Hasseris fik først sin egen kirke i 1954, og tidligere har hasserisborgerne måtte rejse langt for at komme i kirke.
Den oprindelige sogneinddeling i Danmark stammer helt tilbage fra tidlig middelalder, da den kristne kirke havde organiseret sig og var enerådende i landet. Helt tilbage fra den tid har det område, vi kender som Hasseris været et selvstændigt sogn.
I forhold til de fleste andre sogne har der dog været en betydelig forskel. Hasseris havde ikke sin egen kirke. Det fik landsbyen først i 1954, da Hasseris Kirke blev indviet.
Skt. Peders Kirke
Tilbage i middelalderen var Skt. Peders Kirke i Aalborg landsbyens sognekirke. Denne kirke lå uden for Aalborgs befæstning, omtrent hvor Algade løber ud i Vesterbro, nærmere bestemt mellem Tiendeladen og Vesterbro.
Gadenavnet Tiendeladen stammer fra en lade, hvor Hasseris’ bønder skulle aflevere det korn, tienden, som de afleverede som afgift til kirken.
Skt. Peders Kirke blev revet ned i 1534 i forbindelse med Grevens Fejde. Skipper Clement og hans oprørshær havde forskanset sig i Aalborg, og kirken lå i vejen for, at man fra byens volde kunne beskyde en angriber, så derfor blev den revet ned.
Budolfi Landsogn
I stedet for blev Hasseris lagt under Budolfi Kirke, der kort efter Reformationen i 1536 blev Aalborgs hovedkirke og fra 1553 også kom til at være domkirke for det da nyoprettede Aalborg Stift.
Fra den tid blev Hasseris i administrative sammenhænge kendt som Budolfi Landsogn, og landsbyens indbyggere måtte altså møde i kirke i Budolfi hver søndag og helligdage, og deres dåb, konfirmation og bryllup foregik der, mens begravelser og tilhørende ligprædikener blev afholdt i Skt. Jørgens Kapel.
Det lå på den nuværende Almen Kirkegård overfor Huset og betjente ud over Hasseris’ indbyggere de spedalske, der var anbragt på Skt. Jørgensgård, der lå, hvor Huset er i dag. De døde blev begravet på den kirkegård, der hørte til der, og den blev senere en del af Almen Kirkegård, der blev til fra 1806, og hvor alle indbyggere i Aalborg med de to tilhørende landsogne gennem en lang årrække blev begravet.
Langt til kirke
Ud over Budolfi Landsogn (Hasseris) gjaldt det også Vor Frue Landsogn, som var identisk med Egholm. To af gårdene i landsbyen Gl. Hasseris, Søndergård og Annexgården (gården lige nord for Søndergård), tilhørte præstekaldet og gårdmændene, der betalte altså en fæsteafgift til Budolfi, som var en del af aflønningen af præsterne der.
Beboerne i Hasseris, der dengang primært boede i det, vi i dag kalder Gl. Hasseris, havde altså ganske langt til kirke, og der må have været en mindre folkevandring ind ad vejen til kirken i Aalborg. Kirkevejen fulgte omtrent det, der i dag er Jeronimusvej, gennem Rotunden, Thorsens Allé og Hasserivej/Hasserisgade ind til Vesterbro.
Skolen som mødested
Det var på mange måder upraktisk, at alle kirkelige handlinger foregik så langt væk fra, hvor folk boede. I en tid, hvor der herskede en streng religiøsitet, var der derfor god mening i, at forskellige bønnemøder og andre religiøse møder kunne afholdes i landsbyen.
Det kunne foregå i den første skole, der engang efter 1630 kom til at ligge lige bag den bygning, der langt senere blev opført som Hasseris Brugsforening. Nu er der lejligheder i denne bygning, der ligger, hvor Hasserisbeboernes gamle samlingssted var.
Klokkestablen
Når der foregik kirkelige handlinger i landsbyen, blev der fra 1730 indkaldt tit disse med en klokke, der stod ved skolen. Den var blevet skænket af en velhavende bagerenke i Aalborg og har siden stået forskellige steder i landsbyen.
Det var gennem mange år skoleholderens job at ringe med klokken ved solopgang og solnedgang, og det indgik i hans jobbeskrivelse. Klokkestablen, som blev motiv for Hasseris Kommunes logo, stammer altså fra dengang.
Ansgar Kirke
Hasserisboerne havde i mange år deres egne stolestader i Budolfi Kirke, men i nyere tid, efter villabyens fremvækst og nye bydeles fremvækst i Kærby og langs Hobrovej, var det nødvendigt at bygge en ny kirke. Den kom stadig til at ligge langt væk fra den oprindelige landsby, da den blev opført ved Vesterbro i umiddelbar forbindelse med Almen Kirkegård.
Læs resten af artiklen i den trykte udgave eller klik her.
