Han har løftet OL-guld, fejret fire VM-titler og været en del af nogle af dansk håndboldhistories største øjeblikke. Nu er Henrik Kronborg landet i Aalborg Håndbold med en klar ambition: at sejre på ny, men denne gang på nordjysk grund.
Da flyttekasserne blev båret ind i huset i Hasseris denne sommer, markerede det et nyt kapitel i Henrik Kronborgs liv. Efter årtier med håndbold som sit faste omdrejningspunkt i Helsingør har han nu slået sig ned på Poul Anker Bechs Vej. Den nye rolle som assistenttræner i Aalborg Håndbold betyder, at han hver dag skal indgå i et vindermiljø, hvor kravene er enorme, og hvor kun sejre tæller. Men for hovedpersonen selv er det netop i den type rammer, han trives allerbedst.
“Jeg havde brug for et nyt eventyr. Helsingør har altid været mit holdepunkt, men Aalborg Håndbolds ambitioner matcher mit eget syn på, hvad håndbold skal være. Her handler det om at vinde, og det tiltaler mig,” fortæller Henrik Kronborg, da jeg møder ham efter et træningspas i Gigantium på Willy Brandts Vej, hvor Aalborg Håndbold også har hjemmebane.
Mange succeser i bagagen
CV’et vidner da også om en mand, der er vant til at være med helt oppe i toppen. Som assisterende landstræner har Henrik bidraget til fire VM-titler i træk med herrelandsholdet, ligesom han i 2016 var en del af OL-triumfen i Rio i Brasilien. Succeser som disse har været med til at forme Henrik, men de har også givet ham et ydmygt blik på, hvad der egentlig skal til for at lykkes.
“OL-guldet i Rio og VM-titlerne var fantastiske øjeblikke, men de har også lært mig, at man aldrig må tage noget for givet. Det er i hverdagen, det afgøres – i relationerne, dialogen og forståelsen for den enkelte spiller. Man kan have de bedste forudsætninger og de mest talentfulde spillere, men uden respekt, tålmodighed og vilje til at lære hver dag, når man ikke sine mål. Den ydmyghed tager jeg med mig i alt, hvad jeg laver, både i klubben og på landsholdet.”
Fra Helsingør til Hasseris
55-årige Henrik er født og opvokset i Helsingør, og byen har i mange år været det naturlige udgangspunkt for håndboldkarrieren. Her spillede han, her trænede han, og her fandt han sit første syn på, hvad det vil sige at lede et hold. Han vendte ofte tilbage til Helsingør, selv efter jobs i Kolding og Skjern, men med Aalborg Håndbold åbnede sig en ny mulighed, da han tilbage i februar blev ansat som Simon Dahls assistent. Og Henrik udtrykker stor begejstring, da snakken falder på den nordjyske håndboldkultur.
“Man kan tydeligt mærke, hvor meget håndbolden fylder heroppe. Publikum, byen og klubben bakker op på en måde, man sjældent ser andre steder. Det skaber et ekstra tryk og giver spillerne noget at spille for, hvilket er med til at løfte hele holdet under vores hjemmekampe.”
Sommerens flytning til Hasseris markerer ikke blot et jobskifte, men også starten på en ny hverdag for Henrik og hustruen, Jette. Efter årtier med håndbold som centrum har de nu fundet et fast holdepunkt i en bydel, hvor familien kan slå rødder midt i en travl karriere.
“Det har været en stor omvæltning, men også en rigtig god mulighed for at skabe ro omkring hverdagen. Her i Hasseris kan vi trække os lidt tilbage, samtidig med at jeg har kort vej til træning og hjemmekampe,” lyder det fra Henrik, som også er kommet tættere på parrets søn, Magnus, der bor i Aarhus og til daglig spiller håndbold i Kolding IF.
