Den 3. Limfjordsforbindelse trækker tråde helt tilbage til færgerne mellem Aalborg og Nørresundby – og ind i Hasseris’ baghave.
Gennem århundreder har forbindelsen mellem Vendsyssel og Himmerland været varetaget i Aalborg og Nørresundby indtil 1865 med rofærger. I 1863 blev det vedtaget at bygge en pontonbro. Den gav anledning til store diskussioner, og den blev forsinket af krigen i 1864, men den blev taget i brug i 1865. Den tjente sit formål som nem forbindelse mellem Aalborg og Nørresundby gennem 78 år og var en stor lettelse for trafikken til og fra Vendsyssel. Den havde af og til problemer, når der var isvinter, og det skete en enkelt gang, at dele af broen i en kraftig storm rev sig løs og drev ud mod Hals, men alt i alt var den en stor forbedring. I 1879 blev den suppleret af jernbanebroen, og i 1933 blev den erstattet af Limfjordsbroen. Allerede kort efter den blev taget i brug, blev det klart, at der kunne blive behov for endnu en Limfjordsforbindelse. Stærkt stigende biltrafik, især efter 2. verdenskrig, gjorde det uholdbart, at gennemgående trafik ad hovedvej A10 skulle ind gennem Vesterbro, over fjorden og gennem Nørresundby. Det løstes i 1969, da motorvejen øst om Aalborgs centrum og Nørresundby blev bygget med Limfjordstunnellen som forbindelse under fjorden. Igen var det dog allerede dengang klart, at der nok ville blive brug for endnu en forbindelse over fjorden for at løse de stadigt voksende trafikproblemer. Dermed kom Hasseris i spil til at lægge jord til en ny forbindelse. Både villabyen og de hastigt voksende boligområder vest og syd for havde ellers været forskånet for store gennemgående veje med tilhørende støj og forurening. Det var med til at gøre området attraktivt at bosætte sig i.
Lindholmforbindelsen
I begyndelsen af 1970’erne arbejdede Aalborg Kommune med en såkaldt generalplan for, hvordan infrastrukturen skulle udvikles i den nye storkommune. En vigtig del af det var at lægge linjen for en ny trafikforbindelse over Limfjorden, kaldet 3. Limfjordsforbindelse. Den 26. august 1974 vedtog byrådet et såkaldt byggelinjepålæg. Det betød, at man foretog arealreservationer til fremtidigt byggeri af vejanlæg og bro med tilhørende tilkørsler. Den linje, man arbejdede med, gik fra Skalborg i syd, vest om Sofiendal og Gl. Hasseris, gennem Mølholm og vest om Vestbyen med bro over til Lindholm lige vest for Lindholm Strandpark og derfra videre mod nord. Den blev kaldt Lindholmlinjen, og den var udgangspunkt for planlægning gennem mange år. Det var kun et enkelt byrådsmedlem, Anton Kanstrup fra DKP, der betvivlede fornuften i at lægge en motorvej ind mod Vestbyen og gennem Lindholm. Han foreslog i 1977, at man skulle foretage undersøgelser, om en linje over Egholm ville give mening, men forslaget blev massivt nedstemt i byrådet med alle stemmer mod én. Så gik der nogle år, hvor der ikke blev arbejdet intensivt med 3. Limfjordsforbindelse. Aalborg Kommune var optaget af at få udarbejdet en kommuneplan, og Vejdirektoratet var optaget af at planlægge nordjyske motorvej i forlængelse af tunnelen og for den sags skyld også Storebæltsforbindelsen. Den nordjyske motorvejs placering var til diskussion gennem et stykke tid, og så længe det ikke var afgjort, hvor den skulle gå, lå diskussionen om 3. Limfjordsforbindelse stille.
Fokus på Egholmlinjen
Man skulle helt frem til 1998, før der for alvor kom gang i overvejelserne om, hvordan man skulle løse problemet med trafikken på tværs af fjorden. I mellemtiden var der opbygget en stor modstand mod Lindholmlinjen med afsæt i Vestbyen. Her havde modstanderne af forbindelsen organiseret sig og afholdt demonstrationer frem mod byrådsvalget i november 1997. Det blev i det nye byråd i 1998 klart, at fokus var ved at skifte fra Lindholmlinjen til at arbejde seriøst med linjeføringen over Egholm som alternativ. Ud over at tage noget af brodden af utilfredsheden i Vestbyen ville en linjeføring over Egholm også skabe bedre forbindelse til Aalborgs voksende lufthavn fra syd, og det indgik i byrådets overvejelser. Arbejdet førte i 2002-2003 frem til, at man udarbejdede en såkaldt VVM-redegørelse, der afdækkede fordele og ulemper ved de tre mulige løsningers påvirkning af omgivelserne: Lindholmlinjen, en udvidelse af den eksisterende tunnel og Egholmlinjen. Der var en stor mængde indsigelser fra en lang række organisationer, foreninger og privatpersoner, og da byrådet skulle tage stilling til linjeføringen i forlængelse af VVM-redegørelsen, var der stor uenighed, både mellem partierne i byrådet og internt i partiernes byrådsgrupper, især i Socialdemokratiet, hvor borgmester Henning G. Jensen sammen med flere andre i gruppen var modstander af Egholmlinjen. Men byrådets flertal vedtog alligevel den 8. september 2003 at anbefale en linjeføring over Egholm. Amtsrådet i Nordjyllands Amt havde helt overvejende samme holdning, som reelt også svarede til Vejdirektoratets.
3. Limfjordsforbindelse vedtages
Der blev klaget over VVM-redegørelsen til Naturklagenævnet, som gav klagerne medhold i, at redegørelsen var fejlagtig på nogle områder og ufuldstændig på andre. Det betød forsinkelser igen, da man skulle lave en delvist ny redegørelse. Efter det kom sagen til afstemning igen i byrådet i oktober 2006, hvor et byrådsflertal igen stemte for Egholmforbindelsen. Både amt og kommune anbefalede altså, at man skulle lægge en motorvej vest om Hasseris, over Egholm og videre øst om Aalborg Lufthavn og mod nordøst med tilslutning til E39 (Hirtshalsmotorvejen). Så gik det hele mere eller mindre i stå. Årsagen var, at det jo er staten (Vejdirektoratet), der skal betale. Det krævede, at Folketinget vedtog en anlægslov med finansiering, og der var ikke umiddelbart politisk vilje på landsplan til at bygge nye motorveje i Nordjylland. Det var først i 2024, det skete. Til gengæld er planlægningen med ekspropriationer og detailplaner for linjeføringen hurtigt gået i gang, og der er lagt en tidsplan, der siger, at forbindelsen skal være færdig og tages i brug i 2034. Det vil helt præcist være 60 år efter, at Aalborgs byråd besluttede at reservere arealer til den.
Vejplanlægning tager lang tid
I hele processen har der været omfattende protester mod projektet. Projektet lægger en grænse for, hvor langt mod vest man kan lægge ny bebyggelse i Hasseris og Sofiendal, og i den sammenhæng har nogle anfægtet det fornuftige i, at Aalborg by lukkes inde mod både vest og øst af motorveje. Der bliver desuden støjgener, som det endnu ikke er klart, hvordan man skal håndtere. Store nybyggede boligområder i Sofiendal Enge og Hasseris Enge bliver påvirket, og frem for alt er der stadig stor modstand mod, at den smukke og fredelige Egholm, en bynær oase, vil blive påvirket af projektet. Men trods al modstand er projektet gået i gang.
Læs resten af november-avisen her
