Dyk ned i historien om Hasseris og læs historien om villabyens oprindelse, der blev et nyt boligkvarter for de velstående uden for Aalborgs bygrænse.
Hasseris, som tidligere var kendt som Budolfi Landsogn, er et ret udstrakt område, som omfatter både Gl. Hasseris og Sofiendal med tilhørende jorder, Mølholm, et stort engområde og tidligere også det, der i dag er Skalborg og Kærby.
Men det, som de fleste uden for Aalborg kender Hasseris bedst for, er nok Hasseris Villaby. Det store område med mange fornemme villaer på det skrånende terræn fra Skovbakken nordpå mod fjorden, er i hovedsagen opstået ved udflytning fra Aalborg til en bydelstype, der indtil sidste halvdel af 1800-tallet slet ikke fandtes: Villakvarteret uden for den gamle middelalderby, i nogle tilfælde også kendt som havebyer.
Fænomenet falder sammen med fremvæksten af en stor middelklasse i forbindelse med industrialiseringen og byernes vækst i den sammenhæng, og udviklingen skete omkring alle landets byer. Den nye velhavende middelklasse ønskede at bo i rammer med lys og luft, i huse med moderne faciliteter og med haver.
I Aalborgs sammenhæng var det først og fremmest Hasseris’ østlige del, der blev udviklet på den måde.
Vester Ladegaard
Området, hvor villabyen opstod, tilhørte oprindeligt Vester Ladegaard. Denne gård hørte til Aalborghus Slot og var sammen med en tilsvarende Øster Ladegaard en del af lensmandens indtægtsgrundlag. Lensmanden var kongens repræsentant og skulle sørge for, at der blev betalt skat til kongen af det store Aalborghus Len.
Det dækkede hele Nordjylland, svarende til det senere Nordjyllands amt. For det fik han altså tilbage i 1500- og 1600-tallet rådighed over to store såkaldte ladegårde, hvor jorden kunne dyrkes og skaffe ham et pænt overskud.
Vester Ladegaards jord lå uden for Aalborgs bygrænse, stort set langs med nuværende Dannebrogsgade og Kong Christians Allé og sydpå og rakte mod sydvest til de jorder, hvor beboerne i Gl. Hasseris havde deres lodder, næsten frem til det, der i dag er Svalegaardsvej. Gårdens bygninger lå helt op til bygrænsen der, hvor den ældste del af Sygehus Nord ligger i dag. Deraf gadenavnet Ladegårdsgade.
Fra 2. halvdel af 1600-tallet ændredes lensmandens/amtmandens aflønning, så de to ladegårde øst og vest for byen blev solgt og siden 1674 og frem til midten af 1800-tallet blev Vester Ladegaard drevet som gods af forskellige godsejere. Selve opsplitningen af ladegårdens jord skete i flere omgange. Det begyndte, da to af Aalborgs matadorer, Jens Bøggild og Christopher Quist i 1804 købte Vester Ladegaard med henblik på at udstykke den.
Det kom først til at ske fra 1810, hvor de to herrer, der i øvrigt var svogre, udlagde arealet nord for der, hvor Annebergvej løber i dag til hver sin landejendom. Det var Gammel Kastet og Ny Kastet, hvor Jens Bøggild overtog Gl. Kastet, mens C. Quist overtog Ny Kastet. Begge landejendomme er siden forsvundet.
De første huse
Området sydvest herfor, på Møllebakkens nordvestvendte skråning, blev opdelt i et antal parceller, som på auktion i 1811 blev solgt til forskellige af især byens købmænd. De skulle bruge jorden til det kvæghold, som mange af byens velhavende indbyggere havde som del af deres husholdning.
Der blev ikke i de første mange år bygget på området, der derfor henlå som landbrugsareal. Det var kun et enkelt mindre hus, Hasserishuset, som købmand Niels Wigelsen i 1811 opførte der, hvor Hasserisvej 126a senere kom til at ligge. Det var den ejendom, apoteker Strøyberg købte i 1839 og anvendte som gartnerbolig. Lige vest for købte han i 1850 naboparcellen, hvor Sommerlyst, Hasserisvej 130 blev opført som den første lystejendom i området.
