Første bind af en ny trilogi, der beskriver den historiske udvikling af Hasseris, er netop blevet trykt, og to mere er på vej oplyser formand for Hasserisstuerne, Jørgen Elsøe Jensen.
I 2023 besluttede foreningen Hasserisstuerne at genudgive et hæfte fra 2002 med titlen ‘Fra en arkitekts arkiv’. Hæftet indeholdt en samling tekster og tegninger, som arkitekt Jacob Blegvad havde i sit arkiv. Det blev til et hæfte, der med arkitektens egne ord beskrev det markante aftryk, som han og andre arkitekter har sat på udviklingen af Hasseris fra 50’erne og frem.
Hæftet blev kun udgivet i ca. 150 eksemplarer, som blev fordelt mellem Hasserisstuernes medlemmer.
Blegvads Plads
Men inspireret af Hasseris Grundejerforenings plan sammen med indehaveren af Hasseris Bymidte, Keld Gregersen, om at navngive pladsen med springvandet i Bymidten ‘Blegvads Plads’, besluttede Jørgen Elsøe Jensen at genudgive hæftet i ny udformning suppleret med tekster om den historiske udvikling i Hasseris.
Den oprindelige titel blev ændret til: ‘Blegvads Hasseris’ med undertitlen ‘Fra Pløjemark til Forstad’.
I foreningen Hasserisstuerne var der interesse for at udvide projektet med yderligere to bind, som skulle omhandle Bøndernes Hasseris og Borgernes Hasseris.
Fra tidernes morgen
Formentlig er det Jørgen Elsøe Jensens professionelle baggrund som historiker, der gør, at der skal være kronologi i tingene. I hvert fald fortæller han, at dette første bind faktisk bliver del tre af et trebindsværk, fordi udviklingen fra 1950 og fremefter jo ligger sidst i det historiske tidsforløb. Lige nu arbejder Jørgen Elsøe med første del om ‘Bøndernes Hasseris’.
“Den bliver på omkring 300 sider,” fortæller han og oplyser, at han forventer den er færdig sidst på året.
‘Bøndernes Hasseris’ går helt tilbage til før bronzealderen, hvor de første mennesker ankom til Hasseris, der lå som en kuplet ø midt i stenalderhavet. Ved overgangen til bronzealderen opstod den første bebyggelse øverst på den kuplede ø, men omkring 1100-tallet flyttede agerbrugerne ned til randen i vest, hvor den nuværende Gl. Hasseris Landsby ligger i dag.
Villabyens opståen
Anden del af trilogien bliver ‘Borgernes Hasseris’, der bliver en beskrivelse af Hasseris Villabys historie. Villabyen opstod fra midten af 1880’erne ved udflytning fra Aalborg. Byen var blevet ubehagelig at bo i på grund af støv, støj og dårlig kloakering. De velstående borgere i byen flyttede derfor ud mod vest, hvor luften var renere. I begyndelsen var det mest sommerboliger, der blev opført, men efterhånden blev det til helårsbeboelser, og i løbet af 50 år var Villabyen udbygget.
Under 2. Verdenskrig blev der ikke bygget meget, men i 50’erne, og især 60’erne kom der gang i byggeriet. Den stigende velstand betød, at langt flere fik råd til at bygge eget hus. Hasseris Sogneråd var særdeles aktiv, og man udbyggede området mellem Villabyen og Gl. Hasseris Landsby med parcelhuse.
Det var i den proces, at arkitekt Jacob Blegvad kom ind i billedet.
Jacob Blegvad
Det tredje bind, der netop er udgivet, handler om ’Blegvads Hasseris’ og om Jacob Blegvad (1921 – 2010). Han var oprindelig fra København, men efter sin realeksamen i 1938 blev han sendt til Aalborg for at komme i murerlære som første trin mod at blive arkitekt.
Familien kendte den anerkendte arkitekt og kgl. bygningsinspektør Ejnar Packness, der boede i ejendommen Julianesminde, der lå for enden af Hasserisvej (red.: Hjørnet af Folehavevej), og her boede Jacob Blegvad under sin mureruddannelse.
Ejnar Packness blev mentor for Jacob Blegvad, og bistod ham under den videre uddannelse, først til bygningskonstruktør, og derefter til arkitekt fra Kunstakademiets arkitektskole i 1946. Sammen med sin kone, Bente Jer Jensen drog han nogle år til udlandet, men vendte tilbage til Aalborg i 1949, hvor han virkede som arkitekt og satte sit tydelige præg på den bygningsmæssige udvikling i Aalborg, og i særdeleshed på Hasseris.
Blandt projekterne var Klyngehusene på østsiden af Hasserisvej, Kollektivhuset (Fyrrebakken), Hasseris Plejehjem, Rådhuset, Hasseris Gymnasium, Holbergkvarteret og Hasseris Bymidte.
Hasseris Bymidte er senere blevet udbygget af flere omgange, men det er lykkedes at bevare Jacob Blegvads oprindelige arkitektur i rimelig grad.
Et minde om Blegvad
Hasseris Grundejerforening foreslog på et tidspunkt ejeren af Bymidten, Keld Gregersen, at navngive pladsen med springvandet ‘Blegvads Plads’ og opsætte en plakette. Keld Gregersen har godkendt planen, men først afventer man ombygningen af Biblioteksbygningen. I forbindelse med navngivningen var tanken at uddele Jørgen Elsøes bog ‘Blegvads Hasseris’, men ifølge bestyrelsen, har man trukket sit tilsagn på grund af at “prisen var uafklaret”.
Om man kommer overens med prisen og uddeler et eksemplar af bogen til samtlige medlemmer af Hasseris Grundejerforening er endnu uvis, mens planen om at mindes Jacob Blegvad på Blegvads Plads som en tribut til hans indsats for at udvikle Hasseris med arkitektoniske perler stadig står ved magt.