Mange, der kommer til Hasseris, tænker nok, at Gl. Hasseris er den oprindelige bebyggelse og villabyen så er det nye Hasseris. Men sådan hænger det ikke sammen.
For at finde forklaringen, skal man tilbage til tiden efter den store brand i 1780, som blev omtalt i sidste nummer af Hasseris Avis.
På den tid, hvor den store brand lagde det meste af landsbyen øde, var der ikke mange bønder eller husmænd, der ejede deres egne gårde og huse. De tilhørte typisk godsejere, som så bortfæstede (udlejede) jord og bygninger til brugerne. Det var typisk på livstid, men nogle havde også såkaldt arvefæste, hvor retten til gården eller huset med jord gik videre i familien.
På det tidspunkt, hvor branden fandt sted, gjaldt desuden det såkaldte stavnsbånd. Stavnsbåndet betød, at mænd og drenge ikke frit kunne rejse fra godsets gårde eller huse. De skulle have tilladelse af godsejeren for at flytte f.eks. til byen, hvilket jo for beboerne i Hasseris meget nemt kunne være Aalborg.
Kvinder var ikke omfattet af stavnsbåndet og kunne derfor søge arbejde, hvor det passede dem. Mange i Hasseris brugte den mulighed til at søge ind til byen, og der har helt tilbage til Aalborgs grundlæggelse været nære bånd mellem den og Hasseris.
Hver gård, sin andel
Oprindeligt havde hver gård sin andel af jorden i Hasseris, men for at alle skulle være stillet lige i forhold til jordens kvalitet, havde hver gård små stykker fordelt rundt om over hele det område der hørte til landsbyen. Landsbyens jord omfattede dengang også de områder, vi i dag kender som Kærby, Mølholm og det meste af Hasseris Villaby.
Dyrkede i fællesskab
På grund af de mange små jordstykker, der var vævet ind i hinanden, dyrkede man af praktiske årsager også jorden i fællesskab. Bønderne mødtes i et fælles hus, stævnehuset, for at vedtage, hvornår der skulle sås, gødes, høstes og andet. Stævnehuset lå, hvor Hasseris Brugsforening ligger i dag, og det var landsbyboernes fælles ejendom. Den ældste skole lå i øvrigt også der.
Læs her resten af artiklen om denne spændende del af Hasseris’ historie.