Han var altså pioner i området, hvor en anden landejendom, Sofiehaab, i 1854 blev opført ved Hasserisvej, af en snedkermester Quistorf.
Hasserisgården
Hverken Strøyberg eller Quistorf var dog de første Aalborgborgere, der flyttede ud og bosatte sig fast i Hasseris. Det var derimod farver A.P. Wibroe, en af Aalborg industrielle pionerer, der grundlagde en tekstilfabrikation, som senere indgik i De Forenede Tekstilfabrikker.
Wibroe overtog i 1859 Hasserisgården, en landejendom, der var opført to år tidligere. Han tilkøbte også jord, så ejendommen var egentlig at betragte som landbrug, men Wibroe flyttede ud på gården med sin familie, mens han stadig varetog sin virksomhed inde i byen på hjørnet af Vesteraa og Gravensgade. Man kan dårligt beskrive Hasserisgården som en villa, da den som de øvrige to mere havde karakter som landejendom med jord omkring, der blev dyrket eller brugt til græsning.
Villabyen opstår
Egentligt præg af villaby fik området først noget senere, i løbet af 1880erne, hvor en egentlig udstykning af parceller til villaer tog fart. De første kom til ved Skovbakkevej, nærmest ved grænsen til Aalborgs byjorder, der øst for villabyen udgjordes af Klostermarken.
Skellet til Aalborg løb øst for ejendommene på Skovbakkevej og øst for det, der meget passende kaldes Grænsevej, og de første villaer kom altså til her, nærmest ind mod købstaden, hvor beboerne i Hasseris Villaby i altovervejende grad havde deres arbejde eller virksomheder.
Fem villaer på den vestlige side af Skovbakkevej ned mod Hasserisvej, opført i årene 1884-1886, den villa på Hasserisvej, der bærer navnet Østerled samt villa Landlyst, også ved Hasserisvej, var de første. De to villaer ved Hasserisvej blev begge opført i 1885.
Landlyst skiftede senere navn til Raaens Minde og blev en del ombygget i forbindelse med, at den fra 1907 blev anvendt som optagelseshjem for drenge, der var under værgerådet. Men kernen i villabyen lå altså her, ved den sydlige side af Hasserisvej længst ind mod Aalborg.
Theodorsminde
Den næste villa, der blev opført, var Theodorsminde. Den blev opført af Marie Ree, ejer af Aalborg Stiftstidende fra 1868 frem til sin død i 1900. Hun overtog Stiftstidende, da hendes mand, den kendte redaktør og politiker Bernhard Ree døde i 1868. Marie Ree var en af Aalborgs store kvindeskikkelser i en periode, hvor kvinder begyndte at blande sig på erhvervsområder, der ellers havde været forbeholdt mænd, f.eks. som virksomhedsejere.
Hun prægede Aalborg Stiftstidendes politiske linje gennem årene og var stærkt medvirkende til, at bladet argumenterede for kvindelig stemmeret. Marie Ree købte i 1888 det areal, som apoteker Strøyberg var startet med i 1839, og hvor det første hus var blevet bygget i den senere villaby.
Hun opkaldte villaen efter sin tidligt afdøde søn Theodor, og da hun døde, oprettede hun ved testamente en selvejende institution i villaen, som skulle fungere som børnehjem for forældreløse drenge. Ud over villaen med tilhørende jord var der også et større beløb afsat, hvis renter skulle bidrage til driften af hjemmet.
To af de første og største villaer ved Hasserisvej kom altså til at rumme institutioner for drenge forholdsvis få år efter deres opførelse. Men i øvrigt var de sammen med villaerne på Skovbakkevej starten på en voldsom og hurtig udvikling af Hasseris Villaby fra 1890 og frem.