til. På skolen har vi en klar IT-politik: Eleverne skal ikke have adgang til mobiltelefoner i undervisningstiden, hvorfor de afleveres inden undervisningsstart i klassens mobilhotel. Det sker for at have fokus på undervisningen og ikke at blive distraheret af livet udenfor klasserummet.

Det løser dog intet, hvis eleverne ikke samtidigt begrænses i deres brug af PC/MacBooks. Derfor er det ligeledes en del af skolens IT-politik, at der i undervisningstiden blokeres for adgang til hjemmesider, der omhandler de fire S’er: Sociale medier, Shopping, Streaming og Spil.

Lukket netværk

Det stopper dog ikke her, for i erkendelse af de udfordringer, især unge mænd kan blive ramt af i forhold til gambling, er alle hjemmesider indenfor gambling-område permanent blokeret på skolens net. Man kan altså fint gå på sociale medier, shoppe og streame efter skoletidens ophør, hvis man er på skolen om aftenen, i weekenderne eller i ferieperioder, men man kan på intet tidspunkt tilgå gambling-sider via skolens netværk.

Vi er naturligvis klar over, at eleverne stadig har mulighed for at gamble uden for skoletid ved hjælp af deres egne mobilnetværk, men vi ønsker som skole at sende et klart signal om, at vi på ingen måder ønsker at understøtte hverken gambling eller de ofte aggressive spilleindustri, der rækker ud efter de unge.

Info og forbud

Spørgsmålet melder sig så: Er information ikke bedre end forbud? Hertil er vores svar: ”Vi skal gøre begge dele”. På Hasseris Gymnasium samarbejder vi med organisationen “Spil for livet”, der årligt besøger skolens 2.g-eleverne (valgt fordi flertallet af elever bliver myndige dette skoleår) for at informere dem om de barske realiteter ved ludomani.

Så vi prøver gennem oplysning at informere de unge om mulige negative konsekvenser ved gambling, men vi mener desværre ikke, at dette er tilstrækkeligt til at beskytte de unge, hvorfor forbudsvejen også er valg.

Ansvaret

De unge på Hasseris Gymnasium har et meget stærkt fællesskab, og vi har et gymnasium med en meget høj grad af trivsel. Disse sociale som faglige stærke fællesskaber er noget af det helt centrale i vores høje grad af trivsel blandt vores elever, men der kan også i enkelte tilfælde skabes uheldige sociale fællesskaber, fx omkring gambling.

Unge under 18 kan få venner til at spille for sig, unge over 18 kan finde fællesskab ved at gamble sammen. Er det forældrenes ansvar, at unge under 18 ikke spiller? Er myndige personer ikke selv ansvarlige for deres spilleforbrug? Jo, det er korrekt, men et gymnasiums rolle er både at uddanne og danne de unge, og herunder at hjælpe dem godt på vej ind i voksenlivet med de udfordringer, det indebærer.

Vi har derfor seksualundervisning i 1g, information om ludomani i 2. g og kursus i finansiel dannelse for alle i 3.g. (Ved siden af alt det andet der foregår på gymnasiet).

Selvom vi ikke er direkte ansvarlig for at disse vigtige emner adresseres så gør vi det alligevel. Vi ser det nemlig som en meget vigtig opgave for os som gymnasium at hjælpe, at danne, de unge bedst muligt så de bedst muligt i gang med voksenlivet, og det liv der venter på den anden side af en uforglemmelig gymnasietid.

Læs resten af aprilavisen her.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 

Relaterede Artikler

Aalborg Kommune forklarer slåning af grønt område
By & Bolig

Aalborg Kommune forklarer slåning af grønt område

8. august 2026
Genbrugsplads på Over Kæret lukker midlertidigt på grund af asfaltarbejde
By & Bolig

Genbrugsplads på Over Kæret lukker midlertidigt på grund af asfaltarbejde

5. august 2026
En iværksætter med eventyrlyst
By & Bolig

Læs eller genlæs: En iværksætter med eventyrlyst

4. august 2026
En virksomhed i Kærby: Kjærs Mølle
By & Bolig

En virksomhed i Kærby: Kjærs Mølle

24. juli 2026
Månedens bolig: Liebhavervilla på en af Hasseris Enges bedste adresser
By & Bolig

Månedens bolig: Liebhavervilla på en af Hasseris Enges bedste adresser

20. juli 2026
Næste
Hasseris Kirke: Gratis koncert med unge cello-talenter

Hasseris Kirke: Gratis koncert med unge cello-talenter

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Nr. 7 2026

Nr. 8 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.