Synet på ledelse
Henriks syn på ledelse er præget af en forståelse for, at professionelle håndboldspillere er vidt forskellige – både som mennesker og som atleter. Hans baggrund som folkeskolelærer og arbejde med unge med udviklingsforstyrrelser har desuden lært ham, at motivation og udvikling ikke kan standardiseres.
“Alle spillere har deres egen personlighed, og det er forskellene, man skal lære at forstå. Nogle reagerer bedst på anerkendelse, andre på klare, direkte instruktioner. Hvis man overser det, går man glip af muligheden for at få det bedste frem i dem. Det kræver tid, tålmodighed og en oprigtig interesse i den enkelte,” forklarer Henrik og fortsætter:
“Det moderne lederskab, som det så populært kaldes i mange kredse, handler om balance. Man kan ikke presse spillere til at toppræstere uden at tage hensyn til deres trivsel. Når vi mennesker trives, præsterer vi også bedre. Det gælder både individuelt og som hold. Du kan have nok så mange taktiske planer, men hvis spillerne ikke føler sig set, falder det hele til jorden.”
Bidt af en gal håndboldtræner
Under min snak med Henrik går det hurtigt op for mig, at jeg sidder over for en mand, der i den grad lever og ånder for håndbolden. Arbejdet fylder således det meste af hans hverdag, og for Henrik handler det ikke blot om træninger og kampe, men om at skabe resultater gennem konstant fokus og engagement.
“Når man arbejder på topniveau, kræver det fuld tilstedeværelse. Håndbold er mere end et job. Det er en livsstil. Man bliver opslugt af detaljerne, af taktikken, af spillerne og af, hvordan man kan få det bedste frem i hele holdet.”
Henrik understreger samtidig, at det ikke er et spørgsmål om at arbejde mere end andre, men om at have passion nok til at lade arbejdet fylde, uden at gå på kompromis med kvaliteten.
“Hvis man virkelig vil skabe noget stort, skal man være villig til at investere tid og energi. Tingene kan ikke gøres halvt. Det er en nødvendighed, ikke en ofring.”
Kunsten at modstå presset
At stå i spidsen for et topklubhold kræver mere end taktisk snilde – det kræver mental styrke og evnen til at navigere i et konstant pres. Derfor har Henrik gennem årene udviklet metoder til at bevare overblikket og fokusere på det, der virkelig betyder noget.
“Det handler om at holde fast i det, man kan påvirke. Træningspassene, spillerudviklingen og dialogen med trænerstaben. Her kan man nemlig gøre en forskel. Alt andet, såsom omtale og holdninger på Facebook til spekulationer om resultater, må man forsøge at se væk fra, da det er unødvendig støj.”
For at modstå hverdagens pres og de høje forventninger forsøger Henrik at adskille arbejdstid og privatliv, selvom håndbolden fylder meget. Han holder derfor afstand til de sociale medier og prioriterer i stedet at bruge fritiden med familien og på aktiviteter, blandt andet fysisk træning, da det giver energi frem for stress. Med et glimt i øjet tilføjer Henrik, at det at være fleksibel desuden er lidt af en nødvendighed for at kunne begå sig i jobbet som håndboldtræner på højeste niveau.
“I vores verden bliver man ofte anbefalet at lease biler og leje huse. Det er ikke for luksussens skyld, men fordi man aldrig helt ved, hvor længe man får lov til at blive på trænerposten,” ler Henrik. ”Man lærer hurtigt at fokusere på det væsentlige og ikke lade sig stresse over det ene og det andet. Samtidig minder det en om, hvor privilegeret man er. For selvom jobbet er krævende og til tider meget uforudsigeligt, giver det også utroligt mange muligheder, oplevelser og relationer, som jeg ikke vil bytte væk for noget andet.”
Sådan lyder det afslutningsvis fra Aalborg Håndbold-assistenttræneren, hvorefter blikket rettes mod weekendens hjemmekamp mod GOG.
Læs resten af oktober-avisen her
